30 års samtalegrupper om svins lidelser

Arbejdsgrupper er et velprøvet redskab til at sikre bedre dyrevelfærd i Danmarks grisestalde. Men tre årtier efter den første arbejdsgruppe blev nedsat, har vi masser af eksempler på, at de ikke har ført til de strukturelle løsninger eller væsentlige forbedringer, der skal til for at løse de store, velkendte velfærdsproblemer i den danske svineproduktion. 

Her følger et overblik over ministerielt nedsatte arbejdsgrupper, handlingsplaner, partnerskaber og andre initiativer, som alle har haft til formål at forbedre svins velfærd gennem forhandlinger. Eller skal vi kalde dem syltekrukker.

Tidslinje

Fra første advarsel til endnu en aftale

 
1993 

Det Dyreetiske Råd advarer om svineproduktionen

Det Dyreetiske Råd afleverer en udtalelse til justitsministeren om forholdene i svineproduktionen. Den peger på centrale problemer med fiksering, manglende halm, rutinemæssig halekupering, kastration, tandklipning, transport og slagtning. Allerede her står det klart, at dyrenes behov er sat under pres i de intensive produktionssystemer.
Læs rapport

 
1998–1999 

Arbejdsgruppen om hold af svin I

Efter politisk debat om svinenes forhold nedsætter regeringen en arbejdsgruppe om hold af svin. Gruppen foreslår danske minimumsregler, så svin får bedre mulighed for at udleve deres naturlige adfærd: mindre fiksering, stop for rutinemæssig halekupering, mere plads, overbrusning, rodemateriale og grovfoder. Allerede dengang peger regeringen på, at der skal fokuseres mere på etik end på ren produktionsøkonomi.
Læs rapport

 
2003 

Arbejdsgruppen om hold af svin II

En ny arbejdsgruppe om hold af svin ser igen på fiksering, halekupering og rodematerialer – nu suppleret med krav til stier for syge og tilskadekomne dyr og gulve. Mange af de samme dyrevelfærdsproblemer går igen, og endnu en rapport bliver lagt på bordet.

Læs rapport

 
2005 

Arbejdsgruppen om dyrevelfærdskontrol og transporter

En særlig arbejdsgruppe ser på dyrevelfærdskontrollen ved dyretransporter. Målet er bedre håndhævelse af reglerne, men igen sker det gennem analyser, drøftelser og kontroltiltag – ikke gennem et grundlæggende opgør med produktionsformen.
Læs rapport

 
2006 

Klippekortsordning for dyretransporter

Endnu en arbejdsgruppe nedsættes for at udvikle en klippekortsordning, der skal få transportører til bedre at efterleve reglerne om dyrevelfærd ved transport. Fokus er på sanktioner og incitamenter – men dyrene er stadig de samme, og rejserne lige så lange.
Læs rapport

 
2007–2008 

Skuldersår hos søer

En ny arbejdsgruppe ser specifikt på skuldersår (liggesår) hos søer. Skaderne er synlige tegn på et system, hvor søer ligger for meget fastlåst og på hårde underlag. Problemet kortlægges, men den grundlæggende fiksering af søerne fortsætter.
Læs rapport

 
2007–2011 

Arbejdsgruppen om hold af svin III

Tredje runde om hold af svin får til opgave at se på fiksering, halekupering, rode- og beskæftigelsesmaterialer, plads til søer, fravænningsalder og grovfoder. Igen konstateres det, at svinene mangler plads, halm og beskæftigelse – og at rutiner som fiksering og halekupering giver alvorlige velfærdsproblemer.

Læs rapport

 
2010–2012 

Avl og døde pattegrise

En arbejdsgruppe om avl og svineproduktion ser på konsekvenserne af avl for stadig større kuld. Resultatet er høj dødelighed blandt pattegrise og et øget pres på søerne. Problemet er velbeskrevet – men avlsmålet om flere grise pr. kuld fortsætter.
Læs Kommissorium
Læs rapport

 
2012–2016 

Månegris-partnerskabet

Et stort partnerskab skal vise vejen til ’månegrisen’ med høj dyrevelfærd, bedre miljø, færre nabogener og høj produktivitet. Projektet samler myndigheder, erhverv og organisationer om modelstalde – men de grundlæggende strukturer i den brede svineproduktion ændres ikke.
Læs rapport

 
2012–2017 

Nationalt dyrevelfærdsindeks for svin

Et nationalt dyrevelfærdsindeks skal måle udviklingen i velfærden for svin. Indekset omfatter alle de store problemer: halekupering, manglede halm, plads, fiksering, dødelighed m.m. Viden og data bliver mere detaljerede, men det ændrer ikke i sig selv hverdagens rutiner i staldene.

Læs rapport

 
2014–2020 

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin

En stor handlingsplan og følgegruppe arbejder med næsten hele paletten af problemer: avl og døde pattegrise, døde søer, halekupering, halm og plads, fiksering, kastration, mavesår, undervisning og forbrugernes valgmuligheder. Igen bruges år på at beskrive, drøfte og planlægge – mens svinene stadig står i de samme stalde.
Læs handlingsplan 
Læs Dyrenes Beskyttelses evaluering af handlingsplanen

 
2017

Partnerskab for dyrevelfærdsmærket

Det statslige dyrevelfærdsmærke lanceres i et partnerskab mellem myndigheder, erhverv og organisationer. Mærket arbejder med gradvis bedre forhold for fiksering, halekupering, plads, halm og fravænningsalder. Samtidig fortsætter den konventionelle produktion uden mærke med de velkendte velfærdsproblemer.
Læs mission

 
2018–2021

Elitebedrifts-ordningen

En ny incitamentsordning, Elitebedrifter, skal belønne producenter, der klarer sig bedre på dødelighed, fravænningsalder, grovfoder og antibiotikaforbrug. Ordningen udvikles i endnu et samarbejde mellem myndigheder, forskere, erhverv og dyrevelfærdsorganisationer – men den ændrer ikke de grundlæggende rammer for flertallet af grisene.
Læs aftaletekst

 
2024–2027 

Dyrevelfærdsaftalen "Sammen om dyrene"

En bred politisk aftale mellem næsten alle Folketingets partier sætter igen fokus på halekupering, fiksering, døde pattegrise, døde søer, kastration, overbrusning og uddannelse af staldpersonale. Ambitionen er høj – men det er stadig de samme problemer, som er på dagsordenen, som for årtier siden.
Læs aftalen

 
2024–2025 

Det Dyreetiske Råd gentager advarslen

Det Dyreetiske Råd leverer endnu en udtalelse om dyrevelfærd i svineproduktionen til fødevareministeren. Igen handler det om avl og døde pattegrise, opstaldning, plads og fiksering, halekupering og kastration. Når de samme problemer kan beskrives lige så præcist i dag som i 1990’erne, viser det, at arbejdsgrupper og partnerskaber ikke er nok. Der er brug for bindende, strukturelle løsninger for grisene.
Læs udtalelsen

Grise står på mark og kigger i kameraet

Vil du være med til at gøre en forskel?

Bliv en del af Dyrenes Beskyttelse og kæmp sammen med mere end 83.000 dyrebeskyttere for et landbrug, der tåler dagens lys, med plads og adgang til det fri.

For kun 30 kroner om måneden kan du være med til at skabe reelle forandringer for dyrene.