I slutningen af april blev årets første flaskekilling indleveret til Dyrenes Beskyttelses internat i Aarhus, efter den var blevet fundet alene på et sæde i en minibus. Ingen ved præcis, hvordan den endte der.
De ansatte på aftenholdet hos Dyrenes Beskyttelses internat i Aarhus var i gang med aftensmaden, da en kvinde pludselig dukkede op med en lille sort killing. Med sine blå øjne var den næppe meget over 14 dage gammel. Kvinden fortalte, at hun arbejdede for lokalt busselskab, og at den sorte killing var blevet fundet alene på sædet i en af deres minibusser.
Killingen fik navnet Pete, og blev årets første flaskekilling, men hvordan han endte alene tilbage på minibussens sæde, er lidt af mysterium. Ifølge det aarhusianske busselskab kan dørene til minibusserne godt gå op af sig selv, når busserne holder parkeret for natten, og det har flere gange ført til, at kattemødre er hoppet ind i en bus for at føde.
En underlig historie
Lille Pete er dog ikke født i bussen, for han vurderes til at være et sted mellem 14 og 21 dage gammel. Meget tyder derfor på, at hans mor har flyttet ham ind i bussen for at give ham et varmt leje. Det fortæller Stine Skov-Jensen, der er kommunikationsmedarbejder på internatet i Aarhus.
- Det er en virkelig underlig historie, men vi gætter på, at moren har flyttet killingen, og så har de ligget der på bussædet og puttet sig, indtil bussen blev taget i brug. Det har så måske gjort moren så bange, at hun er hoppet ud uden at have fået sin killing med, fortæller hun og tilføjer, at en chauffør har fortalt, at han måske registrerede, at der var noget, der hoppede ud af bussen, da den holdt stille undervejs. Det var dog ikke noget, han tænkte nærmere over, indtil han hørte om den usynlige passager.
Den travle killingetid
Lille Pete skriver sig ind på en alenlang liste over helt små killinger, som Dyrenes Beskyttelses internater modtager hvert år, og som presser de ansatte til det yderste. Nogen bliver indleveret, mens andre er blevet efterladt, for eksempel i naturen.
Killingerne ankommer ofte til internaterne dehydrerede, underernærede og nedkølede, fordi de er blevet forladt uden deres mor og ude af stand til at klare sig selv. Ofte er killingerne kun få uger gamle, når de bliver efterladt, og i nogle tilfælde er de så små, at de stadig har deres navlestreng.
Alene i 2025 tog Dyrenes Beskyttelses internater sig af 4.355 killinger i alderen 0–16 uger. Et arbejde, der kun kan lade sig gøre med hjælp fra frivillige plejefamilier, der gør et kæmpe stykke arbejde med at hjælpe de mindste godt videre i livet. Det fortæller Karina Fisker, der er chef for Dyrenes Beskyttelses internater:
- Små killinger kan ikke klare sig selv. De har brug for varme og pleje, og når der kommer mange ind på én gang, bliver det en stor opgave for internaterne, siger hun.
Mælkeerstatning. Sutteflasker. Varme tæpper. Dyrlæge. Medicin. Legetøj. Forsikring. Tjeklisten er alenlang og regningen høj, hver gang en flaskekilling flytter ind på internaterne.
Gør man regningen op i timer, bliver omkostningerne endnu større. De mindste killinger skal have specialtilpasset mælkeerstatning hver 2.–3. time døgnet rundt og kræver konstant overvågning for at sikre, at de trives og tager nok på. Samtidig kan de ikke selv regulere deres kropstemperatur og skal derfor holdes varme med tæpper.
- Killinger er meget skrøbelige og har brug for konstant pleje for at klare sig. På internaterne har vi ikke bemanding til at kunne pleje de mange flaskekillinger hele døgnet, og derfor er de frivillige plejefamiliers indsats afgørende for de mange killingers overlevelse, forklarer Karina Fisker.
Et lykkeligt møde
Heldigvis stod en plejefamilie klar til at tage sig af lille Pete, så han kunne få den pleje og omsorg, han havde brug for. Udfordringerne var dog ikke ovre, for det viste sig snart, at den sorte killing ikke var meget for at tage imod sutteflasken med modermælk. Situationen blev hurtigt kritisk, men så kom hjælpen fra en uventet side.
Tre dage efter, at Pete var blevet indleveret på internatet i Aarhus, nedkom hunkatten April med en dødfødt killing. Det var tydeligt for de ansatte, at hun var påvirket over sit døde afkom, men så fik de en god idé: Måske ville den sørgende hunkat tage sig af den moderløse Pete?
Svaret kom prompte, for April lyste op i det øjeblik, lille Pete blev sat ned til hende, og efter få øjeblikke havde hun taget ham til sig og lod ham die.
To triste begyndelser endte altså med en lykkelig slutning, og i dag er den lille sammenbragte familie kommet ud i pleje.