TV2-dokumentaren ”Hvem passer på grisene” dokumenterer endnu engang et massivt systemsvigt i dansk svineproduktion. Rystende, men langt fra nyt eller overraskende, siger Dyrenes Beskyttelse, som kræver et opgør med den politiske særbehandling af den industrielle svineproduktion og med et system, hvor industrien i årtier har fået lov til at sætte rammerne for sig selv.
Tredje afsnit af ”Hvem passer på grisene” viser det omfattende hensyn, som Christiansborg gennem årtier har taget til svineindustriens ønsker.
Et bevidst politisk valg, hvis svigtet af grisene fortsætter
For Dyrenes Beskyttelse giver det netop overståede folketingsvalg et meget klart mandat til en kommende regering for at handle for grisene nu fremfor flere hensigtserklæringer.
“Vi har ikke brug for flere frivillige aftaler og arbejdsgrupper fyldt med løfter. Det har vi prøvet adskillelige gange, og svineindustrien har haft årtier til at bevise, at de kan sikre grisene ordentlige forhold. Resultatet i dag er millioner af halekuperede grise, millioner af døde pattegrise, syge grise, ekstrem avl, utallige lovbrud og dyr, der systematisk presses til sidste sekund. Hvis den kommende regering vælger status quo frem for handling, så er det et bevidst valg om, at industriens økonomi er vigtigere. Så må politikerne ærligt sige, at de har valgt side. En ansvarlig regering derimod tager magten tilbage og sætter en effektiv stopper for grisenes lidelser - her og nu,” siger Britta Riis.
Erhvervet har fået lov til at skrive sine egne regler
Ifølge Dyrenes Beskyttelse er det største politiske svigt, at skiftende regeringer igen og igen har tilladt svineindustrien utidig indflydelse på de regler, der skulle beskytte dyrene mod netop industrien selv. Det er et problem for dyrene og for demokratiet.
“Jeg kender ikke andre erhverv, der i årtier får lov til selv at sidde med og definere de regler, der skal gælde for dem selv. Vi ville aldrig acceptere, at minister efter minister tillod et andet erhverv at forhale og udvande de regler og love, der gælder dem selv. Men når det gælder dyrevelfærd, har vi accepteret et parallelsamfund, hvor svineindustrien i praksis har været medlovgiver i sin egen sag,” siger Britta Riis.
“Jeg kender ikke andre erhverv, der i årtier får lov til selv at sidde med og definere de regler, der skal gælde for dem selv."
Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse
Brutal effektivitet på dyrenes bekostning
I årevis er afsløringer om vanrøgt i svineproduktionen blevet afvist som enkeltstående fejl og brodne kar. Men sandheden er, at man gennem en lang række bekendtgørelser har udvandet dyrevelfærdslovens formål om at beskytte dyrene.
“Den danske svineindustri er med brutal effektivitet lavet til at producere flest mulige grise så billigt som muligt. Man har bygget en eksport, hvor man presser grisene helt til grænsen og mange gange langt udover. Etisk er produktionen grænseløs. Dårlig dyrevelfærd er ikke en undtagelse i systemet. Det er forudsætningen,” siger Britta Riis.
Transporterne er sidste led i rækken af elendighed
Netop eksporten giver TV2-dokumentaren også et indblik i. I 2025 sendte Danmark rekordmange levende grise til udlandet, nærmere bestemt 17 millioner. Et tal, der for 20 år siden lå omkring fire millioner.
”Når det er muligt for danske svineproducenter at udkonkurrere lande, der ellers har lavere produktionsomkostninger end Danmark, så er det, fordi man politisk stiltiende accepterer, at dyrevelfærden er i bund, fordi det holder omkostningerne nede. Soen er avlet til at få langt flere pattegrise, end hun kan passe. Det slider hende op, men det giver flere smågrise, som svineproducenten kan sælge videre til Polen eller Italien. De lave dyrevelfærdsstandarder i Danmark er fundamentet for eksporten af både kød og levende smågrise”, siger Britta Riis.
Seks tiltag, som den nye regering kan indføre med det samme
- Stop for den ekstreme avl
- Totalt stop for fiksering af søer
- Totalt stop for halekupering af grisene
- Mere plads og rodemateriale
- Senere fravænning af pattegrise, der kan nedbringe overforbruget af antibiotika
- Mere og bedre kontrol af efterlevelsen af dyrevelfærdsloven hos industrielle dyrehold
30-års frivillige aftaler og arbejdsgrupper uden fremskridt
I 30 år har ministre lanceret arbejdsgrupper, handlingsplaner og partnerskaber for at “løfte dyrevelfærden” i svinestaldene. Her er et overblik over tre årtiers initiativer, der skulle løse problemerne ved forhandlingsbordet, men som ingen forbedringer skabte for grisene.