Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 modtog med over 118.000 opkald i 2018 flere henvendelser om dyr i nød end nogensinde før. Alligevel står vagtcentralen og de andre modtagere af dyrevelfærdspuljen nu til at blive kraftigt beskåret.
I 2011 åbnede Dyrenes Beskyttelse op for vagtcentralen med nummeret 1812. Siden akutlinjens fødsel har telefonerne været glødende, og vagtcentralen har modtaget mere end 800.000 opkald.
Alene i 2018 ringede bekymrede borgere til 1812 mere end 118.000 gange, hvilket resulterede i over 70.000 sager med i alt mere end 137.000 dyr i nød. Det antal er rekordhøjt. Rekorden får dog formentlig ikke lov til at stå særligt længe, for 2019 tegner sig til at blive et endnu mere travlt år med 13 procent flere sager i løbet af årets ti første måneder end året inden.
De mange sager viser, at 1812 er blevet et nummer, som danskerne kender, og som andre instanser som politi, kommuner og Naturstyrelsen hyppigt henviser til, når dyr lider skade. Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral spiller således en central og afgørende rolle for dyreværnsarbejdet i Danmark og løfter en vigtig samfundsopgave.
Alligevel står vagtcentralen til at blive kraftigt beskåret i offentlig støtte med det udspil til næste års finanslov, som regeringen har lagt frem. Hvor vagtcentralen sidste år modtog otte millioner kroner, så er der i år lagt op til et mindre beløb på to millioner kroner. Det kan i givet fald få store konsekvenser for vagtcentralens evne til fortsat at udføre sit arbejde.
Derudover har dyrevelfærdspuljen, som også andre dyreværnsorganisationer får midler fra, de seneste år udbetalt 7-12 millioner kroner til projekter, som hjælper dyr i nød. Dette beløb er der lagt op til skal falde til 2,5 millioner kroner næste år.
Hjælper hjorte og mennesker
I øjeblikket er det højsæson for hjortepåkørsler. Antallet af påkørsler er i stigning disse år, og i 2018 modtog Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral mere end 10.000 henvendelser om påkørte hjorte. Ud over at henvendelserne giver vagtcentralen mulighed for at hjælpe de nødstedte dyr, giver de samtidig et unikt datasæt for, hvor og hvornår ulykkerne finder sted.
Det giver Dyrenes Beskyttelse en enestående mulighed for, i samarbejde med kommuner og forsikringsselskaber, at teste, hvordan man fremover kan sænke risikoen for hjortepåkørsler og forhåbentligt mindske antallet af uheld i Danmark til gavn for både dyr og mennesker.
Allerede nu er indsamlingen af GPS-data for påkørslerne så småt begyndt, og de første resultater danner grundlag for det videre arbejde. På sigt håber Dyrenes Beskyttelse at kunne udvikle mobilalarmer, der, i lighed med andre trafikalarmer, vil kunne advare trafikanterne om risikoen for hjortepåkørsler på bestemte tidspunkter og strækninger og derved mindske faren for ulykker.
En vigtig samfundsopgave
Det er ikke kun de tusindvis af dyr, der kommer til skade ved uheld i naturen, som Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral hjælper. Hvert år håndterer vagtcentralen alarmerende mange dyreværnssager, det vil sige sager, hvor dyr vanrøgtes, mishandles og svigtes af mennesker.
I 2018 håndterede vagtcentralen mere end 4.500 anmeldelser om dyreværnssager, hvilket er 23 procent flere end året forinden. I alt blev 17.608 dyr reddet i dyreværnssager sidste år, og tallet viser, hvor vigtig en samfundsopgave Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral er med til at løfte.
Det er ikke alle dyreværnssager, der ender med en politianmeldelse og fjernelse af de implicerede dyr. Tallene dækker også over sager, hvor der er opstået en dialog med ejerne, så de kan få en bedre mulighed for at passe på deres dyr i fremtiden.
Det er præcis den opgave, som Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral skal blive ved med at løfte fremover: at sørge for, at der bliver passet bedre på alle danske dyr og få hjulpet dem, der er i nød. Hver eneste dag, døgnet rundt.