Bliv plejefamilie for Dyrenes Beskyttelse Århus
Vær forskellen, når det gælder mest
Som plejefamilie gør du en kæmpe forskel for de missemødre og killinger, der hvert år ankommer til internatet. Mens killingerne vokser op er det vigtig for deres trivsel, at de er ude i dejlige og kærlige plejefamilier. Her skal de lære hverdagslyde, møde børn, andre dyr og generelt opleve lidt forskellige i trygge rammer. Det giver nogle sunde og robuste katte, der er klar til at møde deres nye familier. Som plejefamilie er du med til at redde liv og gøre en kæmpe indsats for svigtede katte.
Du kan både blive plejefamilie for kattefamilier og flaskekillinger.
Akut behov: Giv en kattefamilie en tryg start på livet
Sommeren er højsæson for dumpede dyr, og hver uge ankommer flere mødre med killinger ind, end internatet har plads til. Derfor har vi brug for flere plejefamilier, der kan give kattene den start på livet de fortjener.
Vi søger kærlige og trygge plejefamilier, der vil åbne deres hjem for katte med killinger i den mest sårbare tid i deres liv.
Når en kattemor føder på internatet eller bliver fundet ude i det fri, har hun brug for ro, varme og omsorg for at kunne give sine killinger den bedste start på livet. Det kan du give som plejefamilie.
Hvad vil det sige at være plejefamilie?
Som plejefamilie for en kattefamilie, tager du imod en missemor og hendes killinger i dit hjem i en periode – typisk op til 12 uger – alt efter hvor gamle killingerne er, når de bliver fundet. Du sørger for, at de har mad, tryghed og kærlighed, mens vi dækker udgifter til foder, kattegrus og dyrlæge.
Hvem kan blive plejefamilie?
– Du elsker katte og har tid og tålmodighed
– Du har et roligt hjem, gerne uden små børn eller andre dyr
– Du har et separat rum, hvor missemor kan føle sig tryg og uforstyrret
Hvorfor er det vigtigt?
Når killinger vokser op i et kærligt hjem, bliver de mere tillidsfulde, sunde og klar til adoption. Og kattemoren slipper for stress og trængsel i et internatmiljø, og kan fokusere på at pleje sine killinger.
Det gør en verden til forskel.
SPØRGSMÅL & SVAR
Hvis du gerne vil være plejefamilie, er første skridt at tage kontakt til det dyreinternat, der ligger nærmest din bopæl. Du kan ringe eller skrive en mail.
At være plejefamilie kræver både tid, overskud og fleksibilitet. Du skal kunne tage imod killinger eller kattefamilier med kort varsel – og være forberedt på, at det kan være følelsesmæssigt krævende.
Kattemor og killinger skal kunne være adskilt fra andre dyr i hjemmet, så det er vigtigt, at du har mulighed for at indrette et lukket og trygt rum til dem. De må ikke komme ud, så længe de er i pleje.
Det er også nødvendigt, at du bor højst 30-40 minutters kørsel fra det dyreinternat, du er tilknyttet – og har adgang til bil, så kattemor eller killingerne kan komme til dyrlægetjek og få hjælp, hvis de bliver syge.
Killinger, der er hos deres mor, får alt det, de har brug for, ved at die. Hendes mælk indeholder både næring og antistoffer, som beskytter dem i starten af livet. Når de er omkring 3-4 uger gamle, begynder de af sig selv at vise interesse for fast føde. Man kan derfor tilbyde lidt opblødt vådfoder og senere tørkost, mens de stadig dier.
Killinger uden en mor skal i stedet have modermælkserstatning med flaske – døgnet rundt – cirka hver tredje time. Det gælder, indtil de er 3-4 uger gamle. Derefter kan man gradvist begynde at tilbyde vådfoder og senere tørkost, som en del af overgangen til selv at spise.
Vi kan lige så godt være ærlige – har man en eller flere moderløse killinger i pleje, er det ligesom at få en nyfødt baby i huset. Så svaret er selvfølgelig ja, de skal have mad hver 3. time i 3 uger - OGSÅ om natten.
Er du derimod plejefamilie for en kattemor med killinger, vil killingerne i langt de fleste tilfælde selv die ved deres mor, og skal ikke have flaske.
Killinger, der stadig har deres mor hos sig, bliver hjulpet af hende. Hun stimulerer dem ved at slikke dem blidt på bugen og omkring kønsåbningen, og det får dem til at tisse og have afføring. Det gør hun flere gange dagligt.
Hvis killingerne ikke har deres mor, har de brug for samme hjælp – men fra plejefamilien. Man kan efterligne mors pleje med en lunken, fugtig vatrondel eller en blød skumklud. Dup forsigtigt på bugen og i området omkring kønsdelene, efter hvert måltid. Det hjælper dem med at komme af med det, de har i maven og blæren.
De første par uger kan killingerne kun krabbe sig/kravle omkring. Først fra 3. uge begynder de at komme op og gå, først på forbenene og derefter bagbenene.
Hvis killingerne bliver syge, bliver de tilset af dyrlæge eller sygeplejerske på dyreinternatet og behandlet hvis nødvendigt. Som plejefamilie skal man reagere, hvis man oplever ændringer i vægt, adfærd, oplever øget træthed, flåd fra øjne, dårlig mave osv. Så kontakter man dyreinternatet, og dernæst bliver der foretaget en vurdering om det er akut eller ej. Dyreinternatet sørger for alle behandlinger, og bliver de alvorligt syge, bliver de indlagt på dyreinternatets klinik til observation og behandling.
Det kan selvfølgelig variere, men de fleste killinger lærer det, når de er omkring de 4 uger. Mange behøver ikke træning, de er lynhurtige til selv at finde ud af, at det er deres toilet. Så længe det er nemt for dem at bruge og komme til.
Dyreinternatet sørger for alt det, plejefamilien skal bruge for at tage sig godt af killinger – både hvis de har deres mor med, og hvis de er alene.
Det kan være kradsetræ, kattebakke, grus, mad- og vandskåle, legetøj, tæpper og varmepude. Hvis mor ikke er der, sørger internatet også for modermælkserstatning, sutteflasker og vådservietter til hygiejne. Alt sammen så plejefamilien er godt rustet til opgaven.
Det må man – det skal dog godkendes af personalet, og adoptionsprisen er den samme, om man har været plejefamilie eller ej. Alle katte og killinger skal også neutraliseres, vaccineres, øremærkes, og chippes, før de kan adopteres. Men det er med i adoptionsprisen.