REKORD: 167 UDSULTEDE HØNS PÅ INTERNAT

OBS: Grundet regler fra Fødevarestyrelsen skal hønsene sidde i 30 dages karantæne, før de kan finde nye hjem. Hønsene kan derfor ikke adopteres endnu. Følg med på vores facebook-side, hvis du vil vide, hvornår de kommer til adoption.   

HVORDAN SUNDHEDSTJEKKER MAN 167 HØNS?

 

Roskilde Internat har fået det største rykind af dyr nogensinde. 167 høns skulle uden varsel huses, efter de var reddet fra en ulykkelig situation. 

På grund af sygdom havde deres tidligere ejer ikke fået sikret hønsene mad og vand i længere tid, og mange af hønsene viste tegn på underernæring, da de kom til internatet midt om natten.

Roskilde Internat har ikke faste faciliteter til at huse hønsene, så personalet fik travlt med at skabe rammerne for de nye beboere. I første omgang fik de plads i to indhegninger, der tidligere har huset mindre flokke af ænder. Siden er der bygget ny, overdækket indhegning og indkøbt blandt andet redekasser og fodertrug. Samtidig har dyrlæger undersøgt de 160 høner og 7 haner.

OBS: De mange høns skal være på internatet i mindst 30 dage, da de skal i karantæne, før de kan formidles til nye ejere.       

LÆS PRESSEMEDDELELSE

 

SPØRGSMÅL & SVAR

Hønsene skal være i lovpligtig karantæne i 30 dage. Når de er kommet ud af karantænen, vil de blive sat til adoption på hjemmesiden, hvorefter du skal kontakte Roskilde Internat, hvis du er interesseret i at adoptere én eller flere høns.

Lige nu står Roskilde Internat over for store ekstra udgifter, som er forbundet med hold af 166 høns. Ved at støtte økonomisk, kan du hjælpe internatet med at få hønsene tilbage i god stand samt være med til at sikre dem gode forhold med kvalitetsfoder, siddepinde, redekasser og dyrlægetjek.

De fleste høns er umiddelbart af racerne Isa Warren, Sussex og Köningsberger og skovhøne.

167 høns blev overdraget til Roskilde Internat, hvoraf én høne desværre måtte aflives, da den var for underernæret til at klare den. Hønseflokken består nu af 159 høner og 7 haner.  

Hønsene havde hos deres tidligere ejer gået uden mad og vand gennem længere tid. Mange af dem var derfor tynde og viste tegn på underernæring. Kun én var så udmagret, at den måtte aflives. Ellers var dyrene i god stand.

Hønsene er lige nu indlogeret i to overdækkede indhegninger med højt græs. Personalet på internatet er på nuværende tidspunkt i gang med at klargøre en tredje indhegning med både redekasser og siddepinde.

Ja, det gør de. Vi arbejder pt. på at finde den bedste løsning på, hvad vi gør med alle æggene.

Ja, det gør de. Men så længe at vi samler æggene ind hver dag, er der ikke nogen æg, der bliver udruget.

Ja, vi er opmærksomme på den aktuelle situation med risiko for fugleinfluenza i Danmark, og vi følger derfor også Fødevarestyrelsens forholdsregler.

OPFEDNING OG KARANTÆNE

SKU IKKE FUGLEN PÅ FJERENE

De mange høns ser umiddelbart flotte ud, som de går og nipper mad i deres nye, midlertidige hjem. Men de er præget af at have gået i en længere periode uden mad og vand hos deres tidligere ejer.

Det viste sig, da alle høns og haner blev tjekket for sygdomme og parasitter, at de var meget tynde, men heldigvis var kun én var så udmagret, at den måtte aflives. Ellers var dyrene i god stand. 

Da hønsene ankom til internatet i transportkasser på en Falck-kvægtransport, fik de masser af vand, mens der efter rådgivning fra dyrlægen kun er blevet skruet langsomt op for hønsefoderet.

 

Kort efter hønsenes ankomst blev samtlige 160 høner og 7 haner undersøgt af et team bestående af en dyrlæge, en fuglesagkyndig fagperson og en veterinærsygeplejerske. 

galleri