Olaf

Søde Olaf har lige haft 1 års fødselsdag, og det han ønsker sig aller mest er et dejligt hjem med en fast base. Han er ikke en hund der kaster sig i armene på nye mennesker, men skal have tid til at se dem an. Til gengæld når han er tryg har han masser af kærlighed at give ud af. Olaf har et fornuftigt hundesprog, og ville have glæde af en voksen tæve min. 3 år ældre som rollemodel. Nyt hjem må være i hus med have, og uden børn. Olaf har oplevet flere skift i sit korte liv, og er derfor ikke tryg når han bliver efterladt. Nyt hjem må derfor have tiden og overskuddet til at at lære ham dette. Han kører gerne med i bilen, og nyder at komme på tur. Dog skal man bruge lidt tid på at træne lineføring, da han gerne vil frem i verden. Olaf er en aktiv rundkørsel af bla. Border Collie, Australian Sheperd, Husky og Golden Retriever og vejer 25 kg.

Ring 88 77 43 00 Alle dage 10.00-16.00, fredag dog til 18.00
Ring 88 77 43 00 Alle dage 10.00-16.00, fredag dog til 18.00
Reference: 20FH-0077
Hund, Han
Race
Blanding
1 år og 3 uger
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Fyns Internat

Godt at vide om at eje en hund

  • Hunde bliver typisk 8-15 år.
  • En hund bør ikke være alene mere end 5 timer dagligt.
  • Alle hunde kræver mindst 2 timers aktivering om dagen.

Ansvar

Adoption af hund er en stor beslutning, som altid bør være velovervejet og gennemtænkt. Nyhedens interesse kan fortage sig, men det gør forpligtelserne ikke. Hunde er derfor altid de voksnes ansvar, uanset hvad børn måtte love. Der er mange omkostninger ved at have hund. Ud over faste udgifter til foder, kommer forsikring, udstyr, træning og dyrlægebesøg m.m.

Trivsel

Alle hunde kræver samvær, motion og aktivering. De fleste adfærdsproblemer kan helt undgås, hvis man på forhånd ved, hvad det indebærer at have hund. De fleste problemer forekommer, når hunde ikke oplever nok og lades alene for længe. Som tommelfingerregel bør man aktivere sin hund mindst 2 time dagligt. Det kan være gåture, sporlege, pelspleje eller anden samvær. 

Tilbage til oversigten