Marley

Marley er en cocker spaniel/labrador blanding på 5 år. Marley er indleveret her hos os, da han har tendens til at jagte alt godt fra skoven – altså harer, pindsvin og lignende. Derefter er han ked af at aflevere det igen og tager ressource på det. Marley stressede også over små børn i familien, og derfor søger vi et hjem uden børn.
Marley er en super kærlig hundedreng der elsker at nusse og følger troligt sine mennesker rundt. Han er træningsvillig og har også gået til træning op til han var 2 år gammel. Han vil elske at genoptage denne kvalitetstid igen, det kan være spor, lydighed eller nosework.
Han har været vant til at bo på landet med en masse plads omkring sig, og derfor søger vi som minimum hus m. indhegnet have, så han har god plads til at boltre sig.
Marley har begrænset kendskab til andre hunde, men hilser og leger gerne, når han lige har set dem an. Han elsker lange gåture i skoven og hvis stranden byder sig, så springer han da også direkte i vandet. Vi søger derfor et roligt, men aktivt hjem til Marley med kendskab til ressourceforsvar og lyst til at træne det, så han kan blive en aktiv del af hverdagen.

Ring 88 77 43 00 Alle dage 10.00-16.00, fredag dog til 18.00
Ring 88 77 43 00 Alle dage 10.00-16.00, fredag dog til 18.00
Reference: 4V4100
Hund, Han
Race
Blanding
5 år og 1 måned
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Fyns Internat

Godt at vide om at eje en hund

  • Hunde bliver typisk 8-15 år.
  • En hund bør ikke være alene mere end 5 timer dagligt.
  • Alle hunde kræver mindst 2 timers aktivering om dagen.

Ansvar

Adoption af hund er en stor beslutning, som altid bør være velovervejet og gennemtænkt. Nyhedens interesse kan fortage sig, men det gør forpligtelserne ikke. Hunde er derfor altid de voksnes ansvar, uanset hvad børn måtte love. Der er mange omkostninger ved at have hund. Ud over faste udgifter til foder, kommer forsikring, udstyr, træning og dyrlægebesøg m.m.

Trivsel

Alle hunde kræver samvær, motion og aktivering. De fleste adfærdsproblemer kan helt undgås, hvis man på forhånd ved, hvad det indebærer at have hund. De fleste problemer forekommer, når hunde ikke oplever nok og lades alene for længe. Som tommelfingerregel bør man aktivere sin hund mindst 2 time dagligt. Det kan være gåture, sporlege, pelspleje eller anden samvær. 

Tilbage til oversigten