Maui

Maui søger nye eventyr!
Skønne, søde, sjove Maui søger et hjem hvor han kan få love til at boltre sig indendørs. Han skal nemlig være indekanin, da hans lange pels gro som ukrudt og man skal være meget grundig med daglig børstning og evt klipning. Han er en sjov fyr der altid er klar på at finde nye eventyr og lave lidt mere ballade. Men inderst inde er han blød som smør og ville gerne nusses dagen lang. Han vil have gavn af evt at få en kaninven på sigt, da han er en meget socialfyr, der gerne opsøger de andre i stalden.

Han er neutraliseret.

Man skal være opmærksom på ved sammenføring af kaniner tager det lang tid!
Vores kaniner er lige pt. indekaniner, så man skal være forberedt på de ikke kan komme udenfor før til foråret.
Kaniner skal have korrekt fodring, god plads, og mulighed for at bruge deres sanser, både ift. at grave, søge føde, gnave og opleve. Vi anbefaler at man sætter sig grundigt ind i det at have kanin, og henviser til www.frikanin.dk Alt for mange kaniner lever et usselt liv i for små bure og med ingen aktivitet, forkert fodring og som følge heraf en dårlig livskvalitet. Vi sender kun vores kaniner ud i seriøse hjem med indsigt. Alle vores kaniner er sundhedstjekket.

Ring 88 77 43 00 Alle dage 10.00-16.00, fredag dog til 18.00
Ring 88 77 43 00 Alle dage 10.00-16.00, fredag dog til 18.00
Reference: 4V1333
Kanin, Han
Race
Bl.mini-lop/teddy
10 måneder og 5 dage
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Fyns Internat

Godt at vide om at eje en kanin

  • Kaniner kan blive op til 12 år gamle
  • De er typisk mest aktiv ved skumring og om natten
  • Man bør altid have mere end én kanin

Ansvar

Kaniner er sociale og territoriale dyr. For at sikre at dyrene kan enes anbefales neutralisering, rigeligt med plads og muligheder for skjul.  Der kan være særlige pasningsbehov for de forskellige racer, f.eks. skal angorakaniners pels plejes flere gange dagligt. Sæt dig derfor altid grundigt ind i den enkelte races specifikke pasningsbehov.

Trivsel

Kaniner holdes bedst i store anlæg ude eller fritgående inde. Holdes de i bur, bør de dagligt have adgang til et større område hvor de har mulighed for at skjule sig, grave og gnave. Kaniner skal dagligt have frisk foder og vand og gnavemateriale som frugtgrene skal altid være tilgængeligt for at sikre et naturligt tandslid.

Tilbage til oversigten