Simba

Smukke Simba blev fundet sammen med sin bror Kovu. Han er lidt forsigtig, og det tager tid at vinde hans tillid. Han bryder sig ikke om for meget uro. Man skal være tålmodig og lade ham selv komme så tilliden bygges op. Han bryder sig ikke om at blive båret eller holdt fast. Han er meget legesyg, og igennem leg kan man stille og roligt ae ham ned af ryggen. Når først tilliden er der kommer han selv og vil nusses og så er han en rigtig kælekat når han føler for det. Der sker stadig fremskridt med ham dag for dag. Den sidste tid hos plejemor, kom han op i sofaen og lagde sig helt op af hende. Simba skal ud til et hjem uden små børn. Han kan godt gå med andre katte eller killinger. Simba skal have muligheden for at komme ud når han er stor nok.

Ring 81 88 03 12 Telefontid: Alle ugens 7 dage kl. 10 til 16.
Ring 81 88 03 12 Telefontid: Alle ugens 7 dage kl. 10 til 16.
Reference: 20RK-6421
Kat, Han
Race
Huskat
4 måneder og 2 uger
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Roskilde Internat

Godt at vide om at eje en kat

  • Katte bliver typisk 12-14 år gamle
  • Langhårede katte har brug for pelspleje flere gange ugentligt.
  • Katte er nysgerrige og legesyge dyr, som har brug for masser af aktivering for at trives.

Ansvar

Som katteejer bør du altid få din kat mærket, registreret, neutraliseret og forsikret. En ikke-neutraliseret hunkat med fri adgang til udearealer vil med stor sandsynlighed blive drægtig før eller siden. Her er det hunkattens ejer, som i sidste ende bærer ansvaret for killinger og nye kærlige hjem kan være svære at finde.

Trivsel 

Den optimale måde at have kat på, er når katten har en fast indendørs base med fri adgang til udearealer væk fra trafikerede veje. Her har katten de bedste muligheder for at udfolde sin naturlige adfærd. Vælger man at holde indekat, kræver det en langt større tids- og ressourcemæssig indsats fra ejerens side. Indekatte kræver dagligt berigende aktiviteter, samvær og stimuli.

Tilbage til oversigten