Helene Brydensholt (ALT), Claus Jørgensen (SF), Søren Egge (EL), Andreas Hjørnholm, Chef for Public Affairs, Dyrenes Beskyttelse
Helene Brydensholt (ALT), Claus Jørgensen (SF), Søren Egge (EL), Andreas Hjørnholm, Chef for Public Affairs, Dyrenes Beskyttelse

108.141 danskere kræver bedre forhold for grisene

Torsdag den 25.09 var fødevareudvalget samlet for at debattere grisenes forhold i Danmark. Dyrenes Beskyttelse deltog og medbragte mere end 108.000 underskrifter fra danskere, som kræver bedre vilkår for de danske grise.


Skrevet af:
Pernille Schousboe

Politisk opbakning til budskabet
Dagens samråd var indkaldt af SF, Enhedslisten og Alternativet, som krævede svar på, hvordan fødevareministeren forholder sig til den rapport fra hans eget rådgivende organ, som peger på kæmpe problemer i den industrielle griseproduktion. Vi er glade for, at flere af Folketingets ordførere bakker op om budskabet sammen med alle jer. Det viser, at vi ikke står alene.  

Derfor er underskrifterne vigtige
Når vi har mulighed for at medbringe så mange underskrifter, betyder det, at politikere og beslutningstagere ikke kan ignorere kravet om bedre dyrevelfærd. Underskrifterne er et stærkt redskab i vores politiske arbejde – både i de kommende forhandlinger om dyrevelfærd herhjemme og i det europæiske samarbejde.

Jo flere vi er, desto stærkere bliver vores stemme. Med 108.000 underskrifter i ryggen kan vi kræve ambitiøse løsninger, der sikrer, at grisenes lidelser bliver stoppet.
 

Vi kæmper videre
Selvom underskrifterne har været med på Christiansborg, er slaget ikke vundet endnu. I Dyrenes Beskyttelse fortsætter vi med at presse på – gennem politiske forslag, kontrolsager og anmeldelser, når dyr lider unødigt.

Men uden din og andres støtte ville kampen være meget sværere. Derfor: Tak fordi du står sammen med os.

Grise er ikke dumme svin – men de kan ikke selv sige fra – det kan vi

Når du støtter Dyrenes Beskyttelse, er du med til at kæmpe for, at hvert dyr har en værdi i sig selv uafhængigt af den værdi, som dyret gar for mennesker.