Flere gange gennem historien har Dyrenes Beskyttelse kæmpet for heste. Først som køreheste og senere som rideheste. Man kan med rette sige, at arbejdet med hestevelfærd for alvor var med til at sparke Dyrenes Beskyttelses kamp for gode dyreliv i gang.
Da Dyrenes Beskyttelse blev stiftet for 150 år siden, fyldte heste på marker og gader. De var vigtige brugsdyr. Hesten blev omtalt som det ypperste husdyr, men det blev ikke afspejlet i behandlingen af dem.
Mange heste havde tryksår efter forkert tilpasset seletøj, de havde ømme hove efter forkert skoning, og de havde problemer med at stå fast i byens gader både sommer og vinter, hvilket førte til fald og skader. Hestene blev heller ikke altid fodret nok, og de havde mange lange arbejdsdage og manglede både vand og skygge.
Læs også: Dyrenes Beskyttelse glæder sig over domsfældelse i styg sag
Vandtrug og muleposer
Et af Dyrenes Beskyttelses første indsatsområder var at bedre forholdene for heste. Foreningen holdt kurser i beslag, kørsel og korrekt pålægning af seletøj, og deltagerne blev belært om, at en pisk ikke er til for at straffe hesten. Frivillige stod for at opsætte vandtrug i Københavns gader til både heste og hunde, og man uddelte muleposer, så hestene kunne få mad i løbet af dagen.
Desuden sørgede foreningen for at indsamle penge til at strø grus og sand på gaderne sommer og vinter, så de blev mindre glatte for hestene. Og da der under Første Verdenskrig opstod fodernød, hjalp foreningen med at skaffe foder til hestene.
Op gennem 1920’erne og 30’erne blev hesten udkonkurreret af bilerne. Men under Anden Verdenskrig fik hesten pludselig en renæssance.
Læs også: Dyrenes Beskyttelse forlader Forum For Hestevelfærd
Blev spændt for bilerne
Krigens brændstofmangel gjorde, at mange begyndte at spænde heste for bilerne. Her var problemet, at mange mennesker ikke forstod at håndtere heste og at køre med dem, hvilket resulterede i hårdhændet behandling og mishandling. Dyrenes Beskyttelse trådte til og afholdt igen kurser for at lære folk at behandle hestene ordentligt.
Efter krigen blev en stor del af de danske heste sendt til det krigshærgede Polen, og fra 1950’erne blev hestene som arbejdsdyr overtaget af blandt andet biler og traktorer. Det betød, at antallet af heste i Danmark faldt drastisk. I 1949 var der flere end 650.000 heste i landet, mens tallet omkring 1970 var helt nede på blot 50.000 heste.
Op gennem 1960’erne begyndte interessen for rideheste til gengæld at tage til, og den voksede yderligere gennem de næste årtier. Ifølge Danmarks Statistik har der siden år 2000 været omkring 174.000 heste i Danmark.
Læs også: Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn efterlyser markante forbedringer for heste
