Grise i bure

2021 blev afgørende i kampen mod bure

2021 blev et begivenhedsrigt år for kampen for bedre dyrevelfærd. Helt klart står EU-Kommissionens beslutning om at udfase bure til landbrugsdyr.

Skrevet af:
Søren Krogsgaard

2021 hos Dyrenes Beskyttelse

2021 var et begivenhedsrigt år for kampen for bedre dyrevelfærd.
I anledningen af årsskiftet kigger vi tilbage på nogle af højdepunkterne i en serie af korte artikler

Vi gjorde det! EU-Kommissionen har endelig forpligtet sig til at foreslå lovgivning, der udfaser bure til landbrugsdyr i hele EU. De 1,4 millioner EU-borgere, der underskrev borgerinitiativet og krævede dyrene ud af burene, er blevet hørt. Det er en historisk sejr for dyrevelfærden og for demokratiet i EU.

Kommissionen har lyttet til borgernes krav om anstændig behandling af vores landbrugsdyr. Så nu er der endelig udsigt til, at dyrene kan sprede vingerne, vende sig rundt, passe sine unger, rette sig ud og i det hele taget bevæge sig naturligt omkring.

Kommissionen vil herefter arbejde videre med at fastlægge udfasningsperiode og økonomisk støtte, så landmændene kan ændre indretningen af deres produktion og komme ind i en burfri fremtid. Kommissionen vil desuden sørge for at også produkter, der importeres til EU, skal overholde de fremtidige regler om burfri produktion.

Takket være de mange danskere, som også underskrev borgerinitiativet End the Cage Age, er der nu udsigt til, at de mange millioner landbrugsdyr i hele EU kan få værdige liv.