Hvert år i slutningen af november uddeler Dyrenes Beskyttelse prisen Årets Dyreven. Den går til en person eller virksomhed, som har ydet en ekstraordinær indsats i den gode dyrevelfærds navn. Mød fire af dem, der tidligere er blevet hædret for deres indsats.
Dyrlæger, politikere, landmænd, journalister, en berider, en syngepige og mangle flere er siden 1960 blevet hædret for deres bemærkelsesværdige indsats for dyr. Vi har talt med fire tidligere prismodtagere om deres syn på dyr og dyrevelfærd dengang og nu – og om, hvad det betød for dem, dengang de blev udnævnt.
Nederst kan du se en tidslinje over alle dem, der har modtaget prisen siden 1960.
I år er jubilæumsår for foreningen Dyrenes Beskyttelse og de tusindvis af støtter, medlemmer og frivillige, der i årevis har knoklet for dyrene. Men det er også jubilæum for udviklingen i synet på dyrevelfærd, og hvad vi kan være bekendt at kalde for et godt dyreliv. Det er dyrenes og dyrebeskytternes jubilæum.
Men hvordan ser 150 års arbejde for dyrene konkret ud? Hvilke kampe har været størst og vigtigst for dyrene – men måske hårdest for foreningen? I 2025 bringer vi en række artikler, hvor vi ser tilbage på de mange års sejre på dyrenes vegne og ildsjælene bag - og bruger det til at kigge frem mod de næste 150 års kamp for dyrevelfærden.
Alle de foreninger, der med blødende hjerter gør deres bedste for, at dyrene får det så godt som muligt, har min største sympati.
Søren Ryge, tv-vært og journalist, Årets Dyreven 1991
Den ukuelige dyreven
1991: Søren Ryge Petersen, tv-vært og journalist. Foto: AI.
Den kendte naturjournalist Søren Ryge Petersen blev udnævnt til Årets Dyreven i 1991. Han fik prisen for at have et ukueligt og realistisk syn på menneskers forhold til dyr. Blandt andet har han i flere af sine haveprogrammer vist, hvordan han lader sine høns og gæs bo under frie forhold.
Søren Ryge var glad for udnævnelsen, og i dag har han fortsat det lille sølvbæger, som han modtog i anledningen, på sit skrivebord.
De af foreningens medlemmer, der overværede udnævnelsen, husker måske mest Søren Ryge Petersens overraskende takketale.
- Jeg havde tænkt meget over, hvad jeg skulle sige. Jeg ville gerne gøre noget usædvanligt, så jeg tog en af vores døde hanekyllinger med fra fryseren. Jeg har haft dyr i hele mit liv, heriblandt en masse høns, og de bliver jo slagtet, når de bliver tilpas gamle. Og da jeg holdt min tale, fortalte jeg om mine høns. Om hvordan jeg selv havde hygget mig med mine kyllinger, og hvordan de voksede til og havde et godt liv på friland, siger Søren Ryge.
Han afsluttede talen med at hive den frosne kylling op af tasken for at understrege sin pointe. Men det faldt ikke i lige god jord hos alle.
Seancen gav noget uro og fik nogle af tilhørerne til at forlade salen, hvilket overraskede Søren Ryge Petersen. Stemningen lettede dog i løbet af aftenen til den efterfølgende middag og fest.
Anmeldt for dyremishandling
God dyrevelfærd betyder meget for Søren Ryge Petersen. Alligevel blev han nogle år efter udnævnelsen anmeldt af Dyrenes Beskyttelse for dyremishandling, efter han i en tv-udsendelse viste, hvordan han hang små kyllingeben ned fra et stødhegn for at lokke ræven til at få stød, så den ville holde sig væk fra hans gæs.
Søren Ryge Petersen var uenig i anmeldelsen, da han mener, at han blot passede på sine gæs. Uoverensstemmelsen var dog ikke større, end at han i dag kan anerkende Dyrenes Beskyttelse for sin utrættelige indsats for dyrene.
- Alle de foreninger, der med blødende hjerter gør deres bedste for, at dyrene får det så godt som muligt, har min største sympati, siger han og tilføjer, at det største problem - forholdene for landbrugsdyrene - dog endnu ikke er løst.
Læs også: Jagtlov og foder til fugle: Sådan begyndte hjælpen til vilde dyr i naturen
Jeg viste, at det kunne begynde at betale sig.
Bent Hindrup, tidligere folketingsmedlem og arkitekt, Årets Dyreven 1992
Den opfindsomme dyreven
1992: Bent Hindrup, tidligere folketingsmedlem, æresmedlem og arkitekt. Foto: AI.
I begyndelsen af 1990’ene fik Bent Hindrup en god idé. Han havde studeret grises adfærd som en del af sit arbejde med at udvikle systemer til griseproduktionen hos det daværende forskningscenter Bygholm og ønskede at lade dyrene leve et mere naturligt liv udenfor – og samtidig opretholde gode produktionsresultater.
Han opfandt derfor et system, hvor danske grise kunne bo under en cirkusteltsplastdug i dyb strøelse og med frihed til at gå udenfor. Det blev begyndelsen på det, vi i dag kender som frilandsgrisen.
- Jeg viste, at det kunne begynde at betale sig for folk at lave frilandsgrise, siger Bent Hindrup, der siden også var med til at udvikle mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.
Dyrevelfærd har altid ligget Bent Hindrup meget på sinde, og han blev både stolt og rørt, da han blev udnævnt til Årets Dyreven for netop at have skabt bedre forhold for nogle af Danmarks grise. Forinden havde han i mange år været medlem af Dyrenes Beskyttelse.
Efter udnævnelsen meldte han sig til bestyrelsen i Dyrenes Beskyttelse og sad i den i 20 år.
I dag er Bent Hindrup pensionist og bor på øen Endelave, hvor han holder fire får. Han vil gøre deres forhold så naturlige som muligt.
Læs også: Dyrenes mærke begyndte med frilandsgrisen og det røde segl
Det var en stor anerkendelse af, at jeg havde lavet noget journalistik, der rykkede.
Gorm Vølver, journalist, Årets Dyreven 1995
Den overraskede dyreven
1995: Gorm Vølver, journalist hos Politiken. Foto: AI.
Der var næppe nogen, der blev mere overrasket over at blive udnævnt til årets dyreven end Politiken-journalist Gorm Vølver. Han har aldrig selv hverken ønsket sig eller haft et kæledyr, men gennem sit arbejde på Politiken satte han op gennem begyndelsen af 90’erne massivt fokus på, hvor dårligt danske landbrugsdyr har det.
Gorm Vølver var forbrugerjournalist, da han ved et tilfælde faldt over en historie, som endte med at blive en stor sag for dyrevelfærden.
- Jeg undrede mig over, at der blev solgt ‘landæg’, hvor der på æggebakkerne var billeder af høns på landet. Jeg ville lave en historie om, hvilken forskel der var på de forskellige former for æg, men de forskellige eksperter, som jeg kontaktede, fortalte, at ‘landæg’ i virkeligheden var buræg, og at det slet ikke havde noget med billederne af glade høns at gøre, fortæller Gorm Vølver.
Han blev draget ind i dyrevelfærdsområdet og begyndte at skrive historier om svin og køer, og om hvordan man avler dyr udelukkende for, at de skal passe ind i produktionen.
I begyndelsen var han den første journalist, der skrev om dyrevelfærd, men med tiden kom flere til. Og historien om landæggene endte med et forbud mod at sælge buræg under falske navne.
Fra dyreven til dyreetiker
Gorm Vølver blev glad, da han blev udnævnt til Årets Dyreven.
- Det var en stor anerkendelse af, at jeg havde lavet noget journalistik, der rykkede og fik skabt noget opmærksomhed omkring dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, siger han.
Udnævnelsen førte også til, at Gorm Vølver kom med i Det Dyreetiske Råd, hvor han var med i mange år. Derudover blev han hyret af Dyrenes Beskyttelse til at skrive bogen ‘I dyrenes tjeneste’ i anledning af foreningens 125-års jubilæum.
I dag er han gået på pension, men han har ikke helt sluppet sit fokus på dyrevelfærden.
- Det har præget mig, og jeg er stadig opmærksom på dyrevelfærd, og at dyrene bliver behandlet ordentligt, siger han.
Læs også: Årtiers sejr: Følg kampen for at få hønsene ud af burene
Jeg vil hellere undvære, end jeg vil spise et buræg.
Gitte Seeberg, europaparlamentariker, Årets Dyreven 2005
Den stolte dyreven
2005: Gitte Seeberg, europaparlamentariker. Foto: AI.
Hun har skabt stor bevågenhed på forholdene for dyr under transport. Hun går langt udenom konventionelt kød. Og så har hun adopteret flere katte. Gitte Seeberg er tidligere konservativt medlem af Europa-Parlamentet og blev i 2005 udråbt til Årets Dyreven. En titel, som hun i dag – 20 år efter – ser tilbage på med stolthed.
- Jeg var glad for, at jeg fik den, og at det blev bemærket, at jeg gjorde noget for dyrene. For det er jo ikke altid så synligt, hvad man laver i Europa-Parlamentet. Derfor var jeg stolt og taknemmelig for, at det lige var mig, som man pegede på det år.
Tilbage i 2005 var dyretransporter et brandvarmt politisk emne, og som medlem af Europaparlamentet var Gitte Seeberg med i en arbejdsgruppe, der hjalp med at gøre forholdene for dyrene lidt bedre. Det førte til, at Gitte Seeberg modtog prisen som Årets Dyreven.
Kampen forsætter i det daglige
Efter, at hun i 2008 stoppede i politik, blev hun generalsekretær i Verdensnaturfonden, og siden 2016 har hun været direktør for AutoBranchen Danmark. Men selv om hun ikke længere arbejder professionelt for bedre dyrevelfærd, er det stadig en sag, der står hendes hjerte nært.
- Det var en sag, jeg var meget engageret i, og det er jeg stadig. Der er nok at kæmpe for. Det kan godt være, at dyrene har fået det bedre under transporterne, men jeg synes ikke, det er rimeligt at transportere dyr så langt, siger hun.
- Det politiske arbejde, som Dyrenes Beskyttelse laver, er rigtig fint, og jeg er glad for, at der er nogen, der stadig kæmper for sagen.
Selv forsøger hun at gøre sit for at bakke op om gode dyreliv i dagligdagen:
- Dels spiser jeg mindre kød, og så køber jeg aldrig selv konventionelt kød i supermarkedet, siger hun og tilføjer:
- Og jeg vil hellere undvære, end jeg vil spise et buræg, fortæller hun og understreger, at hun er meget opmærksom på skjulte buræg i forarbejdede fødevarer.
Siden sin tid i Europa-Parlamentet har Gitte Seeberg desuden adopteret hele fem katte fra et af Dyrenes Beskyttelses internater. Det nyeste familiemedlem er hankatten Helmer, som hun i dag deler hjem med i Holte.
Læs også: Fremtidens fødevaresystem: Vi skal efterlade en jord med plads til dyrene
1960: Edel Kristensen, gårdejerske, Hellestrup
1961: Laurits Schmidt, mælkekusk, Gesten
1962: Valdemar Scheffer, hestepasser på Stutteri Kærhave, Ringsted
1963: Marthe Christoffersen, veterinærsygeplejerske på dyrehospitalet i Emdurp, København
1964: P. Salling Andreasen, dyrepasser, København
1965: Carl Thamdrup, dyrlæge, Skibby
1966: Helga Vaupell Elle, fortaler for at hjælpe herreløse katte, København
1967: Ellen K. Jakobsen, fuldmægtig i Dyrenes Beskyttelse, Taarnby
1968: Mads Lundsgaard Gundersen, stationsleder, Terndrup
1969: Tage Falkenberg, rejsebiografejer og fortaler for foderpladser til vilde dyr, Spøttrup
1970: Oscar Jørgensen, inspektør og kredsformand i Dyrenes Beskyttelse, Odense
1971: Paula Sevaldsen, engageret dyrebeskytter, Hjørring
1972: Mijaaliisa Auken, uddeler af p-piller til katte, Esbjerg
1973: Jens Pedersen, sygehusmedhjælper og fortaler for at hjælpe herreløse katte, Holbæk
1974: A. Jandal, færgeejer og fortaler for fodring af vilde svømmefugle, Fredensborg
1975: Lorenz Gram, vognmand og kredsformand i Dyrenes Beskyttelse, Kolding
1976: Dette år blev der af ukendte årsager ikke udnævnt nogen Årets Dyreven
1977: Christian Brekling, overdyrlæge og forkæmper for dyretik, Slettestrand
1978: Klaus Vestergaard, dyrepsykolog og etolog, Ganløse
1979: Gunner Seidenfaden, ambassadør og miljøforkæmper, Hornbæk
1980: Grethe Heltberg, forfatter og fortaler for dyr i pressen, København
1981: Veit Koester, kontorchef i Miljøministeriet, Holte
1982: Egon Sørensen, overjagtkonsulent med indsats for jagtloven, Grenå
1983: Arne Jensen, biologilærer og fortaler for fristed for sæler på Saltholm, København
1984: Poul Dalsager, Europa-Kommissær på landbrugsområdet, Bruxelles
1985: Ole Espersen, dr.jur. og engageret i dyreværnsarbejde, Solrød Strand
1986: Lissi Rasmussen, gårdejer med indsats for kalve, Ærø
1987: Erik Ninn-Hansen, justitsminister med indsats for dyreværnsloven, København
1988: H. Moritz-Hansen, gårdejer med fokus på dyrevelfærd, Kerteminde
1989: Poul Foltmar, formand for Dansk Dyreværn Aarhus med stort fokus på dyreinternater, Aarhus
1990: Peter Sandøe, dr.phil. og forsker i dyreetik, Store Heddinge
1991: Søren Ryge Petersen, journalist og tv-vært med fokus på gode dyreliv, Rønde
1992: Bent Hindrup Andersen, folketingsmedlem, arkitekt og fortaler for frilandsgrise, København
1993: Valdemar Larsen, kunsthandler, Frederiksberg
1994: M. F. Henning Nielsen, overpostbud og fortaler for forbud mod harefarme, Holstebro
1995: Gorm Vølver, journalist hos Politiken med afsløring af, at ’landæg’ var buræg, Frederiksberg
1996: Henrik Dam Kristensen, landbrugsminister med indsats for kalve- og transportdirektiver, København
1997: Tove Pedersen, syngepige der donerede overskud fra sine cd’er til Dyrenes Beskyttelse, Valby
1998: Poul Petersson, rådgiver i svineproduktion, Auning
1999: Jan Schmidt, falckredder og fører af dyreambulance, Karslunde
2000: Aage Juhl-Jørgensen, dyrlæge med 30 års indsats for dyr i landbruget Borbjerg
2001: Lars Petersen, berider med indsats for bedre træningsmetoder af heste, Randbøl
2002: Hanne Gürtler, bioetikchef i Novo Nordisk med fokus på forsøgsdyrs leveforhold, Blovstrød
2003: Nikolaj Kirk, kok med fokus på dyrevelfærd, København
2004: Jesper Stagegaard, direktør for Ree Park Safari og ville resocialisere forsøgsaber, Ebeltoft
2005: Gitte Seeberg, europaparlamentariker imod lange dyretransporter, Holte
2006: Susanne A. Markdal, stifter og formand for Grønlands eneste dyreværnsforening, Nuuk
2007: John Hørdum og Fie Bjørnskov, vildtplejestationsledere, Nærum
2008: Irene H. Jarnved, hundeadfærdsbehandler, Frederiksværk
2009: Knud Maarup Andersen, konsulent for Danmarks Civile Hundeførerforening, Hjørring
2010: Christian H. Hansen, folketingsmedlem og dyrevelfærdsordfører i Dansk Folkeparti, Mørkhøj
2011: Jan og Tine Thybo, producenter af økologiske grise under Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, Skanderborg
2012: Dan Jørgensen, europaparlamentariker med fokus på dyrevelfærd, Morud
2013: Jesper Møller, direktør for Toms chokoladefabrik og frontløber for at droppe buræg i fødevareproduktion, Frederiksberg
2014: Dan Herlev Jørgensen, dyrlæge med fokus på at behandle hjemløses dyr, Brøndby
2015: Sara Lund, studerende der reddede hunden Tarzan, Hvidovre
2016: Susanne Hovmand-Simonsen, landmand med fokus på biodynamik, Knuthenlund
2017: Camilla Blume og Per Jacobsen, politiassistenter der reddede 17 mishandlede hunde, Midt- og Vestsjællands Politi
2018: Familien Rokkedahl, landmænd med fokus på bedre forhold for kyllinger, Kølby
2019: Inga Stamphøj, dyrlæge med ualmindeligt stort engagement for dyr, Sakskøbing
2020: Team Servicehunden, landsdækkende virksomhed, Ringsted
2021: Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard, iværksætterpar inden for grøn og dyrevenlig madkultur, Voel
2022: Mickey Gjerris, teolog, bioetiker og foredragsholder, Virum
2023: Martin Sandager, arealforvalter og naturformidler, Kragelund Mose
2024: Mathilde Walter Clark, forfatter med fokus på skjulte dyr i landbruget, København