Årets Dyreven: 4 prismodtagere ser tilbage på deres kamp for dyrene

Den ukuelige dyreven

1991: Søren Ryge Petersen, tv-vært og journalist. Foto: AI.

Den kendte naturjournalist Søren Ryge Petersen blev udnævnt til Årets Dyreven i 1991. Han fik prisen for at have et ukueligt og realistisk syn på menneskers forhold til dyr. Blandt andet har han i flere af sine haveprogrammer vist, hvordan han lader sine høns og gæs bo under frie forhold. 

Søren Ryge var glad for udnævnelsen, og i dag har han fortsat det lille sølvbæger, som han modtog i anledningen, på sit skrivebord. 

De af foreningens medlemmer, der overværede udnævnelsen, husker måske mest Søren Ryge Petersens overraskende takketale. 

- Jeg havde tænkt meget over, hvad jeg skulle sige. Jeg ville gerne gøre noget usædvanligt, så jeg tog en af vores døde hanekyllinger med fra fryseren. Jeg har haft dyr i hele mit liv, heriblandt en masse høns, og de bliver jo slagtet, når de bliver tilpas gamle. Og da jeg holdt min tale, fortalte jeg om mine høns. Om hvordan jeg selv havde hygget mig med mine kyllinger, og hvordan de voksede til og havde et godt liv på friland, siger Søren Ryge. 

Han afsluttede talen med at hive den frosne kylling op af tasken for at understrege sin pointe. Men det faldt ikke i lige god jord hos alle. 

Seancen gav noget uro og fik nogle af tilhørerne til at forlade salen, hvilket overraskede Søren Ryge Petersen. Stemningen lettede dog i løbet af aftenen til den efterfølgende middag og fest. 

Anmeldt for dyremishandling

God dyrevelfærd betyder meget for Søren Ryge Petersen. Alligevel blev han nogle år efter udnævnelsen anmeldt af Dyrenes Beskyttelse for dyremishandling, efter han i en tv-udsendelse viste, hvordan han hang små kyllingeben ned fra et stødhegn for at lokke ræven til at få stød, så den ville holde sig væk fra hans gæs. 

Søren Ryge Petersen var uenig i anmeldelsen, da han mener, at han blot passede på sine gæs. Uoverensstemmelsen var dog ikke større, end at han i dag kan anerkende Dyrenes Beskyttelse for sin utrættelige indsats for dyrene. 

 - Alle de foreninger, der med blødende hjerter gør deres bedste for, at dyrene får det så godt som muligt, har min største sympati, siger han og tilføjer, at det største problem - forholdene for landbrugsdyrene - dog endnu ikke er løst. 

Læs også: Jagtlov og foder til fugle: Sådan begyndte hjælpen til vilde dyr i naturen

Den opfindsomme dyreven

1992: Bent Hindrup, tidligere folketingsmedlem, æresmedlem og arkitekt. Foto: AI.

I begyndelsen af 1990’ene fik Bent Hindrup en god idé. Han havde studeret grises adfærd som en del af sit arbejde med at udvikle systemer til griseproduktionen hos det daværende forskningscenter Bygholm og ønskede at lade dyrene leve et mere naturligt liv udenfor – og samtidig opretholde gode produktionsresultater. 

Han opfandt derfor et system, hvor danske grise kunne bo under en cirkusteltsplastdug i dyb strøelse og med frihed til at gå udenfor. Det blev begyndelsen på det, vi i dag kender som frilandsgrisen. 

- Jeg viste, at det kunne begynde at betale sig for folk at lave frilandsgrise, siger Bent Hindrup, der siden også var med til at udvikle mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. 

Dyrevelfærd har altid ligget Bent Hindrup meget på sinde, og han blev både stolt og rørt, da han blev udnævnt til Årets Dyreven for netop at have skabt bedre forhold for nogle af Danmarks grise. Forinden havde han i mange år været medlem af Dyrenes Beskyttelse. 

Efter udnævnelsen meldte han sig til bestyrelsen i Dyrenes Beskyttelse og sad i den i 20 år. 

I dag er Bent Hindrup pensionist og bor på øen Endelave, hvor han holder fire får. Han vil gøre deres forhold så naturlige som muligt.

Læs også: Dyrenes mærke begyndte med frilandsgrisen og det røde segl

Den overraskede dyreven

1995: Gorm Vølver, journalist hos Politiken. Foto: AI.

Der var næppe nogen, der blev mere overrasket over at blive udnævnt til årets dyreven end Politiken-journalist Gorm Vølver. Han har aldrig selv hverken ønsket sig eller haft et kæledyr, men gennem sit arbejde på Politiken satte han op gennem begyndelsen af 90’erne massivt fokus på, hvor dårligt danske landbrugsdyr har det. 

Gorm Vølver var forbrugerjournalist, da han ved et tilfælde faldt over en historie, som endte med at blive en stor sag for dyrevelfærden. 

- Jeg undrede mig over, at der blev solgt ‘landæg’, hvor der på æggebakkerne var billeder af høns på landet. Jeg ville lave en historie om, hvilken forskel der var på de forskellige former for æg, men de forskellige eksperter, som jeg kontaktede, fortalte, at ‘landæg’ i virkeligheden var buræg, og at det slet ikke havde noget med billederne af glade høns at gøre, fortæller Gorm Vølver. 

Han blev draget ind i dyrevelfærdsområdet og begyndte at skrive historier om svin og køer, og om hvordan man avler dyr udelukkende for, at de skal passe ind i produktionen. 

I begyndelsen var han den første journalist, der skrev om dyrevelfærd, men med tiden kom flere til. Og historien om landæggene endte med et forbud mod at sælge buræg under falske navne. 

Fra dyreven til dyreetiker

Gorm Vølver blev glad, da han blev udnævnt til Årets Dyreven.

- Det var en stor anerkendelse af, at jeg havde lavet noget journalistik, der rykkede og fik skabt noget opmærksomhed omkring dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, siger han. 

Udnævnelsen førte også til, at Gorm Vølver kom med i Det Dyreetiske Råd, hvor han var med i mange år. Derudover blev han hyret af Dyrenes Beskyttelse til at skrive bogen ‘I dyrenes tjeneste’ i anledning af foreningens 125-års jubilæum.

I dag er han gået på pension, men han har ikke helt sluppet sit fokus på dyrevelfærden. 

- Det har præget mig, og jeg er stadig opmærksom på dyrevelfærd, og at dyrene bliver behandlet ordentligt, siger han. 

Læs også: Årtiers sejr: Følg kampen for at få hønsene ud af burene

Den stolte dyreven

2005: Gitte Seeberg, europaparlamentariker. Foto: AI.

Hun har skabt stor bevågenhed på forholdene for dyr under transport. Hun går langt udenom konventionelt kød. Og så har hun adopteret flere katte. Gitte Seeberg er tidligere konservativt medlem af Europa-Parlamentet og blev i 2005 udråbt til Årets Dyreven. En titel, som hun i dag – 20 år efter – ser tilbage på med stolthed. 

- Jeg var glad for, at jeg fik den, og at det blev bemærket, at jeg gjorde noget for dyrene. For det er jo ikke altid så synligt, hvad man laver i Europa-Parlamentet. Derfor var jeg stolt og taknemmelig for, at det lige var mig, som man pegede på det år. 

Tilbage i 2005 var dyretransporter et brandvarmt politisk emne, og som medlem af Europaparlamentet var Gitte Seeberg med i en arbejdsgruppe, der hjalp med at gøre forholdene for dyrene lidt bedre. Det førte til, at Gitte Seeberg modtog prisen som Årets Dyreven.

Kampen forsætter i det daglige

Efter, at hun i 2008 stoppede i politik, blev hun generalsekretær i Verdensnaturfonden, og siden 2016 har hun været direktør for AutoBranchen Danmark. Men selv om hun ikke længere arbejder professionelt for bedre dyrevelfærd, er det stadig en sag, der står hendes hjerte nært. 

- Det var en sag, jeg var meget engageret i, og det er jeg stadig. Der er nok at kæmpe for. Det kan godt være, at dyrene har fået det bedre under transporterne, men jeg synes ikke, det er rimeligt at transportere dyr så langt, siger hun.

- Det politiske arbejde, som Dyrenes Beskyttelse laver, er rigtig fint, og jeg er glad for, at der er nogen, der stadig kæmper for sagen.

Selv forsøger hun at gøre sit for at bakke op om gode dyreliv i dagligdagen:

- Dels spiser jeg mindre kød, og så køber jeg aldrig selv konventionelt kød i supermarkedet, siger hun og tilføjer:

- Og jeg vil hellere undvære, end jeg vil spise et buræg, fortæller hun og understreger, at hun er meget opmærksom på skjulte buræg i forarbejdede fødevarer.

Siden sin tid i Europa-Parlamentet har Gitte Seeberg desuden adopteret hele fem katte fra et af Dyrenes Beskyttelses internater. Det nyeste familiemedlem er hankatten Helmer, som hun i dag deler hjem med i Holte. 

Læs også: Fremtidens fødevaresystem: Vi skal efterlade en jord med plads til dyrene