I tusindvis af år har hunden været menneskets trofaste følgesvend – fra jagthund og vagthund til statussymbol og elsket familiemedlem. Siden Dyrenes Beskyttelse blev stiftet, har foreningen kæmpet for at sikre hunden bedre trivsel og velfærd.
Hundens vilkår og rolle i samfundet har ændret sig markant, og mange landvindinger er nået de seneste 150 år. Her belyser vi nogle af de vigtigste milepæle i Dyrenes Beskyttelses arbejde for menneskets bedste ven.
Forbud mod lænkehunde
Frem til 1961 var det lovligt at lænke hunde døgnet rundt. Man lænkede typisk hunde for at forhindre dem i at jage vildt og ødelægge jagten. Andre hunde blev lænket ved en ejendom som vagthunde.
Siden 1920’erne har Dyrenes Beskyttelse kritiseret denne praksis, men det var først, da den misrøgtede lænkehund Bjørn kom på forsiden af Se og Hør i 1959, at offentligheden for alvor blev opmærksom på konsekvenserne for dyrene. Bjørn havde stået lænket i sne og frost døgnet rundt. Vandet, som han skulle drikke, var bundfrossent. Han blev reddet og siden brugt i kampen for lænkehundens frigivelse. I 1961 blev konstant lænkning af hunde forbudt, blandt andet efter pres fra Dyrenes Beskyttelse.
Bjørn blev fundet lænket og i ussel forfatning. Foto: Arkiv.
Avl giver sundhedsproblemer
I takt med at hunden er blevet et populært kæledyr, er der opstået særlige ønsker til dens udseende. Mange efterspørger nuttede hunde, og det har i årtier ført til uhensigtsmæssig avl, som på forskellige måder invaliderer hundene.
I 1999 igangsatte Dyrenes Beskyttelse derfor en oplysningskampagne mod såkaldte modehunde. Målet var at vende udviklingen, så avlen ikke medførte sundhedsproblemer som vejrtrækningsbesvær og øjenbetændelse. Kampagnen satte gang i en række initiativer i samarbejde med Dansk Kennel Klub og øgede bevidstheden om vigtigheden af sund hundeavl.
Siden har Dyrenes Beskyttelse sat yderligere fokus på emnet med kampagnen 'Snude og pels' fra 2024, og nu har fødevareminister Jacob Jensen iværksat en proces, der på sigt skal sikre, at hunde ikke bliver fremavlet til at se ud på en bestemt måde.
Ulovlig import og hvalpefabrikker
Med det voksende marked for hunde er der også opstået problemer med illegal hundeimport og såkaldte hvalpefabrikker. Her bliver hunde opdrættet under dybt kritisable forhold af kyniske bagmænd, der sætter profit højere end dyrevelfærd.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 har håndteret mange dyreværnssager om ulovlig handel med hunde, og i samarbejde med politiets dyreværnsenheder har foreningen været med til at redde hvalpe og andre hunde, der har levet under kummerlige forhold. I mange år har Dyrenes Beskyttelse desuden presset på for politiske initiativer, der kan stoppe den ulovlige handel med hunde. Dette arbejde kulminerede i 2017, da regeringen besluttede at styrke kontrollen med den ulovlige import af hunde, især fra Østeuropa.
I 2019 blev dyrepolitiet indført, blandt andet til at efterforske dyreværnssager som salg af hunde via ulovlige hvalpefabrikker.
Læs også: Nye regler for hundeavl: Hundeejere og opdrættere skal sikre hundes sundhed
I år er jubilæumsår for foreningen Dyrenes Beskyttelse og de tusindvis af støtter, medlemmer og frivillige, der i årevis har knoklet for dyrene. Men det er også jubilæum for udviklingen i synet på dyrevelfærd, og hvad vi kan være bekendt at kalde for et godt dyreliv. Det er dyrenes og dyrebeskytternes jubilæum.
Men hvordan ser 150 års arbejde for dyrene konkret ud? Hvilke kampe har været størst og vigtigst for dyrene – men måske hårdest for foreningen? I 2025 bringer vi en række artikler, hvor vi ser tilbage på de mange års sejre på dyrenes vegne og ildsjælene bag - og bruger det til at kigge frem mod de næste 150 års kamp for dyrevelfærden.
Alle artikler i serien er oprindelig bragt i Dyrenes Beskyttelses medlemsblad.
