Den 1. juli trådte nye regler i kraft, som forbyder avl på hunde med skadelige fysiske træk og arvelige lidelser. Men uden kritiske købere risikerer hundene stadig at blive ofre for usund avl. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor hvalpekøbere til at stille krav, før de køber deres næste bedste ven.
Vejrtrækningsproblemer, dårlige hofter, rygproblemer og svage hjerter. Det er slut med hundeavl, der fremmer et bestemt udseende på bekostning af hundens helbred. Siden 1. juli har nye regler for hundeavl gjort det forbudt at avle på racer med kendte arvelige sygdomme uden at få dem helbredstjekket først – og det gælder, uanset om man er privat eller professionel opdrætter.
Således er det i dag hundeejerens ansvar at sikre, at hunden lever op til de nye krav. Men i praksis kan det være svært for myndighederne at kontrollere, at reglerne bliver overholdt. Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse kommende hvalpekøbere til at efterspørge en såkaldt Klar til avl-test, når de besøger opdrættere.
Testen, der er udviklet til brug for dyrlæger, skal på baggrund af hundens krop, fysiologi og adfærd vurdere, om den er klar til at gå i avl. Det kan være vurderinger af for eksempel vejrtrækning og frygtsomhed, hudfolder, albue- og hofteledsdysplasi og ryggens sundhed.
- Når du som hvalpekøber beder om dokumentation for, at avlshundene har gennemført sundhedstesten, er du med til at sikre, at forældredyrene har sunde kroppe, frie luftveje og et stabilt temperament – og dermed øger du chancen for, at hvalpene også bliver sunde, forklarer Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Læs også: Nye regler for hundeavl: Hundeejere og opdrættere skal sikre hundes sundhed
Han forventer, at de fleste opdrættere vil følge anbefalingen om en Klar til avl-test, men der vil formentlig også være nogle, der fortsat sætter profit over hundenes sundhed og velfærd. Derfor bør man undlade at købe sin hund ved en opdrætter, der ikke kan dokumentere, at han eller hun overholder de nye regler.
- Hvis man som hvalpekøber efterspørger testen, vil det lægge et pres på opdrætterne og forhåbentligt føre til, at flere vælger at avle ansvarligt – til gavn for både hundene og deres kommende ejere, siger han.
Klar til avl-testen er udviklet af blandt andre Dyrenes Beskyttelse, Dyrlægeforeningen og Dansk Kennel Klub. Find mere info om ansvarligt hvalpekøb og de nye regler her.
- For alle hunde, der skal bruges i avl, gælder det, at de skal være sunde og raske. Det er altså ikke tilladt at avle på en hund, hvis det med rimelighed kan antages, at hundens sundhedstilstand eller anatomiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige egenskaber er i risiko for at have en negativ effekt på tæven eller hvalpenes sundhed og velbefindende.
- Der er ikke krav om, at alle hunde skal tjekkes af en dyrlæge inden avl, men da forældredyrenes sundhedstilstand og adfærd har stor betydning for hvalpenes velfærd, anbefales det, at man får hunden sundhedstjekket hos dyrlægen inden avl.
- For nogle hunderacer er der krav om, at hunden skal have gennemgået en undersøgelse for en arvelig sygdom eller tilstand, inden den kan indgå i avl.
- Det samme gælder, hvis der er tale om en blandingshund, som indeholder minimum 50 procent af en af disse hunderacer.
- Det er hundeejeren eller den, som har hunden i sin varetægt, der har ansvaret for at bede dyrlægen om dokumentation for undersøgelsens resultater og opbevare dokumentationen, så længe der avles på hunden.
- Dokumentationen skal fremvises ved en forespørgsel fra Fødevarestyrelsen.
- Reglerne er strafbelagt. Straffens omfang vil afhænge af en vurdering af alvoren i den konkrete sag.
Det er hårdt arbejde for en tæve både at være drægtig, føde og opfostre hvalpe, men hidtil har der ikke været regler for, hvor gammel en tæve må være, når hun får hvalpe første gang. Det gør de nye regler for hundeavl nu op med.
- Fremadrettet skal en tæve af en race med typisk kropsvægt på op til 20 kilo være 18 måneder, før hun indgår i avl første gang, mens en tæve med en typisk kropsvægt over 20 kilo skal være 24 måneder.
- Tæven må maksimalt få fem kuld hvalpe i sin levetid.
- En tæve må højst føde tre kuld hvalpe inden for en periode på to år.
- Hvis en tæve har fået to kuld hvalpe inden for 12 måneder, skal hun have en hvileperiode på mindst et år, før hun igen må indgå i avl.
- Tæver, som har fået to kejsersnit, må ikke indgå i avl.
- Hvis en tæve har fået kejsersnit, skal hun have en hvileperiode på mindst 12 måneder, før næste kuld fødes.
- Når en tæve er fyldt otte år, må hun kun indgå i avl efter godkendelse fra en dyrlæge.