Den 1. juli træder Fødevarestyrelsens nye bekendtgørelse om hundeavl i kraft. Den forbyder avl på hunde med specifikke arvelige lidelser eller skadelige fysiske træk og skal samtidig sikre tæverne et værdigt liv. Det er ejerens ansvar at sikre, at hundene lever op til reglerne, inden man avler på dem.
Flade snuder, der giver vejrtrækningsproblemer. Dårlige hofter. Svage hjerter. Det er slut med hundeavl, der fremmer et bestemt udseende på bekostning af hundens helbred. 1. juli træder nye regler for hundeavl i kraft, som både sikrer velfærden hos tæverne og gør op med muligheden for, at man kan avle på racer med kendte arvelige sygdomme uden at få dem helbredstjekket først.
Uanset om man avler hunde professionelt eller privat, skal man nu sørge for, at dyrene er sunde og ikke udsættes for indavl. Ifølge Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse, er mange opdrættere i den organiserede avl allerede fortrolige med reglerne og vant til at arbejde med sundhedsscreening. Han vurderer dog, at omkring to tredjedele af alle opdrættere i Danmark stadig skal sætte sig ind i de nye krav.
- Der er desværre rigtig mange, som ikke kender kravene eller prioriterer hundenes sundhed. I årevis har vi set hunde lide under usund avl, ofte fordi man jagter et bestemt udseende. Men med de nye regler skal alle former for opdræt leve op til kravene, og det er et vigtigt skridt for hundenes velfærd, siger han.
Det er en klar anbefaling herfra: tag til din dyrlæge og få tjekket hunden, inden du avler - uanset hvilken race eller blanding den er.
Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse
På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man blive klogere på de nye regler for hundeavl, som kort sagt beskriver, at hvis hundens sundhed, udseende, sygdomshistorik eller adfærd kan forventes at have dårlig indflydelse på hvalpene, må hunden ikke indgå i avl. Formålet er at sikre forældredyrenes sundhedstilstand og adfærd, fordi det har stor betydning for hvalpenes velfærd.
- Genetik er en svær størrelse, for det er jo ikke alt, der er synligt, når du kigger på hunden. Men kort sagt handler det om, at tager man en syg far og en syg mor, så er der også stor risiko for, at der kommer et sygt afkom. Og det gælder uanset, om det er en raceren hund eller en blanding, forklarer Jens Jokumsen.
Blandt disse fremhævede racer er engelske og franske bulldogs samt mops, der kan lide af vejrtrækningsproblemer som følge af en for kort snude. Ligesom en række hunderacer skal undersøges og røntgenfotograferes for at udelukke hofte- og albueledsdysplasi. Gravhunde skal tjekkes for rygproblemer, og så er der cavalier king charles spaniels, som kan lide af problemer med både hjerte og hoved. Se her om din hund er på listen. De samme regler gælder desuden, hvis man ønsker at avle på en blandingshund, der indeholder minimum 50 procent af en af de definerede racer.
- For alle hunde, der skal bruges i avl, gælder det, at de skal være sunde og raske. Det er altså ikke tilladt at avle på en hund, hvis det med rimelighed kan antages, at hundens sundhedstilstand eller anatomiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige egenskaber er i risiko for at have en negativ effekt på tæven eller hvalpenes sundhed og velbefindende.
- Der er ikke krav om, at alle hunde skal tjekkes af en dyrlæge inden avl, men da forældredyrenes sundhedstilstand og adfærd har stor betydning for hvalpenes velfærd, anbefales det, at man får hunden sundhedstjekket hos dyrlægen inden avl.
- For nogle hunderacer er der krav om, at hunden skal have gennemgået en undersøgelse for en arvelig sygdom eller tilstand, inden den kan indgå i avl.
- Det samme gælder, hvis der er tale om en blandingshund, som indeholder minimum 50 procent af en af disse hunderacer.
- Det er hundeejeren eller den, som har hunden i sin varetægt, der har ansvaret for at bede dyrlægen om dokumentation for undersøgelsens resultater og opbevare dokumentationen, så længe der avles på hunden.
- Dokumentationen skal fremvises ved en forespørgsel fra Fødevarestyrelsen.
- Reglerne er strafbelagt. Straffens omfang vil afhænge af en vurdering af alvoren i den konkrete sag.
Dyrlæger klædt på til nye regler for hundeavl
Det er hundeejerens ansvar at sikre, at den nødvendige dokumentation er i orden, så længe hunden bliver brugt til avl. Det er derfor vigtigt, at man beder sin dyrlæge om lave et dokument med undersøgelsens resultater, som kan vises frem, hvis man får en forespørgsel fra Fødevarestyrelsen.
De nye regler stiller derfor også krav til dyrlægerne, som er i fuld gang med at opkvalificere sig til at kunne møde dem, forklarer Jens Jokumsen. Til at hjælpe dyrlægerne har Dyrenes Beskyttelse sammen med blandt andre Dyrlægeforeningen og Dansk Kennelklub fået lavet en Klar Til Avl-test, som dyrlægerne kan tage udgangspunkt i, når de står med hundeejere, der gerne vil begynde at avle på deres hund.
Se dyrlægeforeningens liste over dyrlæger, der kan lave undersøgelserne før avl.
Det er hårdt arbejde for en tæve både at være drægtig, føde og opfostre hvalpe, men hidtil har der ikke været regler for, hvor gammel en tæve må være, når hun får hvalpe første gang. Det gør de nye regler for hundeavl nu op med.
- Fremadrettet skal en tæve af en race med typisk kropsvægt på op til 20 kilo være 18 måneder, før hun indgår i avl første gang, mens en tæve med en typisk kropsvægt over 20 kilo skal være 24 måneder.
- Tæven må maksimalt få fem kuld hvalpe i sin levetid.
- En tæve må højst føde tre kuld hvalpe inden for en periode på to år.
- Hvis en tæve har fået to kuld hvalpe inden for 12 måneder, skal hun have en hvileperiode på mindst et år, før hun igen må indgå i avl.
- Tæver, som har fået to kejsersnit, må ikke indgå i avl.
- Hvis en tæve har fået kejsersnit, skal hun have en hvileperiode på mindst 12 måneder, før næste kuld fødes.
- Når en tæve er fyldt otte år, må hun kun indgå i avl efter godkendelse fra en dyrlæge.
