Hvad er et godt dyreliv? Det afhænger af, hvornår spørgsmålet bliver stillet – og i praksis hvilket dyr der er tale om. Synet på dyrevelfærd har udviklet sig meget igennem 150 år, og mange dyr har fået bedre livsvilkår. Alligevel er der dyr, der lider mere end nogensinde.
Engang var det en selvfølge, at grisen havde krølle på halen og trynen i jorden. Bondemanden lukkede sine køer ud på græs hver morgen og ind hver aften. Æg blev taget fra høns, som kunne bevæge sig frit. Men det var ingen selvfølge, at hunden fik mad, vand og varme, eller at katten kunne få behandling, hvis den blev syg.
I 1800-tallet handlede dyrevelfærd om at begrænse dyrplageri og mishandling. Ellers blandede staten sig ikke i, hvordan den enkelte holdt sine dyr. I 1857 blev dyrplageri forbudt ved lov, så man kunne blive straffet med bøder på op til 400 kroner eller op til fire ugers fængsel. Ni år senere blev strafferammen udvidet til fire måneders fængsel. Det lyder af lidt, men det var det første store skridt for dyrene.
Man har været vant til den hyggelige fortælling om, at Jens Hansen har en bondegård. Men her begynder befolkningen så småt at få øjnene op for, at Jens Hansen nu i stedet har fået en kødfabrik
Mickey Gjerris, lektor i bioetik på Københavns Universitet
Dyr fortjener positive oplevelser
Siden da er der sket meget, i forhold til hvordan mennesket tænker om dyrene, hvis man spørger Mickey Gjerris, lektor i bioetik på Københavns Universitet.
– Dyrevelfærdsforståelsen er i høj grad gået fra at være fokuseret på, at dyret skal lide mindst muligt, mens vi bruger det til et givent formål, til nu i højere grad at fokusere på, at dyret skal have positive oplevelser og mulighed for at udfolde sin egen forståelse af tilværelsen, forklarer Mickey Gjerris, der forsker i de etiske aspekter ved menneskets forhold til naturen.
Vi kom en smule nærmere dette dyrevelfærdssyn, da Danmark i 1916 fik sin første dyreværnslov. Med den blev vanrøgt eller anden uforsvarlig behandling af dyr gjort ulovlig. Nu kunne man blive straffet for andet end rå dyremishandling.
Læs også: Dyrenes Beskyttelse glæder sig over domsfældelse i styg sag
Jens Hansen har fået en kødfabrik
Kimen til tanken om, at alle dyr burde kunne udfolde sig som dyr, blev ifølge Mickey Gjerris lagt i årtierne efter afslutningen af Anden Verdenskrig. I denne periode blev den animalske produktion i Danmark og store dele af Europa voldsomt intensiveret i retning af det industrilandbrug, vi kender i dag.
– Man har været vant til den hyggelige fortælling om, at Jens Hansen har en bondegård. Men her begynder befolkningen så småt at få øjnene op for, at Jens Hansen nu i stedet har fået en kødfabrik, forklarer Mickey Gjerris.
Læs også: Økologien er under pres: Dårligt nyt for dyrevelfærden
Det hurtigt voksende antal dyr i landbruget herhjemme og andre steder i Europa affødte et nyt fokus, især i 1960'erne. Dyrene skulle have ret til at udleve deres naturlige adfærd. Den adfærd blev de nemlig fuldstændig frataget med de nye produktionsformer.
Disse tanker blev i 1979 formaliseret som ’de fem friheder’ af Farm Animal Welfare Commitee (FAWC), der var et uafhængigt rådgivende organ for den britiske regering. Punkterne blev toneangivende for den danske og internationale dyrevelfærdslovgivning fremover.
Få år forinden, i 1977, fik Dyrenes Beskyttelse en ny formålsparagraf, så foreningen gik fra primært at beskytte dyr mod mishandling til at fokusere på, at dyrs naturlige behov bliver imødekommet.
Læs også: Hvordan Danmarkshistoriens største dyrevelfærdssag løb ud i sandet
Vi mennesker har fået placeret os selv i toppen af et hierarki, som betyder, at vi kan gøre med andre levende væsener, som det passer os
Mickey Gjerris
Dyreliv skal være værd at leve
1990’erne stod i dyrevelfærdens tegn. En opdateret udgave af dyreværnsloven i 1991 markerede et stort skifte i dansk dyrevelfærdslovgivning, idet loven fastslog, at dyr har værdi i sig selv og skal behandles med respekt og omsorg. Her blev dyrevelfærd for alvor sat i centrum, og der kom langt mere præcise krav til, hvordan man måtte holde dyr – især kæledyr.
Samtidig blev Det Dyreetiske Råd oprettet, som havde og stadig har til formål at rådgive fødevareministeren om dyrevelfærd og dyreetik. Det sker med fokus på de etiske aspekter ved menneskets behandling af dyr. Dyrenes Beskyttelse har altid haft en plads i rådet.
I 2020 byttede Danmark dyreværnsloven ud med dyrevelfærdsloven. I den står der, at dyr ikke blot skal beskyttes mod dårlig behandling; de skal have et liv, der er værd at leve. Heri ligger den vigtige anerkendelse, at dyr er levende og sansende væsener.
Dyrevelfærd om 150 år
I 150 år har Dyrenes Beskyttelse kæmpet for dyrene, og det har ændret tilværelsen for rigtig mange levende væsener. Udfordringerne er dog stadigvæk mange, og kampen for at give dyr bedre liv fortsætter.
For det er stadigvæk sådan, at grisen engang gik på marken med krølle på halen, trynen i jorden og græs i mundvigen. I dag står den stuvet sammen med andre grise på et goldt betongulv uden mulighed for at udleve sin naturlige adfærd og har tilmed fået klippet halen af uden bedøvelse. Det sker, til trods for at det ved lov er vedtaget, at dyr skal behandles ordentligt.
Læs også: Danskerne ønsker bedre grisevelfærd, selvom de undervurderer presset på dyrene i staldene
Det er ikke til at vide, hvordan det gode dyreliv vil se ud 150 år fra nu, men Mickey Gjerris nærer et håb.
– Vi mennesker har fået placeret os selv i toppen af et hierarki, som betyder, at vi kan gøre med andre levende væsener, som det passer os. Jeg håber, at vi til den tid vil anerkende dyr som ikke bare sansende, men også som værende, tænkende og følende væsener på linje med os. I så fald vil vi kunne have en spændende debat om, hvorvidt glæden ved at spise bacon opvejer følelsen af at få klippet halen af, fastslår Mickey Gjerris.
