Dyr har altid fulgt Jens Jokumsen. Fra barndommen på landet til en karriere som først dyrepasser og de seneste 12 år som familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, hvor han kæmper for bedre rettigheder til kæledyr.
Fra den første sorte labrador, der fulgte med rundt i forældrenes svinestald i 1970’erne, til nutidens hvide jackrussellterrier, Karla, der i dagens anledning er med på kontoret hos Dyrenes Beskyttelse. Dyr har altid spillet en rolle i familiedyrschef Jens Jokumsens liv og karrierevalg.
I år kan han fejre sin tolvte sommer i Dyrenes Beskyttelse, og hele vejen fra barn til voksen har dyr banet vejen for de skridt, han har taget i livet.
- Jeg har nok fået mit dyrehjerte fra mine forældre, som begge havde en stor interesse for dyr. På gården havde vi altid en masse dyr, og især de forskellige fjerkræ i vores hønsegård passede jeg med stor fascination, fortæller Jens Jokumsen.
Nu har jeg været her i 12 år, men i Dyrenes Beskyttelse bliver man aldrig færdig. Der kommer hele tiden nye ting at kæmpe for, og det bliver ved med at gøre mig nysgerrig.
Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse
Øjenåbneren
Første karrierevalg blev da også dyrenes vej. Allerede som 16-årig begyndte han at uddanne sig til dyrepasser, som siden førte til job i forskellige zoologiske haver. Omsorgen for dyrs velfærd tog Jens Jokumsen med sig hjemmefra, men efterhånden som hans viden om deres adfærd voksede, begyndte synet på dem at ændre sig.
Første store øjenåbner fik han, da han i begyndelsen af 20’erne tog på en fire måneder lang rejse til Australien:
- Her så vi, hvordan dyr lever i deres naturlige omgivelser i det fri. Det var en fantastisk oplevelse, men da jeg kom tilbage, kunne jeg næsten ikke have, at nogle dyr skulle være i bur, husker Jens Jokumsen.
Hjertet bankede fortsat for dyrevelfærd, da han i 2013 fik en stilling som projektleder for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse. Et jobskifte, som han aldrig har fortrudt:
- Nu har jeg været her i 12 år, men i Dyrenes Beskyttelse bliver man aldrig færdig. Der kommer hele tiden nye ting at kæmpe for, og det bliver ved med at gøre mig nysgerrig. Jeg er også meget optaget af de samarbejder, vi har med andre, hvor vi i fællesskab opnår større velfærdsforbedringer, siger Jens Jokumsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
For Jens Jokumsen er et af kæledyrsejerens vigtigste opgaver at sætte sig grundigt ind i det enkelte dyrs naturlige behov og tilpasse sig efter det. Foto: Benedicte Lorenzen / Dyrenes Beskyttelse.
De største sejre
Når familiedyrschefen ser tilbage på de år, han har været en del af kampen for dyrene, er det da også en periode, hvor meget har ændret sig. Han hæfter sig især ved, at en større viden om familiedyr har gjort en kæmpe forskel:
- Vi har fået Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd på Københavns Universitet, hvorfra vi får en masse ny viden. Det er med til at gøre livet bedre for vores familiedyr, fordi vi får noget fakta, som vi kan formidle til ejerne. Noget fører også til lovgivning, for eksempel de nye regler om hundeavl, der er trådt i kraft i år, siger Jens Jokumsen.
Jeg håber, at folk vil se dyr i øjenhøjde og respektere dem som individer ligesom os selv. At folk forstår, at dyr ikke bare er ’ting’, der skal være en del af hjemmet, men at de er levende væsener, og at man bør prøve at sætte sig ind i, hvad de fortæller os.
Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse
Netop de nye regler for hundeavl er en sejr, som han fremhæver som én af de helt store i sin lange karriere i Dyrenes Beskyttelse. Det samme gælder sammenlægningen af de to katteregistre, der også er sket i år. Men mange flere kampe for dyrevelfærd står i kø:
- Vores syn på kaniner bliver nok det næste, der kommer. Vi ved, at der er massive problemer ved den måde, vi holder dem på. Og det samme gælder fugle. De skal ud at flyve og ikke bare være små pyntedukker, der sidder i deres bur, siger Jens Jokumsen og erkender:
- Jeg har selv været fascineret af at have dyr omkring mig bare for at kunne kigge på dem, og det har da givet mig enormt meget tidligere. Men med den viden, jeg har i dag, ser jeg helt anderledes på det at have dyr.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ud over Karla på 4 år er også hunden Kalle på 14 år en stor del af Jens Jokumsens familie, og de to hunde stiller meget forskellige krav for at trives. Karla har for eksempel brug for flere lange gåture og mere mental stimulering end Kalle. Foto: Benedicte Lorenzen / Dyrenes Beskyttelse.
Og så har han et særligt ønske for dyrene i fremtiden:
- Jeg håber, at folk vil se dyr i øjenhøjde og respektere dem som individer ligesom os selv. At folk forstår, at dyr ikke bare er ’ting’, der skal være en del af hjemmet, men at de er levende væsener, og at man bør prøve at sætte sig ind i, hvad de fortæller os, siger han.
Her og nu ser Jens Jokumsen dog frem mod den store EU-forordning, der er på vej, som ensretter reglerne for hold af hunde og katte i Europa. Den har han gennem en arbejdsgruppe i Eurogroup for Animals været med til at påvirke. Forordningen ventes at lande i slutningen af året.
En ny lov forbyder avl på hunde med specifikke arvelige lidelser eller skadelige fysiske træk og skal samtidig sikre tæverne et værdigt liv. Det er ejerens ansvar at sikre, at hundene lever op til reglerne, inden der bliver avlet på dem.
Tidligere i år blev de to eksisterende katteregistre i Danmark samlet under ét fælles navn, Dansk Katteregister. Sammenlægningen gør det nemmere for dig at finde din kat, hvis den skulle løbe hjemmefra.
