Administrative bødeforlæg, garanteret adgang til uanmeldte kontrolbesøg og opfølgende kontrolbesøg på alle ejers besætninger er nogle af de initiativer, som Dyrenes Beskyttelse vil anbefale justitsministeren tage med i sin akutplan for dyrevelfærdskontrollen.
En akutplan er på vej for dyrevelfærdskontrollen. Det bebudede justitsministeriet for nyligt, efter de havde konstateret, at hele 1500 opfølgende kontroller manglede at blive gennemført det seneste halvandet år. Det er det seneste kapitel i historien om en kontrol, der modtog skarp kritik fra Rigsrevisionen i april og som har spillet en af hovedrollerne i adskillige afsløringer fra medier om forholdene bag stalddørene.
”Der venter et omfattende arbejde med at få kontrollen tilbage på sporet, hvilket justitsministeriet heldigvis også har givet udtryk for. Problemerne med myndighedernes kontrol og sanktionering er ikke nye eller ukendte, men det er foruroligende, at det gradvist er blevet værre, så der er sket en udvanding af sanktionsmulighederne og nedprioritering af kontrolopgaven”, siger Ditte Erichsen, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse og tidligere embedsdyrlæge i Fødevarestyrelsen.
Der findes dog en række tiltag, der vil kunne levere markante løft af kontrollen på kort sigt, og som Dyrenes Beskyttelse derfor opfordrer politikerne til at indføre i den kommende akutplan.
- Indfør administrative bødeforlæg
- Altid to kontrollører ved kontrolbesøg, mindst en skal være uddannet dyrlæge
- Kontrolmyndighederne skal sikres adgang til uanmeldt kontrolbesøg
- Opfølgende kontrolbesøg skal ske på alle ejers besætninger
- Stop for CVR-finten, der gør det muligt at undgå opfølgende kontrol og træk i EU-støtten
- Behørig efteruddannelse af de embedsdyrlæger og andre kontrollørerr, der nu overflyttes til Justitsministeriet
- Ny og opdateret kontrolvejledning, så grove og gentagne overtrædelser får reelle konsekvenser
- Indfør klageadgang for dyreværnsorganisationer på dyrenes vegne i retssystemet
- Opret en ombudsperson for dyrene, der kan sikre, at både nationale og EU-regler overholdes
Bødestraf i stedet for en løftet pegefinger
Et af de i alt ni forslag som Dyrenes Beskyttelse peger på, er allerede velkendt i andre brancher, nemlig det administrative bødeforlæg. Faktisk bliver det allerede anvendt af Fødevarestyrelsen ved hygiejnekontrol af for eksempel restauranter, men det anvendes ikke i dyrevelfærdskontrollen. Det mener dyreværnsorganisationen, at man burde.
”En af Rigsrevisionens fremtrædende pointer var, at sanktioneringen ofte var i den mildeste ende, nemlig en indskærpelse, der reelt set blot er en løftet pegefinger. Det er langt den mest anvendte sanktion, men det er tæt på at være konsekvensløst at modtage en indskærpelse. Derfor vil det være en mærkbar og effektiv skærpelse, hvis disse overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen i stedet kan straffes med bøder ”, siger Ditte Erichsen.
Bøderne skal kunne udstedes for overtrædelser som for eksempel for lidt plads eller manglende rodemateriale, mens mere komplicerede og alvorlige sager skal politianmeldes, så det kan vurderes af en dommer. Derudover skal der naturligvis udføres opfølgende kontrolbesøg, der fortsat er nødvendige for at sikre, at der bliver rettet op på forholdene.
Problemerne med myndighedernes kontrol og sanktionering er ikke nye eller ukendte, men det er foruroligende, at det gradvist er blevet værre, så der er sket en udvanding af sanktionsmulighederne og nedprioritering af kontrolopgaven
Ditte Erichsen, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse
Overtrædelser skal medføre kontrol af alle ejers besætninger
I dag er kontrollen skruet sådan sammen, at bliver der konstateret en overtrædelse i en besætning, så skal der laves opfølgende kontrolbesøg, men kun i den konkrete besætning. Det kan lyde fornuftigt nok, men det harmonerer ikke med den måde, som dansk landbrug har udviklet sig, hvor producenter ofte ejer flere besætninger. Derfor mener Dyrenes Beskyttelse, at de opfølgende kontrolbesøg bør gælde for alle ejerens besætninger.
”De opfølgende kontroller sker på baggrund af, at dyreejeren ikke har taget ordentlig hånd om sine dyr. Det giver derfor god mening også at undersøge forholdene for dyrene i de andre besætninger som dyreejer er ansvarlig for. Dyrevelfærdskontrollen må følge med udviklingen i dansk animalsk landbrug, hvor de mange millioner dyr ejes af stadig færre og færre”, siger Ditte Erichsen.
I Rigsrevisionens beretning om svineproduktionen blev det konstateret, at mere end 30 procent af svineproducenterne havde mere end én besætning, hvor topscoreren havde 33 besætninger.
Slut med de varslede kontrolbesøg
Fødevarestyrelsen har i en aktindsigt oplyst til Dyrenes Beskyttelse, at 307 kontrolbesøg i svineproduktionen i 2025 blev varslet på forhånd, hvilket er i overensstemmelse med retningslinjerne i den nuværende kontrolvejledning. 1390 af kontrolbesøgene var uanmeldte, mens yderligere 149 ikke kunne kategoriseres
Da det ikke er usædvanligt, at en ejer har flere besætninger og befinder sig på en anden matrikel end der, hvor det uanmeldte kontrolbesøg skal foregå, ender kontrollørerne ofte med at gå forgæves. Men det skal være slut, mener Dyrenes Beskyttelse, der påpeger, at de fleste besætninger har en driftsleder ansat, der har sin daglige gang i staldene og derfor burde være i stand til at vise kontrolløren rundt.
”Der er jo en grund til, at man generelt – ikke kun med dyrevelfærdskontroller – ønsker at lave kontrolbesøg uanmeldt. Det giver jo ikke nødvendigvis et retvisende billede af dyrevelfærden i besætningen hvis kontrolbesøget ender med at blive varslet. De fleste kan jo finde ud af at rydde op, hvis de ved, de får gæster”, siger Ditte Erichsen.