Nye beregninger peger på risiko for voldsom varmeudvikling hos smågrise, når lastvogne holder stille. Dyrenes Beskyttelse peger på en oplagt løsning på problemet.
Hvert år transporteres millioner af danske smågrise ud af landet – også i de varme sommermåneder. Grise er særligt følsomme over for varme, og temperaturen i lastvognene må derfor kun kortvarigt overstige 30 °C og aldrig 35 °C. Men en ingeniørberegning peger på, at den grænse let overskrides selv ved moderate udetemperaturer, hvis transporterne holder stille på vejen.
Estimatet på varmeudviklingen er vigtig ny viden – og rejser alvorlige spørgsmål om dyrenes velfærd, mener Dyrenes Beskyttelse, der har bestilt beregningen.
”Den teoretiske beregning har sine begrænsninger, men peger ret klart på, at grisene ikke er godt nok beskyttet mod varme, når transporterne for eksempel holder i kø på motorvejen. Sammenholdt med vores egen erfaring og feltstudier af andre typer dyretransporter er vi ikke i tvivl om, at grisene risikerer forudsigelig overophedning, som er lidelsesfuld og i værste fald livsfarlig,” siger Ditte Erichsen, dyrlæge og ekspert i dyretransporter hos Dyrenes Beskyttelse.
Beregning: Over 35 °C – allerede ved 16 °C udenfor
Modelberegningen estimerer, hvor varmt der bliver på vognladet ved en given udetemperatur, når der tages højde for den varme, grisene afgiver, samt lastbilens evne til at fjerne varme via mekanisk ventilation. Der er fokus på to scenarier: ét hvor ventilationskapaciteten kun lige lever op til lovens minimumskrav og ét med næsten dobbelt så stor kapacitet.
I begge tilfælde bliver temperaturen i modellen kritisk for grisene, hvis lastbilen holder stille i én time:
- Med den lovpligtige ventilation stiger temperaturen over 35 °C ved 16 °C udenfor.
- Med dobbelt så kraftig ventilation stiger temperaturen over 35 °C ved 26 °C udenfor.
Selv med kraftig mekanisk ventilation vil varmegrænsen i teorien kunne blive overskredet i almindeligt dansk sommervejr – hvis bilen står stille i en time.
Grise kan stort set ikke svede og er derfor afhængige af at blive nedkølet. Hvis de ikke kan komme af med overskydende kropsvarme, kan det føre til åndenød, hedeslag og dødsfald. Foto: Kristian Brasen/Dyrenes BeskyttelseBeregninger tager udgangspunkt i smågrise på omkring 30 kilo, da disse udgør langt størstedelen af grise, der bliver eksporteret til udlandet. Varmeudviklingen beregnes på baggrund af en række tekniske parametre som belægningsgraden, vægt, varmeafgivelse og ventilationsforhold. Beregningen bygger på en teoretisk model, hvor lastbilen står stille i en time, og ventilatorerne arbejder alene uden naturlig vindpåvirkning. Effekten af solens stråler er holdt udenfor beregningen. Der er heller ikke taget højde for betydningen af høj luftfugtighed.
Grise lider hurtigt i varme – og har ingen flugtvej
Konsekvenserne af høje temperaturer for grise er alvorlige og veldokumenterede. Grise har næsten ingen aktive svedkirtler og kan ikke regulere deres kropstemperatur ved at svede. Når temperaturen stiger over ca. 30 °C, begynder de at vise tegn på varmestress: uro, vejrtrækningsproblemer og kredsløbsbelastning.
På transporter står grisene tæt pakket, uden mulighed for at flytte sig væk fra andre dyrs varme kroppe eller søge køligere områder. Og særligt ved stilstand, hvor frisk luft ikke presses automatisk ind på vognladet, er der risiko for kritisk høje temperaturer.
"Varmen udvikler sig hurtigt i vognene, og dyrene har ingen flugtvej. Det er en ekstremt sårbar situation," siger Ditte Erichsen.
Fødevarestyrelsen er da også selv ude at advare om, at lange pauser kan medføre problemer med varme. I en mail til transportfirmaer fra april hedder det, at de så vidt muligt skal undgå at holde stille, ”da transportmidlet kan have svært ved at holde en indvendig temperatur på højst 30 °C, når transportmidlet holder stille.”
Ifølge Europas største bilforening, ADAC, var Tyskland ramt af 122.686 motorvejskøer i sommeren 2023. Når dyretransporterne holder stille, risikerer grisene at blive udsat for alt for høje temperaturer, fordi lastbilernes mekaniske ventilationssystem ikke kan nedkøle tilstrækkeligt. Foto: Kristian Brasen/Dyrenes Beskyttelse
Ikke bare teori
Mekanisk ventilation i grisetransporter er ikke uden effekt. Der er blandt andet dokumenteret lavere dødelighed blandt slagtegrise, hvis der bruges mekanisk ventilation på transporten til slagteriet. Men feltstudier peger også på ventilationens begrænsninger, når lastbilerne holder stille. Et stort amerikansk studie af stillestående lastvogne med slagtegrise viste for eksempel, at selvom nogle grise i vognen oplevede en vis kølende effekt, var ventilationens evne til at køle grisene på tværs af vognen stærkt begrænset.
Dyrenes Beskyttelse undrer sig over, hvordan det kan være lovligt at køre med millioner af grise på langfart med så ringe værn mod varmen.
"Beskyttelsen af grise på transporter skal jo ikke kun virke i bedste fald eller for nogle af grisene. Varme er en risiko, der ikke bør negligeres – og de nuværende regler er et systemisk svigt," siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at der indføres skærpede krav til ventilationen eller regulære køleanlæg. Organisationen kæmper også for et loft på maksimalt otte timers transporttid, der vil give mulighed for at afvikle transporterne i nattetimerne og dermed begrænse risikoen for stilstand og sikre, at transporterne når deres destination indenfor de køligste timer på døgnet.
Lige nu er der en unik mulighed for at skærpe kravene til dyretransporter. EU’s transportforordning er under revision, når Danmark fra juli 2025 overtager formandskabet i EU. Det danske formandskab vil få en afgørende rolle i at drive forhandlingerne om fremtidens transportregler fremad.
Transporttid: Transport af grise må ikke overstige 24 timer. Tiden regnes, fra første grise er ombord, til sidste gris har forladt transportvognen.
Hvil: Efter 24 timer skal grisene læsses af transporten og have hvil i en stald i mindst 24 timer. Herefter kan grisen på ny transporteres i 24 timer.
Vand og mad: Dyrene skal ’med passende mellemrum tilbydes vand, foder og hvile af en kvalitet og i mængder, som er passende for deres art og størrelse’. Grise skal have adgang til vand under hele transporten på lange transporter.
Temperaturer: Dyrene må ikke udsættes for temperaturer under 5°C grader eller over 30°C, dog med en margen på 5°C i hver ende.
Plads: Smågrise på 25 kilo har krav på 0,2 kvadratmeter per gris. Smågrise på 32 kilo skal have 0,231 kvadratmeter per gris (arealkrav tabel).
Tilsyn: Grisene skal tilses under transporten, så det sikres, at dyrene ikke lider overlast.
Ansvar: Det er afsenderlandets myndigheder, der forhåndsgodkender transporten.