billede af grise i stald
Antallet af grise i stien på dette billede er godkendte og lovlige. Det eneste der, ifølge reglerne, ikke er lovligt er, at der mangler en rodepind i det sorte rør til venstre i billedet. Foto: Fødevarestyrelsens kontrol

Danmark har stadig verdensrekord i grise

Danmark er suverænt det land i verden med flest grise i forhold til sit indbyggertal, og der fødes årligt 40 millioner grise herhjemme. Forholdene for de mange millioner dyr i de industrielle stalde er dybt kritisable, og mere end halvdelen af danskerne ønsker, at grisene skal have markant bedre vilkår.

Skrevet af:
Dyrenes Beskyttelse

Danmark er det land i verden med suverænt flest grise i forhold til sit befolkningstal. Der fødes årligt 40 millioner grise herhjemme, men omtrent hver fjerde af de nyfødte pattegrise - omtrent 10 millioner - dør i løbet af de første par dage. Det sker som resultat af et erhverv, der gennem målrettet avl for størst mulige kuld presser grisene langt mere, end de biologisk er skabt til.

Og hvis det står til danskerne, skal grisene i landbruget have det bedre. 58 procent af danskere erklærer sig enige i, at ”grise i konventionelt landbrug i Danmark skal have markant bedre forhold, end de har i dag”. Det viser en befolkningsundersøgelse foretaget af analyseinstituttet AIM Create for Dyrenes Beskyttelse. Kun tolv procent svarer, at de er overvejende eller helt uenige i udsagnet. Det glæder Dyrenes Beskyttelse. 

- Det er fantastisk at se, at der er en relativ stor folkelig opbakning til kampen for bedre dyrevelfærd i landbruget, for der er virkelig brug for et opgør med måden, vi behandler grisene. Nu mangler vi bare, at politikerne også tager det med sig og giver grisene langt bedre forhold, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. 

Danskerne vil stramme dyrevelfærdsregler og betale prisen

En ny Epinion-måling viser, at 55 procent af danskerne vil have strammere dyrevelfærdsregler - også selvom det betyder højere priser på kød i supermarkederne. 

Målingen er lavet efter TV2-dokumentaren 'Hvem passer på grisene? Afsløringer hos landbrugets top', der udkom i slutningen af efteråret, og som afslørede en række ulovligheder i svinebesætninger hos tre ledende personer i den danske svineproduktion. 

Og danskernes velvilje til bedre dyrevelfærd glæder Britta Riis.

- I en tid hvor fødevarepriser fylder meget, er det glædeligt, at flertallet ikke vil gå på kompromis med dyrevelfærden. Det er en klar opfordring fra befolkningen til politikerne, hvor flere af de folkevalgte selv har bebudet, at de ønsker at gøre livet bedre for grisen, siger hun og tilføjer, at barren for dyrevelfærd er sat alt for lavt i den danske lovgivning.

- Tiden er i den grad inde til, at der sker markante forbedringer af de utroligt lave minimumskrav, så vi kan få et dyreliv, danskerne tåler synet af.

Organisationen anmelder landbrugstoppen

Efter de afslørede ulovligheder hos toppen af den danske svineproduktion i TV2s dokumentar, har Dyrenes Beskyttelse politianmeldt tre svinebønder. Det er organisationens vurdering, at optagelserne dokumenterer mange klare overtrædelser af dyrevelfærdsloven.

- I Dyrenes Beskyttelse har vi med stor bekymring set dokumentaren på TV 2 og må konstatere, at det er så langt over stregen, at politiet må tage sig af det. Derfor har vi politianmeldt de pågældende producenter, siger Britta Riis.

Optagelserne viser blandt andet døde dyr, kraftigt underernærede, dehydrerede og døende patte- og smågrise, grise med ubehandlede halebid, koldbrand eller dybe læsioner og grise med kæmpestore broksække.

- Det er bekymrende, at landbrugstoppen ikke kan finde ud af at overholde gældende lovgivning. De burde om nogen sørge for at have orden i deres stalde. I Dyrenes Beskyttelse har vi gennem mange år råbt op om, at selv de enormt lave dyrevelfærdskrav, vi har her til lands, ikke bliver overholdt ude i produktionen. Nu må politikerne tage konsekvensen og sørge for dels overholdelse af loven og dels indføre bedre forhold for svinene, siger direktøren.

Du kan læse mere om anmeldelsen her

Grisefabrikker er en benhård, industriel produktion

I løbet af det 20. og 21. århundrede er produktionen af grise blevet koncentreret og effektiviseret gennem avlsprogrammer, teknologisk udvikling og specialisering, hvilket har øget produktiviteten markant. Da det danske hjemmemarked er relativt lille, har en stor del af svineproduktionen været rettet mod eksport, og Danmark er i dag blandt de største eksportører af svinekød globalt målt per indbygger.

Med landbrugets store produktion følger også et stort ansvar for at sikre ordentlige forhold. Kun 2-3 procent af danske grise er økologiske eller frilandsgrise. Resten lever i det industrielle landbrug. Her har de ikke adgang til det fri, stort set alle grise får klippet halen af og de har i omegnen af 0,65 kvadratmeter plads til en gris på 100 kilo - uden adgang til at udleve dens naturlige behov for for eksempel at rode i jorden.

- Vi er meget langt fra vores børnelærdom med det idylliske billede af landmandens bondegård. Det er i virkeligheden grisefabrikker, vi har med at gøre. Det er en benhård industri, som går ud på at lave så meget svinekød til så billige penge som muligt. Vi tror ikke på, at det er en holdbar strategi på langt sigt for dansk landbrug, siger Britta Riis.

 

Dyrenes Beskyttelse har lanceret en kampagne, der skal oplyse befolkningen om grisenes forhold og lægge pres på beslutningstagere for at få skabt bedre vilkår for dyrene. Blandt foreningens krav er, at landmændene øjeblikkeligt skal begynde bruge bedøvelse ved kastration med henblik på et fuldstændigt stop for kastration af hangrise inden 2024. 

Foreningen ønsker også mere plads og flere rodematerialer i de industrielle stalde, da ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at 1,2 kvadratmeter plads og 150 gram halm om dagen pr. gris mindsker den stress, der kan lede til, at grisene bider i hinandens haler. I dag får 95 procent af alle danske grise klippet halen af for at undgå halebid.

Skriv under: Burgris - Nej tak!

Ofte stillede spørgsmål om den danske griseproduktion

Hvert år opgøres antallet af grise i Danmark af Danmarks Statistik. Pr. 1. januar 2025 var der 11,6 millioner grise herhjemme. Det var en stigning på 215.000 grise fra året før. 

Tallet er et udtryk for, at der på alle tænkelige tidspunkter er 11,6 millioner grise i landet. 

Men på årligt plan producerer og omsætter vi mere end 30 millioner grise. Blandt andet ved at køre mere end halvdelen af de 30 millioner ud af landet.

Halekupering er et indgreb, der typisk udføres, når grisen er to-tre dage gammel. Landmanden klipper grisens hale med en elektrisk brænder, og det er tilladt at klippe op til halvdelen af halen af. Det gør ondt på grisen, og øger risikoen for smerter resten af grisens liv, da indgrebet fører til ændringer i halestumpens nerveender. Samtidig tyder forskning på, at grisene bruger deres haler til at kommunikere med hinanden.

Det har været forbudt at halekupere grise rutinemæssigt i mere end 30 år, men alligevel bliver 95 procent af de danske grise halekuperet. Landmændene halekuperer for at undgå halebid, som er en stressreaktion hos grise. Stressen opstår på grund af blandt andet dårlige forhold med for lidt plads og for lidt at rode i og beskæftige sig med.

Halekuperingen sker for at kunne producere billigere med mindre plads og med mindre beskæftigelse til grisene i form af for eksempel halm. 

Man burde i stedet give grisene bedre forhold og lade dem beholde halerne, mener Dyrenes Beskyttelse.

25.000 pattegrise dør hver eneste dag i de danske stalde. Det gør de, fordi de store kuld blandt andet medfører, at flere af grisene ikke overlever fødslen eller kommer til verden uden at være normalt udviklede. Det er de såkaldte "delfingrise", som på grund af de store kuld ikke har fået næringsstoffer nok og derfor er små, svage og har en unormal hovedform, der minder om en delfins. Det er selvsagt lidelsesfuldt for ungerne. 

Et stort antal grise dør af sult og kulde, fordi de er for svage, og der er kamp om patterne, når kuldet er større end de 14 patter, som soens yver typisk har. Den danske so er avlet til at få i snit 20,3 pattegrise pr. kuld. Det er hård kost for soen, der tilmed skal være drægtig flere gange på et år.

Hvert år opgøres antallet af grise i Danmark af Danmarks Statistik. Pr. 1. januar 2025 var der 11,6 millioner grise herhjemme. Det var en stigning på 215.000 grise fra året før. 

Tallet er et udtryk for, at der på alle tænkelige tidspunkter er 11,6 millioner grise i landet. 

Men på årligt plan producerer og omsætter vi mere end 30 millioner grise. Blandt andet ved at køre mere end halvdelen af de 30 millioner ud af landet.

Halekupering er et indgreb, der typisk udføres, når grisen er to-tre dage gammel. Landmanden klipper grisens hale med en elektrisk brænder, og det er tilladt at klippe op til halvdelen af halen af. Det gør ondt på grisen, og øger risikoen for smerter resten af grisens liv, da indgrebet fører til ændringer i halestumpens nerveender. Samtidig tyder forskning på, at grisene bruger deres haler til at kommunikere med hinanden.

Det har været forbudt at halekupere grise rutinemæssigt i mere end 30 år, men alligevel bliver 95 procent af de danske grise halekuperet. Landmændene halekuperer for at undgå halebid, som er en stressreaktion hos grise. Stressen opstår på grund af blandt andet dårlige forhold med for lidt plads og for lidt at rode i og beskæftige sig med.

Halekuperingen sker for at kunne producere billigere med mindre plads og med mindre beskæftigelse til grisene i form af for eksempel halm. 

Man burde i stedet give grisene bedre forhold og lade dem beholde halerne, mener Dyrenes Beskyttelse.

25.000 pattegrise dør hver eneste dag i de danske stalde. Det gør de, fordi de store kuld blandt andet medfører, at flere af grisene ikke overlever fødslen eller kommer til verden uden at være normalt udviklede. Det er de såkaldte "delfingrise", som på grund af de store kuld ikke har fået næringsstoffer nok og derfor er små, svage og har en unormal hovedform, der minder om en delfins. Det er selvsagt lidelsesfuldt for ungerne. 

Et stort antal grise dør af sult og kulde, fordi de er for svage, og der er kamp om patterne, når kuldet er større end de 14 patter, som soens yver typisk har. Den danske so er avlet til at få i snit 20,3 pattegrise pr. kuld. Det er hård kost for soen, der tilmed skal være drægtig flere gange på et år.

De fleste forbinder et godt griseliv med, at dyrene kan komme udenfor, og at de kan udfolde deres naturlige adfærd. Det kan de ikke i den danske svineindustri, hvor der er store problemer med dyrevelfærden, blandt andet:

  • I Danmark fødes der årligt 40 millioner grise. 
     
  • Erhvervet producerer 30 millioner grise om året, da hver fjerde nyfødte pattegris ikke overlever de første dage. 
     
  • 95 procent af alle grise får klippet halen af. Det svarer til næsten 80.000 om dagen og én hvert sekund. Dette på trods af at systematisk halekupering har været forbudt i EU i mere end 30 år.
     
  • 98 procent af alle hangrise kastreres. I Danmark foregår kastration uden bedøvelse men med efterfølgende smertelindring. Mere end 40.000 om dagen, og én hvert andet sekund. Det er over 15 millioner om året.
     
  • Mere end hver sjette so gennemfører ikke det planlagte produktionsliv men aflives eller findes død i stalden.
     
  • Dagligt dør ca. 24.000 pattegrise, primært af kulde, sult, tørst eller ved at blive klemt af soen. Dette skyldes mange års ekstrem avl efter størst mulige kuldstørrelser. Årligt dør omkring 10.000.000 pattegrise i de danske stalde.
     
  • Pattegrise tages fra deres mor længe før deres immunforsvar og fordøjelse er klar til det. Det giver diarré, hvilket kræver store mængder antibiotika at behandle.
     
  • En tredjedel af slagtesvinene og halvdelen af søerne når at udvikle mavesår, inden de kommer til slagteriet. Desuden dør en del af akut blødende mavesår.
     
  • 16,7 millioner danske grise blev i 2024 eksporteret til udlandet ombord på lastbiler, heraf flere end 13 millioner på lange transporter over otte timer. 
     

(Opdateret d. 05.01.2026)

Når du støtter Dyrenes Beskyttelse, er du med til at kæmpe for at hvert dyr har en værdi i sig selv uafhængigt af den værdi, som dyret har for mennesker. Dyrenes Beskyttelse arbejder for det gode dyreliv for alle dyr.