Ny opgørelse viser, at Danmark er suverænt det land i verden med flest grise pr. indbygger. Men det står skidt til med dyrevelfærden i de industrielle stalde, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. Samtidig mener 3 ud af 4 danskerne (72 pct.), at grisene skal have bedre vilkår
I Danmark producerer landbruget hvert år over 30 mio. grise, og en ny opgørelse fra Dyrenes Beskyttelse viser, at Danmark er det land i verden med suverænt flest grise set i forhold til befolkningens størrelse.
”Vi har længe vidst, at vi har mange grise i Danmark, men det er alligevel overraskende, at vi har så mange flere grise end i andre lande. Bortset fra nogle småøer i Stillehavet med meget få mennesker og meget få grise, så er det land, der kommer tættest på, Holland. Vi har i vores lille land tre gange flere grise pr. indbygger end hollænderne. Det er på ingen måde bæredygtigt, og det har enorme konsekvenser for den danske natur, miljø, sundhed og ikke mindst for dyrevelfærden med så intensiv en produktion,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Grisefabrikker er en benhård, industriel produktion
Med så stor en produktion følger også et stort ansvar for at sikre ordentlige forhold. Kun 2-3 pct. af danske grise er økologiske eller frilandsgrise. Resten lever i det industrielle landbrug, hvor de ikke har adgang til det fri, hvor stort set alle grise får klippet halen af, og hvor der afses i omegnen af 0,65m2 plads til en gris på 100 kg uden adgang til at udleve dens naturlige behov for fx at rode i jorden.
”Vi er meget langt fra vores børnelærdom med det idylliske billede af landmandens bondegård. Det er i virkeligheden grisefabrikker, vi har med at gøre. Det er en benhård industri, som går ud på at lave så meget svinekød til så billige penge som muligt. Vi tror ikke på, at det er en holdbar strategi på langt sigt for dansk landbrug,” siger Britta Riis.
Danskerne vil have bedre dyrevelfærd i svinestaldene
Analysebureauet Epinion har i en ny, stor undersøgelse spurgt danskerne om deres holdning til dyrevelfærden for de danske grise. Her svarer hele 3 ud af 4 (72 pct.), at grisene skal have bedre forhold, end de har i dag. Mere end hver tredje (40 pct.) af danskerne går endda så langt som at sige, at kød fra kastrerede og halekuperede grise helt skal fjernes fra kølediskene.
Det glæder Britta Riis, at der er så stor opbakning blandt befolkningen til bedre velfærd for grisene:
”Det er jo tydeligt, at der er opbakning fra dansker til, at der skal ske noget. Vi kan som forbrugere godt gøre en forskel med vores indkøbsvaner, men realiteten er, at omkring 90 pct. af det danske svinekød bliver eksporteret til udlandet. Derfor kræver det politiske indgreb, hvis vi for alvor skal gøre en forskel for de over 30 millioner danske grise, som produceres hvert år,” siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse har lanceret en kampagne, der skal oplyse befolkningen om grisenes forhold og lægge pres på beslutningstagere for at få skabt bedre vilkår for dyrene. Blandt foreningens krav er, at landmændene øjeblikkeligt skal begynde bruge bedøvelse ved kastration med henblik på et fuldstændigt stop for kastration af hangrise inden 2024. Foreningen ønsker også mere plads og flere rodematerialer i de industrielle stalde, da ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at 1,2m2 plads og 150g halm om dagen pr. gris mindsker den stress, der kan lede til, at grisene bider i hinandens haler. I dag får 97 % af alle danske grise klippet halen af for at undgå halebid.
Skriv under: Burgris - Nej tak!
Dyrevelfærdsmæssige problemer i den industrielle svineproduktion
De fleste forbinder et godt griseliv med, at dyrene kan komme udenfor, og at de kan udfolde deres naturlige adfærd. Det kan de ikke i den danske svineindustri, hvor der er store problemer med dyrevelfærden, bl.a.:
- 97 pct. af alle grise får klippet halen af. Det svarer til 82.000 om dagen og én hvert sekund.
- 98 pct. af alle hangrise kastreres. I Danmark foregår kastration uden bedøvelse men med efterfølgende smertelindring. Mere end 40.000 om dagen, og én hvert andet sekund. Over 15 millioner om året
- Mere end hver sjette so gennemfører ikke det planlagte produktionsliv men aflives eller findes død i stalden.
- Dagligt dør ca. 24.000 pattegrise, primært af kulde, tørst eller ved at blive klemt af soen.
- Pattegrise tages fra deres mor længe før deres immunforsvar og fordøjelse er klar til det. Det giver diarré, hvilket kræver store mængder antibiotika at behandle.
- En tredjedel af slagtesvinene og halvdelen af søerne når at udvikle mavesår, inden de kommer til slagteriet. Desuden dør en del af akut blødende mavesår.