Den billigste kylling ser aldrig dagslys, den dyreste har fri adgang til udearealer. Når danske forbrugere er informeret om forskellene i produktionen, vil 6 ud af 10 hellere have det dyrere alternativ, viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.
Danske forbrugere vil gerne betale flere penge for god dyrevelfærd, når de får viden om, hvilke forhold dyrene har levet under, og hvorfor den dyre kylling er dyrere.
Det er konklusionen i en undersøgelse lavet af Forbrugerrådet Tænk, skriver TV2.
- Vi har under hele valgkampen hørt, at dyrene ikke får mere og bedre plads, fordi vi ikke vil betale for det. Men det vil vi altså gerne, siger Maja Effersøe Khan, der er fødevarepolitisk seniorrådgiver hos Forbrugerrådet Tænk, til TV2.
Et repræsentativt udsnit af befolkningen har medvirket i undersøgelsen. Deltagerne er blevet præsenteret for tre kyllinger og spurgt, hvilken en, de vil købe. I første runde har de kun fået oplyst, hvad der står på kyllingernes emballage:
- Første kylling er en konventionelt opdrættet kylling til 59 kroner.
- Anden kylling er også konventionel, men har Statens Dyrevelfærdsmærke med to ud af tre grønne hjerter. Den koster 89 kroner.
- Tredje kylling er økologisk og mærket med tre grønne hjerter, Ø-mærket og Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Den koster 129 kroner.
Størstedelen - 66 procent - valgte den billigste kylling til 59 kroner.
Det er vigtigt at understrege, at den enkelte forbruger ikke bærer ansvaret for god dyrevelfærd. Beslutningerne skal træffes politisk, før forbrugeren står bøjet over køledisken.
Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
Stor forskel i dyrevelfærd
I anden runde fik deltagerne forklaret, hvor forskelligt kyllingerne er blevet produceret. Og hvorfor den dyreste kylling koster mere at producere.
Kyllingen til 59 kroner er en såkaldt ’turbokylling’, der er avlet til at vokse fra 50 gram til over 2 kilo på 33 dage.
Dyret har ingen adgang til hverken dagslys eller udearealer. Den har meget lidt plads i stalden (cirka 21 kyllinger per kvadratmeter) og går i flokke på op mod 50.000 kyllinger.
Den har ingen adgang til grovfoder, siddepinde eller halmballer, og den bliver slagtet, når den er 35 dage gammel.
Kyllingen til 89 kroner er en langsommere voksende race.
Den har lidt mere plads (cirka 19 kyllinger per kvadratmeter), går blandt op mod 50.000 kyllinger, modsat den første kylling har den adgang til grovfoder og halm og en begrænset adgang til at komme udenfor. Den er 45 dage gammel ved slagtning.
Kyllingen til 129 kroner er også en langsommere voksende race.
Den har bedre plads (cirka 10 kyllinger per kvadratmeter), og flokken består af op til 4.800 kyllinger. Den har fri adgang til udearealer, adgang til grovfoder og halm, og den slagtes, når den er 53 dage gammel.
Viden rykker ved valget
Med den viden ville kun 38 procent vælge den billigste kylling. 6 ud af 10 ville vælge de to, der har haft bedre forhold og derfor koster mere.
- Det viser jo med al tydelighed, at forbrugerne ønsker den gode dyrevelfærd, men at det er for svært at afkode, hvad der gemmer sig bag emballagen, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, og fortsætter:
- Det er vigtigt at understrege, at den enkelte forbruger ikke bærer ansvaret for god dyrevelfærd. Beslutningerne skal træffes politisk, før forbrugeren står bøjet over køledisken. Politikernes opgave er at sikre, at de produkter, man møder, lever op til nogle minimumskrav for dyrevelfærd, og hvis det så betyder, at kyllingen kommer til at koste mere, ser vi her, at danskerne er klar til at betale den pris.