Dyrenes Beskyttelse har for nylig peget på behovet for at stoppe fodring af ulve. Men problemstillingen handler ikke kun om ulve. Generelt er det dybt uhensigtsmæssigt, når vilde dyr vænner sig til, at mennesker giver dem mad.
Debatten om ulve har gjort én ting meget tydelig: Når vilde dyr lærer, at mennesker er forbundet med mad, ændrer det deres adfærd. De begynder at opsøge os i stedet for at holde den afstand, som normalt beskytter både dyr og mennesker.
Derfor handler spørgsmålet om fodring af ulve langtfra kun om ulven som art. Det handler også om et mere grundlæggende princip i mødet mellem mennesker og vilde dyr, forklarer Michael Carlsen, der er zoolog hos Dyrenes Beskyttelse:
- Der er rigtig mange muligheder for, at mennesker kan lære dyr, at vi er lig med mad. Det er der, det går galt, og så er det vigtigt at se på konsekvenserne af det, siger han.
Ulven er et aktuelt eksempel, men ikke det eneste
Hjortevildt er et godt eksempel på vilde dyr, der ligesom ulve kan ændre adfærd, når mennesker gør sig selv til en del af deres fødesøgning. Netop derfor er det, ifølge Michael Carlsen, vigtigt at se bredere på, hvad fodring gør ved vilde dyrs adfærd.
- Generelt er det dybt uhensigtsmæssigt at fodre vilde dyr. Her er hjorte et godt eksempel. Det er jo ikke ulovligt at give dem en gulerod, men det er yderst uhensigtsmæssigt, for vi har gang på gang oplevet, at de dyr, der bliver farlige helt generelt, det er dem, der vænner sig til mennesker, forklarer Michael Carlsen og tilføjer:
- Vi ved også, at den tyr, der ender med at slå landmanden ihjel, det er den, der kender ham bedst. Det er ikke den vilde tyr, der er helt ligeglad med mennesker.
- Lad være med at fodre vilde dyr direkte.
- Efterlad ikke madrester eller andet, der kan tiltrække dem.
- Hold afstand, også når dyret virker roligt.
- Lad være med at opsøge den tætte kontakt.
- Kontakt Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812, hvis et vildt dyr opfører sig usædvanligt eller virker til at være i nød tæt på mennesker.
Den naturlige afstand er vigtig
Pointen er ikke, at alle vilde dyr tæt på mennesker er et problem. Vilde dyr kan nemlig godt færdes i vores nærhed uden at være bange og uden at opsøge os. Det er først, når vi begynder at lokke dem tættere på med mad, at balancen bliver forrykket.
I sommerhusområder og andre steder, hvor dyr færdes tæt på mennesker, kan man opleve dyr på relativt kort afstand. Det er ikke nødvendigvis unaturligt. Men det bliver et problem, når vi aktivt gør os selv interessante for dyrene, lyder det fra zoologen:
- Ethvert dyr vil helt naturligt holde en sikkerhedsafstand til dig, men den afstand er selvfølgelig bestemt af, hvor farlig du er. Du kan godt have noget hjortevildt i et sommerhusområde, som egentlig bare er ligeglade med dig. Her kan du sagtens opleve dem ret tæt på. De er ikke tiltrukket af dig, men de frygter dig heller ikke på lang afstand.
Han understreger, at netop den balance er værd at beskytte:
- Man kan sige, at I deler et område, og den afstand skal du ikke ødelægge. Så snart du begynder at fodre, vil dyret lære, at det her menneske er noget, jeg kan få noget positivt ud af, og så vil den naturlige sikkerhedsafstand blive overskredet.
Farlig fodring
Når et vildt dyr først forbinder mennesker med mad, kan det være svært at ændre adfærden igen. Dyret husker hurtigt, hvor det kan få noget ud af at gå hen, og så kan det begynde at opsøge mennesker mere insisterende.
Konsekvenserne kan være meget konkrete. Nogle dyr bliver påtrængende. Andre bliver aggressive. Og i nogle tilfælde opstår der situationer, som er farlige for mennesker og dårlige for dyrene.
- Jeg har set en del eksempler på hjorte, der er blevet aggressive og har rettet det mod mennesker. Jeg kan huske et fra Danmark, hvor nogle sommerhusejere blev holdt inde i deres sommerhus af et vredt rådyr, der gik rundt om huset. Her var der tale om, at rådyret var blevet opfostret af mennesker, og det har ødelagt balancen med, at du er din art, og jeg er min art, siger Michael Carlsen og uddyber:
- Når hormonerne begynder at rase i de unge råbukke, kommer kamplysten, og den iver efter at gøre noget skal rettes det rette sted hen. Det vil normalt være mod de andre hanner, men når den er opfostret hos mennesker, så vil den også rette det mod mennesker.
Det er fascinerende at komme tæt på vilde dyr. Men fascination må ikke føre til, at vi ændrer deres adfærd. Det bedste, vi kan gøre, er at lade vilde dyr forblive vilde og bevare afstanden, som gør sameksistens mulig. Det gælder ulve. Og det gælder en lang række andre vilde dyr.
Jo, det kan du. Hvis du lægger foder ud, men ikke er til stede, når dyrene spiser det, lærer de ikke at forbinde mennesker med mad.
Ja, det kan man. Da den unge ulv, der blev skudt for nylig, blev for vænnet til mennesker gennem fodring, foreslog forskerne, at man udstyrede den med GPS-halsbånd og så ”straffede” den, når den opsøgte mennesker. Det kan også hjælpe simpelthen at holde op med den (menneske-)adfærd, der gjorde dyrene opsøgende i første omgang.
Nej. Vilde dyr lever af naturlig føde – ikke af det du fodrer dem med. Fodrer du fugle i haven, er det selv på hårde vintre kun en meget lille del af deres kost, der er foder. Den vigtigste ”fodring” af vilde dyr er at sørge for vild beplantning til dem.