Økologi og dyrevelfærd hænger sammen. Derfor er det en god idé at bruge det økologiske symbol som pejlemærke, hvis man som forbruger går op i, at de dyr man spiser, har haft et godt liv.
I denne artikel vil vi gennemgå tre grunde til, at vi bør spise mere økologi.
Højere krav til dyrevelfærd
Økologisk drift stiller høje krav til dyrevelfærd, præcis som man gør, når man producerer frilandsprodukter. I økologien er der også krav om, at alle dyr har adgang til det fri. Det varierer hvordan, alt efter hvilket dyr der er tale om og alderen på dyrene. Kvæg skal på græs om sommeren. Høns og kyllinger kan gå ude året rundt og støvbade. Søer og smågrise kan også være ude hele året, hvor de går og roder i jorden.
Dyrene har i det hele taget mere plads og friere og naturligere forhold end konventionelt landbrug.
Økologiske dyr bliver fodret med økologisk foder og får masser af grovfoder, for eksempel græs, hø eller rodfrugter, der gør dem mætte i længere tid. Og så må de maksimalt transporteres i 8 timer.
Bedre for naturen
Økologi er ikke det samme som vild natur. En økologisk mark er stadig en dyrket mark, men den er markant mere naturvenlig end en intensiv konventionel mark. Økologer bruger ofte flere læhegn, små vandhuller, blomsterstriber og varierede afgrøder, der giver flere levesteder til fugle, insekter, små pattedyr og padder.
I økologiske landbrug er brug af kunstgødning og syntetiske pesticider forbudt på de marker, hvor der dyrkes foder til dyrene. Man ved fra forskning, at vilde dyr optager pesticidrester både gennem føde og gennem hud og pels, når de bevæger sig gennem sprøjtede marker.
Hvis du vil undgå kemi i din mad
Økologiske fødevarer indeholder meget sjældent rester af sprøjtemidler. Hvis du gerne vil undgå pesticidrester og have så lidt kemi i din mad som muligt, er det fornuftigt at vælge økologisk. Samtidig skånes grundvandet – og dermed også vores drikkevand – for nødsivning af sprøjtemidler, når markerne dyrkes økologisk.
Økologer har også strenge regler for brug af antibiotika. Hvis en økologisk gris bliver behandlet med medicin, skal der gå dobbelt så lang tid, før den må slagtes, end hvis grisen kom fra den konventionelle produktion. Og slagtegrise, der er behandlet med antibiotika mere end én gang, må slet ikke sælges som økologiske. Mindre brug af antibiotika i landbruget kan på lang sigt være positivt for samfundet, fordi det kan mindske udvikling af antibiotikaresistente bakterier.