kalv

Det naturlige kalveliv

Hvilke behov har kalven fra naturens side? Hvor længe patter den hos koen? Hvornår begynder den at æde græs og tygge drøv? Ja mange gode spørgsmål melder sig, når først man begynder at se nærmere på det yngste medlem af kvægfamilien.

Skrevet af:
Pernille Schousboe

KVÆGRACER I DANMARK

Overordnet set deler man kvægracerne op i to kategorier: Malkekvæg og kødkvæg, der er specialiseret i to overordnede funktioner i landbrugsproduktion. Kødkvæg er store og muskuløse, mens malkekoen er forholdsmæssigt mere spinkelt bygget.

Ifølge Danmarks Statistik var der pr. 1/1-2021 registreret lige under 1,5 mio. kvæg i Danmark og intet mindre end 42 forskellige malke- og kødkvægsracer. Blandt de mælkeproducerende køer er den mest udbredte kvægrace Dansk Holstein – måske bedst kendt som sortbroget malkeko (842.763 pr. 1/1-21). Dernæst kommer Dansk Jersey (152.107 pr. 1/1-21) og Rød Dansk Malkerace (66.745 pr. 1/1-21). Blandt de kødproducerende racer er Limousine (32.028 pr. 1/1-2021) og Hereford (25.847 pr. 1/1-2021) mest udbredte. 

Malkekvæg er specialiseret til at producere mælk, og en ko giver i snit 26 liter mælk om dagen – det svinger dog ret meget fra race til race. Udover at vi bruger koen til at producere mælk, så ender kødet fra malkekvæg også på spisebordet, typisk som hakket oksekød.

Ens for koen - hvad enten det er en malke- eller kødkvægsrace - er, at den sådan rundt regnet får en kalv om året. Kviekalven insemineres første gang, når den er lidt over et år gammel og får sin første kalv 9 mdr. senere som ca. toårig. En dansk malkeko får i snit tre kalve, inden den slagtes som femårig.

Nogle kviekalve bliver i besætningen for at blive til malkekøer, der selv får kalve. Tyrekalve og evt. også de overskydende kviekalve opfedes for eksempel i specialiserede slagtekalvebesætninger.

Slagtes kalven, når den er under et år gammel, kaldes det kalvekød, men der skelnes mellem hhv. lyst kalvekød for dyr under 8 mdr. ved slagtetidspunktet og kalvekød for dyr mellem 8-12 mdr. ved slagtetidspunktet.

Kalvens forhold under opvæksten afhænger meget af, hvilken produktionsform kalven skal indgå i. Men fra naturens side er kalvene udstyret med de samme behov for at få en god start på livet.

KALVENS MENU

Når kalven fødes, er det livsnødvendigt, at den drikker råmælk indenfor de første 6-8 timer, fordi råmælken indeholder immunstoffer, som beskytter kalven mod en lang række sygdomme. Koen vil slikke kalven og opmuntre den til at rejse sig og begynde at patte.

I naturen vil kalvens overlevelse også afhænge af, at den ikke bliver fundet af dyr, der kan være til fare for den. Derfor vil kalven ligge stille et sted, hvor koen kan finde den, når det er fodringstid. I det hele taget er kalvene skrøbelige i den første tid og bruger derfor meget tid liggende.

Kalven patter hyppigt hos koen, og mælken løber direkte til kalvens løbe, som er dens ”rigtige” mave med enzymatisk nedbrydning af foderet, og forbi de tre andre maver; vommen, netmaven og bladmaven. Efter nogle uger drikker kalven op til 15 liter mælk om dagen.

Allerede i første til anden leveuge begynder kalven at æde fast føde i små portioner. Den naturlige føde for koen er græs, og kalven lærer fra de andre, hvad der er godt at æde. Vommen - og dermed drøvtygningsfunktionen - fungerer fra cirka otte ugers-alderen. Selvom fast føde kommer mere og mere på menuen, så vil en naturlig total fravænning fra mælk først ske, når kalven er mellem 7- 14 måneder gammel. Selv efter fravænning kan der være et tæt bånd mellem kalv og ko i form af social hudpleje og anden tæt kontakt.

DEN SOCIALE KALV

Koen og kalven kender hinanden på lugten, kaldet og udseendet, og efter halvanden til to uger er ko og kalv meget tæt knyttede, og kalven er stærk nok til at komme med tilbage til resten af flokken.

Kalve er sociale dyr og ud over den nære kontakt med koen, søger kalven andre kalve fra omkring tre ugers alderen. Under naturlige forhold, hvor køer og kalve går sammen, danner kalvene flokke, mens de voksne dyr græsser.

Kalvene slikker hinanden, fra de er omkring en måned gamle, og det betyder, at sociale bånd er knyttet. De er nysgerrige og bruger en stor del af deres vågne timer på at undersøge nærområdet sammen med de andre kalve.

I fødevareproduktionen er det ikke muligt at honorere alle kalvenes naturlige behov, men ikke desto mindre er det vigtigt at kende dem. På den måde kan man give kalvene de bedst mulige rammer under de givne omstændigheder.

NATURLIG ADFÆRD

Du kan læse mere om kalvens naturlige liv på hjemmesiden for Økologisk Landsforening her: https://okologi.dk/viden-om-oekologi/landbrugsproduktion/kvaeg/ko-med-kalv/naturlig-adfaerd/