BREV TIL FØDEVAREMINISTER RASMUS PREHN
Dyrenes Beskyttelse og 50.532 danskere har mellem den 14. september 2021 og den 6. december 2021 skrevet under på et krav om, at Fødevareminister Rasmus Prehn skal forbyde lange brutale transporter af spæde kalve.
Den 6. december 2021 afleverede direktør Britta Riis 50.532 underskrifter fra dyrevenner over hele landet til fødevareministeren, med krav om et snarligt forbud. Vi forventer, at de mange underskrifter nu arbejder til kalvenes fordel og vi følger sagen tæt.
VEJEN MOD ET FORBUD
16. SEPTEMBER 2021
Dyrenes Beskyttelse fremsætter krav om forbud imod lange transporter af spædekalve
SEPTEMBER - OKTOBER 2021
Dyrenes Beskyttelses rapport om hvordan kalvetransporterne foregår, sendes til Folketingets medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget. Flere politikere stiller spørgsmål til ministeren.
5. NOVEMBER 2021
Dyrenes Beskyttelse har foretræde for ANIT og fortæller bl.a. om lange transporter af spædekalve fra Danmark til Holland (Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalget om beskyttelse af dyr under transport
11. NOVEMBER 2021
Dyrenes Beskyttelse har foretræde for Miljø- og fødevareudvalget og fortæller om problemerne ved de lange transporter
19. NOVEMBER 2021
Dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsggard (DF) bakker op om kravet i debatindlæg i Avisen Danmark
28. NOVEMBER 2021
Debatindlæg af EP Niels Fulgsang (S) i Avisen Danmark, hvor han bakker op om vores krav om et forbud med henvisning til Dyrenes Beskyttelses undersøgelser
2. DECEMBER 2021
ANIT kommer med deres indstillinger til fremtidens transportforordning. Dyrenes Beskyttelse glæder man sig over anbefalingen af et forbud for transport af ufravænnede dyr under fem uger - og et loft på to timers transport fra dyrene er fem uger gamle. Det vil reelt betyde et stop for lage transporter på europæisk plan
6. DECEMBER 2021
Dyrenes Beskyttelse afleverer mere end 50.000 underskrifter til Rasmus Prehn og kræver et hurtigt forbud imod de lange transporter, for på den måde at være et foregangsland i forhold den europæiske proces.
Milepæle opdateres løbende
Sårbare, spæde kalve, som er ude af stand til selvstændigt at indtage foder og vand, er ikke egnede til lange transporter. Alligevel krydser mere end 33.000 spæde tyrekalve hvert år den danske grænse til opfedning oftest i Holland. Kalvene er et overskudsprodukt i den danske mælkeproduktion, hvor handyr har en meget lav værdi.
Kalve i alderen 2-4 uger er meget sårbare over for alvorlige sygdomme, da deres immunforsvar endnu ikke er udviklet, og desuden risikerer de langvarig sult og tørst på transporterne. Ingen dyr må transporteres, medmindre de er egnede til den påtænkte transport. Det siger loven. Spæde kalve er af mange årsager ikke egnede til lange transporter. Derfor foreslår vi følgende tilføjelse indsat i den eksisterende lovgivning:
Sådan kan lovgivningen ændres
Overordnet er det EU-regler, der fastsætter, hvordan dyr må transporteres. Men vi vurderer, at det alligevel er muligt at indføre et dansk forbud, fordi det er et grundlæggende krav, at dyrene skal være egnede til den påtænkte transport. Der er ingen tvivl om, at spæde kalve er uegnede til lange transporter.
Et forbud mod lange transporter af spæde kalve vil svare til det danske forbud mod lange transporter af udsættersøer, hvor det er skrevet ind i lovgivningen, at søer, som flyttes fra besætninger efter at have indgået i en produktion af smågrise, ikke anses for egnede til transporter på mere end otte timer.
Det er på denne baggrund, at Dyrenes Beskyttelse foreslår, at der indsættes følgende bestemmelse i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport:
”Kalve under 8 uger anses ikke for egnede til transporter på mere end 8 timer.”
”Ét er, at dyrene ikke får vand eller mælk under turen, noget andet er, hvad der sker inden kalvene ankommer til samlestedet; Har de overhovedet fået mad? Hvor langt fra kommer de? Og har nogen sørget for, at de fik noget at drikke på samlestedet? Det er jo et kæmpe problem. Vi taler om en i forvejen meget sårbar dyregruppe"
- Ditte Erichsen, Master i velfærdsvurdering og dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse
Hvorfor transporteres kalvene til udlandet?
Hvert år transporteres mere end 33.000 kalve født i de danske malkekvægsbesætninger, ud på lange transporter i op til 19 timer til primært Holland. Langt størstedelen af kalvene er handyr, som er et ”overskudsprodukt” i mælkeproduktionen.
De fleste kviekalve beholdes i besætningen for at blive opdrættet til køer, som selv kan komme til at få kalve og dermed producere mælk.
Tyrekalve har man derimod ikke brug for i den moderne mælkeproduktion i så stort et antal, som der fødes. Kun ganske få tyrekalve opdrættes til at blive brugt som stamfædre til de næste generationer af malkekøer.
Årsagen til at de fleste transporterede kalve ender i Holland er, at der her er stor efterspørgsel på kalve, til produktionen af lyst kalvekød. En produktion, som vurderes at have store, negative konsekvenser for dyrenes velfærd bl.a. fordi kalvenes som en del af produktionen fejlernæres. Denne form for produktion er ikke lovlig i Danmark. Kalve til denne produktionsform eksporteres i en meget ung alder, hvor de endnu ikke for alvor er begyndt at indtage fast føde.
Hvad er problemet med transporterne?
Kalvene sendes ud på lange transporter på helt op til 19 timer om bord på bilerne i en alder helt ned til kun 2-3 uger. For kalve på under 8 uger kan kun mælk eller mælkeerstatning dække dyrenes foderbehov. Det er umuligt at mælkefodre et større antal spædekalve ombord på en lastbil på den ene korte pause, som er lagt ind på transporterne. Kalvene tilbydes evt. vand af drikkeventiler, men det er meget tvivlsomt, om kalvene overhovedet er i stand til at få vand fra disse ventiler. Der er derfor stor risiko for, at de både sulter og tørster under de langvarige transporter.
Desuden har kalve i alderen 2-4 uger (præcis den alder hvor langt størstedelen af kalvene til Holland bliver eksporteret) stort set ingen immunologisk beskyttelse overfor f.eks. bakterier og vira. De er i et ”immunologisk tomrum” idet de antistoffer, som de har fået via råmælken fra deres mor, ikke længere er aktive og deres eget immunsystem er endnu for umodent til selv at danne antistoffer. De er således meget følsomme overfor alle slags infektioner og det er derfor en periode hvor sammenblanding med andre kalve, udsætter kalven for en betydelig helbredsrisiko.
Samlet set ud udgør mangel på føde, sammenblanding med andre dyr og dårligt fungerende immunsystem, en væsentlig risiko for kalvens helbred og velfærd.
Hvad er problemet med den hollandske produktion?
Udover de store dyrevelfærdsproblemer under selve transporten bliver kalvene primært eksporteret til opfedning under forhold, som af dyrevelfærdsmæssige årsager er forbudt i Danmark.
I Holland produceres stadig lyst kalvekød, hvor kalvene fodres ensidigt med mælk eller mælkeerstatning og en begrænset mængde tørfoder med lavt jernindhold.
Kalvene udvikler blodmangel, fordi jern er nødvendigt for dannelsen af hæmoglobin og dermed de røde blodlegemer. Kalvens muskler får et blegt udseende, og det meget lyse kød betragtes desværre stadig som en eftertragtet delikatesse flere steder i Europa.
Men jernmangel giver ikke kun lyst kød. Det har også betydning for dyrevelfærden. Hæmoglobins vigtigste opgave er nemlig at transportere ilt rundt i kroppen, og den jernfattige fodring betyder derfor fx nedsat aktivitetsniveau og dårligere vækst.
Den danske lovgivning stiller krav om både grovfoder og en større mængde tørfoder end EU-kalvedirektivet, og produktion af de såkaldte sødmælkskalve er derfor ikke mulig i Danmark.
Desuden er der i Danmark et lovkrav om, at kalve over 2 uger, til enhver tid, skal have adgang til vand. Dette krav eksisterer ikke i Holland, og dyrene i de hollandske slagtekalvebesætninger risikerer dermed, ikke at have fri adgang til drikkevand.
Hvad skal der ske med kalvene?
I Dyrenes Beskyttelse mener vi, at kalvene skal opdrættes i danske besætninger, ligesom det allerede sker for størstedelen af tyrekalvene fra mælkeproduktionen. Transport er ikke holdbar løsning
Må kalve transporteres under ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”?
Det fremgår af mærkeordningens krav, at sunde og raske tyrekalve fra besætninger, som leverer mælk til ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” skal opdrættes til slagtning i Danmark og ikke må aflives efter fødslen, eller eksporteres til udlandet.
Hvis tyrekalvene ikke opdrættes i besætningen, skal de sælges til en dansk opdrætter og helst til opdræt i henhold til økologireglerne.
Sådan hjælper din underskrift
Når du har sat din underskrift ved siden af direktør Britta Riis', så bidrager du til at lægge pres på fødevareministeren. Vi samler alle underskrifter og afleverer dem til ham sammen med brevet ved første givne lejlighed. Jo flere underskrifter jo tydeligere høres vores stemme.