Jeg har aldrig fået så mange krammere som den uge, fortæller kredsformand May-Britt Holm, som var i Polen som frivillig for Dyrenes Beskyttelse for at hjælpe flygtningenes dyr ved grænsen. Hun betænkte sig ikke et øjeblik, da hun hørte, at der var brug for frivillige kræfter i indsatsen.
Hvorfor valgte du at rejse til Polen for at hjælpe Ukraines dyr?
Da krigen brød ud, fik vi gennem Dyrenes Beskyttelse at vide, at der manglede frivillige i Polen. Det kunne jeg mærke, at jeg skulle gøre. Jeg havde en følelse af, at jeg virkelig kunne gøre en forskel, så det var ikke et svært valg at tage af sted.
Hvilke opgaver har du hjulpet med ved grænsen?
Dyrenes Beskyttelse havde et telt i Przemysl lige ved den polske grænse, hvor der ligger et stort flygtningecenter. Ukrainerne, som ofte havde været på flugt i flere dage, kom over med deres kæledyr, og vi hjalp dem så med basale ting såsom foder, seler eller transportkasser. Dyrene havde ofte stress på grund af rejsen. De havde problemer med maven eller var holdt helt op med at spise. Indimellem havde dyrene brug for drop på grund af dehydrering. Mange havde også brug for en loppekur eller øjendråber, før de kunne komme videre. Ved Medyka, som også ligger ved den polsk-ukrainske grænse, var der også et stort center. Her kom hunde og katte ofte direkte ind over grænsen uden ejer. Vores dyrlæge Regitze havde meget at se til her. Mange dyr kom fra sheltere i Ukraine, hvor der ikke havde været mad og medicin nok til dem alle eller slet intet, og manges tilstand var rigtig dårlig. Som frivillige hjalp vi med at give øjendråber, loppekur, tilse dyrene og hjælpe vores dyrlæge. Jeg hjalp til både på klinikken ved Medyka og på centeret i Przemysl. Vi rykkede os derhen, hvor der var mest brug for hjælp den pågældende dag.
Hvordan var det at være med til at hjælpe dyr ved grænsen?
Det har været en fantastisk oplevelse at være med til at gøre en forskel for de uskyldige dyr og mennesker, der er havnet i denne frygtelige situation. Forhåbentlig sker det ikke igen, men hvis Dyrenes Beskyttelse nogensinde igen har brug for frivillige i udlandet, er jeg helt sikkert klar til at tage af sted. Selv om det var utrolig sørgeligt at høre alle beretningerne fra flygtningene, så holdt ukrainerne virkelig modet oppe og var meget taknemlige. Jeg har aldrig fået så mange krammere som den uge. Det var virkelig sammenhold, og jeg får helt kuldegysninger af at tænke på det.
Frivillig?
Kunne du også tænke dig at blive frivillig kredsformand og hjælpe til med dyreredningsarbejdet i Danmark? Så kan du læse mere og ansøge her.