Artikel, 1. juni 2016

Dyrenes Beskyttelse og landets førende fødevarestemmer går til kamp for klima og dyrevelfærd

Hvis du kvitter kødet et par gange om ugen, kan du faktisk være med til at hjælpe både klimaet og dyrevelfærden. Det budskab skal nyt samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og nogle af Danmarks skarpeste tunger.

Image of Dyrenes Beskyttelse
Del artiklen på:
 til kamp for klima og dyrevelfærd

Skær ned på dit kødforbrug, og køb kød fra dyr, der har haft et ordentligt liv – så gør du en positiv forskel for både det globale klima, dyrevelfærden og dit eget helbred. Nye madvaner kræver imidlertid også ny inspiration i køkkenet, og derfor er Dyrenes Beskyttelse gået ind i kampen for en mere klimavenlig kost sammen med en række af Danmarks førende stemmer inden for madkultur og fødevarer.

 

”Skal vi gøre klimaet en tjeneste, så skal vi mindske vores kødforbrug. Derfor anbefaler vi, at kødspisere bruger lidt mindre kød i den daglige madlavning end normalt. Gør man det, bliver der også råd til kød fra dyr, der har levet et bedre liv.”
- Britta Riis, Direktør

Vores madambassadørkorps vil inspirere, overraske og gøre dig nysgerrig på klimavenlig kost gennem spændende opskrifter og tips og tricks til både madlavning og indkøb. Allerede nu har seks madskribenter og bloggere takket ja til at øse ud af deres lækre opskrifter. De første er allerede at finde på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. Og der er mange flere opskrifter på vej, som med sikkerhed kan få selv den største kødelskers tænder til at løbe i vand. 

Mindre kød er kræs for klima og dyr 

Hos Dyrenes Beskyttelse glæder man sig over det nye samarbejde, for det er ikke muligt at få klimaet på ret køl, hvis ikke vi ændrer vores madvaner og vores forhold til kød.  Og begynder vi at vælge anderledes og mere grønt, når aftensmaden skal på bordet, så kan det også indirekte komme dyrene til gode, fortæller direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis. 

”Skal vi gøre klimaet en tjeneste, så skal vi mindske vores kødforbrug. Derfor anbefaler vi, at kødspisere bruger lidt mindre kød i den daglige madlavning end normalt. Gør man det, bliver der også råd til kød fra dyr, der har levet et bedre liv.”

Følg det nye projekt her http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/opskrifter-tips