Dyrevelfærdsloven gælder alle dyr. Også de dyr, som vi vælger at sætte ud på hegnede naturarealer. Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at forslag om undtagelser fra Dyrevelfærdsloven trækkes tilbage. Men bifalder i øvrigt arbejdet med naturnationalparker som længe ventet tiltag for den trængte natur og muligt fristed for flere af de store græssende dyr.
Dyrenes Beskyttelse har afsendt svar på høring over en række forslag til lovændringer, der skal muliggøre oprettelsen af naturnationalparker, herunder forslag til ændring af Dyrevelfærdsloven.
- Først og fremmest glæder vi os over, at der endelig bliver taget positive skridt for biodiversiteten i Danmark, hvor der i den grad mangler områder, hvor naturen har førsteprioritet. Vi så faktisk gerne en samlet dansk biodiversitetslov, som ikke kun gælder naturnationalparker, men forpligter os på nationale delmål og mål, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Alle kan vinde i naturnationalparkerne
For indeværende har Dyrenes Beskyttelse kommenteret på de specifikke forslag til f.eks. ændring af Naturbeskyttelsesloven. Dyrenes Beskyttelse bifalder, at naturnationalparker forvaltes med natur og biodiversitet som det primære formål på arealerne, og at parkerne friholdes for skov- og landbrug. Foreningen foreslår i tilgift, at der heller ikke skal være rekreativ jagt i parkerne. Dertil bakker foreningen op om de foreslåede ændringer, der muliggør, at vildtet i videst muligt omfang sikres fri bevægelighed, og at naturlige forhold søges genoprettet. Alt dette med en samtidig kraftig opfordring til at inddrage relevant forskningsbaseret rådgivning i prioritering og gennemgang af ansøgninger om naturnationalparker.
I alt væsentligt bifalder Dyrenes Beskyttelse også, at de store græssende dyr indgår som del af billedet og bidrager til genoprettelsen af økosystemerne gennem naturpleje af naturnationalparkerne. Det er en win-win, hvor dyrevelfærd, biodiversitet og klimahensyn kan gå hånd i hånd. For de græssende dyr, fordi de kan få frie liv med udlevelsen af stort set hele deres naturlige adfærd, ikke mindst fødesøgning, sociale behov og reproduktion. For biodiversiteten, fordi der bliver mere plads til naturen og de trængte vilde arter; og for klimaet i det omfang at der er øget areal med vedvarende plantedække og genskabte vådområder.
.. så længe alle dyr er lige for loven
En væsentlig forudsætning er dog, at dyr, der er udsat af mennesker og afgrænset med hegning, er menneskers ansvar - og derfor selvsagt skal ske med fuld overholdelse af Dyrevelfærdslovens formål og bogstav.
-Forslaget, om at gøre det muligt at undtage dyr i naturnationalparker fra Dyrevelfærdslovens bestemmelser om henholdsvis omsorgsfuld pasning og tilsyn, altså at heste skal tilses dagligt, og at alle andre dyr på græs skal tilses jævnligt, giver derfor ikke mening. Det kan blive en glidebane at dispensere fra Dyrevelfærdsloven, som gælder alle dyr. Derfor opfordrer vi til, at der bliver arbejdet videre med løsninger på omsorg for og dagligt tilsyn med alle dyr i naturnationalparker. Dermed respekterer vi, at dyrevelfærden for dyr som levende og sansende væsener er formålet med Dyrevelfærdsloven på den ene side, mens biodiversitet og naturgenoprettelse er formålet med naturnationalparkerne på den anden side. En dispensation fra kravene på baggrund af forventede omkostninger forbundet med tilsynet af dyrene er hverken i overensstemmelse med formålene eller for den sags skyld en nem løsning. Det er både uacceptabelt og uholdbart, at dyr i menneskers varetægt potentielt kan lide i flere dage som følge af f.eks. en problematisk fødsel eller et benbrud. Det kan også spænde ben for den i øvrigt store folkelige opbakning til naturnationalparkerne, siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse har derfor svaret, at forslaget om ændring af Dyrevelfærdsloven bør trækkes tilbage, og at der sikres forsvarligt tilsyn med og omsorg for dyr i naturnationalparker i fuld overensstemmelse med Dyrevelfærdsloven.
Læs Dyrenes Beskyttelses høringssvar til Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.) af den 11. februar 2021.