Finanslov

En finanslov med poteaftryk

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om finanslov for 2019 med flere gode nyheder for dyrene, bl.a. specialiserede dyreværnsenheder i politiet og penge til pensionerede cirkuselefanter.

Skrevet af:
Claus Nielsen Lyckhage

Næste års finanslov byder på mange nye tiltag og flere af dem vil vække glæde blandt dyr og dyrevenner. Således har regeringen og Dansk Folkeparti indgået aftale om:

  • Specialiserede dyreværnsenheder i politiet
  • Pulje til sikring af dyrevelfærden for pensionerede cirkusdyr
  • Prioriterede midler til styrkelse af Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812

Få overblikket over, hvad de gode tiltag kommer til at betyde for dyrevelfærden.

Så tæt vi kan komme på et dyrepoliti

Regeringen og Dansk Folkeparti kalder det ikke selv for et dyrepoliti, men med de specialiserede dyreværnsenheder, som nu skal oprettes, er det så tæt på, som vi kan komme. I dag er hver politikreds pålagt at oprette en dyreværnsenhed, men der medfølger ikke nødvendigvis ekstra ressourcer eller træning til enhederne. Det betyder desværre, at der er stor forskel på, hvor gode enhederne er til at håndtere dyreværnssager.

”Der er brug for en samlet løsning med et dyrepoliti i Danmark, som Dyrenes Beskyttelse kan indgå et tæt samarbejde med. Der er brug for nogle, der både har de rette ressourcer og kompetencer til at håndtere sager med dyret i fokus,” udtalte Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, i juni i år, da en undersøgelse viste, at 63 pct. af danskerne bakker op om et dyrepoliti.

Med den nye finanslov lægger regeringen og Dansk Folkeparti op til at oprette 3 regionale, specialiserede dyreværnsenheder i politiet. De personer i politiet, der skal arbejde i dyreværnsenhederne, vil være uddannede i dyrevelfærd og have særligt kendskab til dyreværnsloven, så de kender mulighederne for at gribe ind. Enhederne vil kunne efterforske dyreværnssager med henblik på at opfange flere vanrøgtssager i opløbet, og de vil have ressourcer til at behandle dyreværnssager, herunder tilfælde der kræver akut handling samt overtrædelser af hundeloven.

Der afsættes 6 mio. kr. i 2019, 10 mio. kr. årligt i 2020-2021 og 12 mio. kr. i 2022 til formålet.

Parterne mødes for at følge indsatsen.

Pulje til håndtering af vilde dyr fra cirkus

Når Folketinget inden for de kommende måneder ventes at stemme et lovforslag igennem om at forbyde eksotiske dyr i cirkus, står elefanterne fra Cirkus Arena, Lara, Djungla og Jenny, uden et hjem. Dette gælder formentlig også elefanten Ramboline fra Cirkus Trapez, samt en række andre dyr.

Regeringen og Dansk Folkeparti afsætter i 2019 7 mio. kr. til en pulje, der skal sikre dyrevelfærden for de pensionerede cirkusdyr.

”Det værste, der kunne ske, ville være at elefanterne bare blev solgt til et andet cirkus i udlandet. Så har man ikke gjort elefanterne nogen tjeneste. Tværtimod. Ved at afsætte midler på finansloven bidrager regeringen og Dansk Folkeparti til at disse prægtige dyr får en værdig pension. Det har de fortjent, og vi er meget glade for, at politikerne er enige,” siger Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelse, Knuthenborg Safaripark og Cirkus Arena er blevet enige om at arbejde for et nyt elefantanlæg som en del af Knuthenborg Safaripark, hvor cirkuselefanterne kan tilbringe deres otium under de bedste forhold. Læs mere om projektet her

Fortsat drift af Dyrenes Beskyttelses vagtcentral

Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 er danskernes foretrukne kontaktpunkt, når de står med et dyr i nød. Med knap 110.000 opkald årligt, over 64.000 sager og hjælp til både mennesker og dyr, er visionen for vagtcentralen 1812 lykkedes. Men det er en stor samfundsopgave, som Dyrenes Beskyttelses folk løfter, idet vagtcentralen servicerer både borgere og Politiet, samt løfter de afledte opgaver med blandt andet påkørte hjorte og andre dyr.  I 2017 år brugte foreningen 51,5 mio. kr. på dyr i nød.

”Det er dyrt at hjælpe dyr, og i Dyrenes Beskyttelse har vi brugt mange ressourcer på at oprette og drive et godt beredskab, som står klar til at hjælpe. Vi kunne ikke klare det uden hjælp fra vores medlemmer og støtter, samt en hjælpende hånd over finansloven. Vagtcentralen har gjort det nemmere for borgere at ringe om dyr i nød, og det er det vigtigste,” siger Britta Riis.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at prioritere samme beløb som i 2018 til Dyrenes Vagtcentral, og afsætter 6 mio. kr. til dette.  

  • Del artiklen på: