I juni måned blev killingen Merle indleveret på Viborg Internat. Den lille killing var blevet fisket op af Skals Å og blev bragt til internatet af den fisker, som havde fundet hende. Merles nye familie vidste fra første øjekast, at de skulle adoptere hende.
En tidlig morgen i juni måned sad en lystfisker ved Skals Å nord for Viborg og kastede snøren i vandet. Det viste sig til fiskerens store overraskelse ikke at være fisk, der var i åen den morgen, men en lille kattekilling. Killingen blev fisket op og tørret grundigt, hvorefter han ventede på moren i tre timer, inden han måtte konkludere, at den var forladt. Han tog den derfor med til Viborg Internat.
Her fik Merle al den mad og væske, hun havde brug for, hvorefter kom hun i pleje hos en af internatmedarbejderne, der allerede havde to killinger, som Merle kunne søge tryghed hos.
Dyrenes Beskyttelse delte et billede på Facebook, og det var her, Karin Hansen så Merle for første gang. Det var kærlighed ved første blik, og fra da af vidste Karin, at Merle skulle med hjem til hende og hendes mand, Evald.
– Prøv lige at se det ansigt, det er da ikke til at stå for, siger Karin Hansen, mens hun viser killingebilledet, som hun forelskede sig i.
Skulle ikke have kat igen
Det var egentlig ikke planen, at Karin og Evald skulle have kat igen. De havde lige mistet deres gamle kat, som blev 16 år. Alligevel kunne de ikke modstå Merle, da billedet af den lille forpjuskede killing dukkede op. De henvendte sig derfor på internatet og tilbød at blive plejeforældre for Merle. Der var dog allerede fundet en anden, så de måtte holde øje med, hvornår Merle var klar til adoption.
I slutningen af Merles plejeperiode besluttede Karin og Evald at køre forbi Viborg Internat for at se, om de kunne adoptere Merle, og det lykkedes heldigvis: Merle fik et nyt kærligt hjem.
– Vi er så glade for hende, og hun er faldet så godt til. Den første gang hun kom hjem, satte vi hende ind på hendes værelse, ja hun har sit eget værelse, og det første, hun gjorde, var at tisse i sin kattebakke og så gå hele huset igennem bagefter. Dernæst var det bare, som om hun altid havde været her. Vi har dagplejebørn, og en gang imellem går hun ind til dem og hopper op i deres legetøj, men de synes bare, det er hyggeligt, når hun kommer på besøg.
Merle har nu boet to måneder hos Karin og Evald, og hun har indtil videre været indekat. Familien er dog så småt begyndt at tage hende med ud, da det selvfølgelig er planen, at hun skal kunne rende ind og ud, som det passer hende.
– Hun er så nysgerrig, men er ikke så vild med at nusse. Det gør nu heller ikke noget, det skal vi nok få lært hende. Bare hun hygger sig, afslutter Karin glad.
Der er ingen tvivl om, at Merle er havnet det helt rigtige sted. Familien elsker deres nye medlem, og Merle kommer aldrig til at mangle kærlighed igen.
_0.jpg)