So i farebøjle foran pattegris. Billede taget i dansk grisestald under 'Åbent landbrug'
So i farebøjle i dansk svinestald under 'Åbent landbrug'. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Ingen so har fået det bedre af frivillige aftaler om velfærd

Søerne bliver stadig spændt fast, har mavesår og findes selvdøde eller må aflives, før de når slagtning. Til trods for at det var tre udvalgte mål for forbedringer i den frivillige aftale, der skulle give bedre velfærd til grise. De manglede resultater var omgærdet af larmende tavshed, indtil Dyrenes Beskyttelse offentliggjorde sin egen evaluering af handlingsplanen for bedre velfærd til grise.

Skrevet af:
Johanne Gabel
De frivillige aftaler fejler fatalt. Vi kan ikke se på det længere. Vi skal have lovgivning, der sikrer et værdigt liv for grisene, så vi som land kan være vores fødevareproduktion bekendt.
- Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse

Den blev præsenteret under stor opmærksomhed i 2014. Et gennembrud, en sejr. 'Handlingsplanen for bedre velfærd til grise' med en række målsætninger for landbrugets frivillige indsats for bedre liv til grisene i de danske svinestalde. Der var helt stille, da målsætningerne udløb i 2020. Tavsheden havde sine gode grunde, viste Dyrenes Beskyttelses endelige evaluering af indsatsen.

Presserende problemer

Målsætningerne og den efterfølgende handlingsplan var resultatet af et svinetopmøde på initiativ af daværende fødevareminister Dan Jørgensen. En erklæring blev underskrevet af ministeren, erhvervet, detailhandel og en række andre interessenter, herunder også Dyrenes Beskyttelse. Den indeholdt en række mål for landbrugets indsats frem mod 2020. Målene adresserede en række af de velkendte og mest presserende problemer for dyrevelfærden i de danske svinestalde.

– Det var jo ikke nye problemer, der blev taget op i handlingsplanen dengang. Det var udbredte, alvorlige problemer med pattegrisedødelighed, søernes mavesår og dødelighed og lemlæstelser i form af rutinemæssig kastration og halekupering. Det var i virkeligheden en måde at samle alle de gamle uløste problemer på og italesætte det som nye problemer, der kunne laves en benchmark for i 2014, siger Birgitte Iversen Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.

Pattegrisedødelighed slår alle sørgelige rekorder. Søerne slides op og dør eller aflives efter et urimelig stort pres, hvor de leverer 44 grise om året, og hvor de ikke har adgang til det fri, til at bevæge sig eller yde omsorg for deres pattegrise.
- Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse

Tavshed

Fødevarestyrelsen evaluerede resultaterne af indsatsen årligt. Men der blev ikke offentliggjort en endelig evaluering af indsatsen. Efter at have rykket for den mange gange gennemførte Dyrenes Beskyttelse derfor i 2022 sin egen evaluering. Den taler sit tydelige sprog om udeblevne resultater eller direkte forværring på de fleste målområder. Der dør flere pattegrise end nogensinde og flere søer end i 2014 og mere end 95 af grisene får klippet haler, selv om rutinemæssig halekupering er forbudt.

Samme dag, som evalueringen blev offentliggjort, kom nye tal fra erhvervet, som understregede, at udviklingen går den gale vej. I 2021 døde der 29.514 danske pattegrise dagligt. Det er tæt på hver fjerde pattegris, som dør før, under eller kort efter fødslen i de danske svinestalde.

Fortielser presset frem

Først da Dyrenes Beskyttelse gik ud med sin evaluering af landbrugets indsats, kom der fokus på den fejlslagne frivillige aftale.

På spørgsmål fra Carl Valentin, medlem af Folketinget for SF, til den daværende fødevareminister kom det ydermere frem, at op mod halvdelen af de 17,5 millioner ornegrise i 2021 ikke blev bedøvet ved kastration, som er et kirurgisk indgreb med tang og skalpel. Det er stik imod tidligere oplysninger fra erhvervet, der lavede en branche aftale om bedøvelse ved kastration gældende fra 2018, og fra ministeren, der i tillid til erhvervets oplysninger havde meddelt Folketinget, at tæt ved 100 procent af de danske ornegrise bliver lokalbedøvet.

Dermed viste endnu et vigtigt mål fra handlingsplanen sig at falde til jorden. En erkendelse, der kun kom frem hårdt presset af Dyrenes Beskyttelses evaluering, der pegede på et mismatch mellem mængden af udskrevet lokalbedøvelse og antallet af kastrerede ornegrise.

Fortsættelsen ...

Den daværende fødevareminister blev kaldt i samråd af Pia Kjærsgaard (DF) og Carl Valentin (SF). Samrådet blev forsinket af folketingsvalget i november 2022, men blev afholdt i februar 2023 med den nuværende minister Jacob Jensen. Ministeren har indledt en proces, der skal føre frem til en dyrevelfærdspakke, inden Folketinget går på sommerferie. Det er ved flere lejligheder meldt ud, at pakken ud over at samle op på årelange omfattende overtrædelser af regler om dyrevelfærd i Fødevarestyrelsens kontrol af besætninger, også skal samle op på den fejlslagne svinehandlingsplan.

SVINEHANDLINGPLANENS MÅL OG RESULTATER

Svinehandlingsplanens mål og resultater

1. Pattegrisedødelighed

Målsætning: Overlevelsesraten for smågrise skal hæves med én gris pr. kuld i 2020
Resultat: Pattegrise - dødeligheden er under handlingsplanen steget fra 21,6 procent i 2014 til 23,1 procent i 2020. I 2021 steg den til 23,4 så der nu dør 29.514 pattegrise om dagen i gennemsnit i danske svinestalde, hvilket er flere end nogensinde før.

2. Sodødelighed

Målsætning: Overlevelsesraten hos søer skal hæves
Resultat: Dødeligheden for søer er steget fra 11,9 procent i 2014 til 15,1 procent i 2020, hvor i alt 156.285 søer i danske stalde blev fundet selvdøde eller aflivet, før de nåede til slagtning. I 2021 steg dødeligheden yderligere til 16,1 procent.

3. Fikserede søer

Målsætning: Mindst 10 procent af diegivende søer skal gå i løsdrift i farestalden i 2020
Resultat: Kun cirka 3,5 procent af diegivende søer var løse i farestalden i 2021

4. Halekuperede grise

Målsætning: Andelen af halekuperede pattegrise skal nedbringes markant
Resultat: Fødevarestyrelsen vurderede i november 2021, at over 95 procent af grisene i landbruget halekuperes. Det er altså fortsat den udbredte praksis, selv om rutinemæssig halekupering er forbudt.

5. Velfærd i stalden

Målsætning: Staldindretning, der tilgodeser dyrevelfærd, skulle demonstreres i to såkaldte månegrisstalde
Resultat: Den ene blev aldrig bygget, den anden har primært fokus på miljø.

6. Mavesår

Målsætning: Forekomsten af mavesår reduceres gennem blandt andet styrket sundhedskontrol Resultat: 51 procent af søerne og 29 procent af slagtesvinene fik mavesår, før de kom til slagtning i 2013. I perioden 2017-2019 havde 39 procent af søerne mavesår. Det forekommer altså stadig hos to af fem søer. Mavesår hos slagtesvin er faldet ud af arbejdet i handlingsplanen, og der ikke er opdateret viden om omfanget.

7. Kastration

Målsætning: Stop for kastration – og i første omgang stop for kastration uden bedøvelse senest i 2018 Resultat: Erhvervet har indført lokalbedøvelse som krav i sin egen Danish kvalitetskontrolsordning, som omfatter 98 procent af svineproduktionen i Danmark. Men det viste sig, at op mod halvdelen af ornegrisene ikke blev bedøvet ved kastration i 2021.

8. Forbrugermærke

Målsætning: Slagterierne og detailhandlen forpligter sig til at arbejde for at give forbrugerne mere information og større valgmulighed i forhold til produkter med bedre dyrevelfærd
Resultat: Der er indført et statsligt dyrevelfærdsmærke i tre niveauer, men på de to laveste niveauer anpriser mærket produktionsforhold, der ifølge Dyrenes Beskyttelse ikke kan betegnes som god dyrevelfærd

SOEN HAR BRUG FOR DIN UNDERSKRIFT

 

Knap 1 million søer tvangsfikseres i dansk landbrug, mens de føder, og mens griseungerne dier. Det er på tide med et forbud mod tvangsfiksering af søer, ligesom man har i vores nabolande.

SKRIV UNDER HER