Grise fylder i debatten, men hvor meget af produktionen får danskerne egentlig lov at se? Kun 12 almindelige, konventionelle grisebesætninger åbner dørene til årets Åbent Landbrug. Og fordi besøget er varslet på forhånd, er spørgsmålet ikke kun, hvilke gårde der åbner, men også hvilket billede af produktionen gæsterne får med hjem.
Det seneste år har dansk svineproduktion været svær at komme udenom.
Grisene har fyldt i valgkampen, ved demonstrationer, i dokumentarer og politianmeldelser. Og Rigsrevisionen har rettet skarp kritik mod myndighedernes kontrol med dyrevelfærden.
Men selv om vi taler meget om grisene, er det de færreste danskere, der nogensinde kommer ind i en grisestald og ser, hvordan dyrene faktisk lever.
Den 20. september inviterer landbruget til Åbent Landbrug. Her kan danskerne komme indenfor på 59 gårde rundt om i landet. Men kun 12 af dem er almindelige, konventionelle grisebesætninger. Det svarer til 0,2 procent af de danske grisebesætninger, når hobbybesætninger sorteres fra.
En stald gjort klar til gæster
Et åbent hus er ikke det samme som et ufiltreret kig ind i hverdagen.
Når landmanden ved, at flere hundrede gæster kommer på besøg en bestemt søndag, er der naturligvis mulighed for at gøre klar. Der kan ryddes op, lægges ekstra halm ind og fjernes døde eller syge dyr.
Lidt ligesom de fleste af os også støvsuger og rydder op, inden vi får gæster.
Det gør ikke besøget værdiløst. Men det er værd at huske, at det, man ser den 20. september, ikke nødvendigvis er det samme, som man ville møde en tilfældig tirsdag morgen.
Det er særligt relevant efter et år, hvor skjulte optagelser fra danske grisebesætninger har vist syge og tilskadekomne dyr, døde pattegrise og andre forhold, som står i skarp kontrast til det billede af produktionen, offentligheden normalt får lov at se.
“Det er selvfølgelig noget andet at invitere gæster ind på en dag, man har haft god tid til at forberede, end når nogen ser stalden uden varsel. Vi rydder jo også selv op, inden vi får gæster. Derfor skal man være varsom med at tage Åbent Landbrug som et billede på, hvordan en helt almindelig dag i en dansk grisestald ser ud,” siger Mia Bonnichsen, dyrlæge og fødevare- og landbrugspolitisk konsulent i Dyrenes Beskyttelse.
Åbent Landbrug skal skabe opbakning til svineproduktionen
Åbent Landbrug er heller ikke kun et hyggeligt søndagsarrangement.
Den del af arrangementet, der handler om grise, modtager 1,3 millioner kroner fra Svineafgiftsfonden. Det er midler, der juridisk betragtes som statsmidler.
I beskrivelsen af tilskuddet står der, at arrangementet blandt andet skal øge befolkningens “opbakning til og accept” af landbruget og skabe “velvilje og opbakning” til produktion og forbrug af grisekød.
Det er med andre ord en del af formålet, at gæsterne går hjem med et positivt billede af produktionen. Og netop derfor mener Dyrenes Beskyttelse, at det er vigtigt at spørge, hvor dækkende det billede egentlig er.
“Hvis Åbent Landbrug skal være andet end et udstillingsvindue for branchen, skal gæsterne også have mulighed for at se de dele af produktionen, som hele debatten handler om. En stald, der er gjort klar til gæster, fortæller ikke nødvendigvis, hvordan hverdagen ser ud de øvrige 364 dage om året,” siger Mia Bonnichsen.
I Det Centrale Husdyrbrugsregister er der 6.842 besætninger med grise. 1.214 er registreret som hobbybesætninger. Når de trækkes fra, er der 5.628 øvrige grisebesætninger.
Til Åbent Landbrug deltager 59 gårde. 17 har grise, men kun 12 er almindelige, konventionelle griseproduktioner. Det svarer til 0,21 procent.