Pressemeddelelse, 10. august 2017

I Danmark kastreres mere end 40.000 grise uden bedøvelse - hver dag

I modsætning til flere andre europæiske lande kastrerer man i Danmark fortsat hangrise uden bedøvelse og over 15 mio. hangrise udsættes hvert år for det smertefulde indgreb. 9 ud af 10 danskere (89 pct.) er imod kastration uden bedøvelse

Image of Britta  Riis
Britta Riis ,
Direktør
Del artiklen på:
I Danmark kastreres mere end 40.000 grise uden bedøvelse - hver dag

I Danmark bliver mere end 15 mio. hangrise kastreret hvert år, viser ny beregning fra Dyrenes Beskyttelse, som estimerer, at tallet var oppe på mere end 40.000 grise om dagen i 2016. Kastration udføres typisk af landmanden selv med en skalpel eller tang og uden bedøvelse. Indgrebet er meget smertefuldt. Ifølge en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Dyrenes Beskyttelse, er 9 ud af 10 danskere (89 pct.) imod kastration uden bedøvelse.

"Kastration har længe været et problem for svineproduktionen. Drøftelserne har været mange og lange - og nu er det nødvendigt at stoppe denne praksis. Vi kan ikke være andet bekendt, og jeg er glad for, at danskerne bakker os op i denne holdning," siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Hangrise kastrereres for at undgå såkaldt ornelugt, som en meget lille andel af dem udvikler, når de nærmer sig kønsmodenhed. Ornelugt er en ubehagelig lugt og smag, som nogle mennesker, men slet ikke alle, oplever, når kødet opvarmes.

Smertefuldt indgreb

I lande som Norge, Sverige, Holland og Schweiz er det forbudt at kastrere uden bedøvelse, ligesom det vil være det i Tyskland fra 2019. I England kastrerer man ikke, ligesom langt hovedparten af grisene ikke er kastreret i Spanien og Portugal. I Danmark udføres kastration uden bedøvelse, men med efterfølgende smertelindring. Forskningen viser dog, at indgrebet både giver grisene akutte smerter og øger risikoen for, at de får infektioner.

"Man ved, det gør ondt at blive kastreret. Og det gør det, ligegyldig hvor nyfødt grisen er; det hjælper ikke at kastrere tidligt. Derudover kan man se tegn på smerter i flere dage efter - hvor længe er ikke helt klart, men undersøgelser viser, at der er tale om dage, hvor grisens adfærd er påvirket. Så det er ikke kun under indgrebet, at det gør ondt," siger Mette S. Herskin, seniorforsker ved Aarhus Universitet.

Forbud mod kastration i 2024

Dyrenes Beskyttelse vil have, at der i Danmark med det samme indføres et lovkrav om bedøvelse ved kastration, indtil landbruget helt stopper med at kastrere, hvilket ifølge foreningen bør ske senest i 2024.

Samtidig kræver Dyrenes Beskyttelse, at problemet bliver taget op i EU, og der samlet indføres et forbud mod kastration senest i 2024 på europæisk plan. Foreningen har sammen med en lang række andre europæiske dyrevelfærdsorganisationer for nylig igangsat en underskriftsindsamling, der skal bruges til at lægge pres både på den danske fødevareminister og beslutningstagerne i EU for at stoppe kastration af grise.

"Man kan ikke stoppe med at kastrere fra den ene dag til den anden. Derfor appellerer vi til, at der i Danmark og også gerne i resten af EU kommer et strakskrav om, at alle grise bedøves inden kastration, indtil der kommer et totalforbud. Der findes nu løsninger, som gør, at landmanden ikke længere behøver kastrere, og disse løsninger skal implementeres senest i 2024. Vi ved, at der er opbakning i befolkningen, så vi håber, at politikerne og erhvervet vil lytte," siger Britta Riis.

Ifølge en ny Epinion-undersøgelse foretaget for Dyrenes Beskyttelse, ønsker tre ud af 4 danskere (72 pct.), at grisene får bedre vilkår end i dag.

Skriv under: Burgrise - Nej tak!

Dyrevelfærdsmæssige problemer i den industrielle svineproduktion

De fleste forbinder et godt griseliv med, at dyrene kan komme udenfor, og at de kan udfolde deres naturlige adfærd. Det kan de ikke i den danske svineindustri, hvor der er store problemer med dyrevelfærden, bl.a.:

  • 97 pct. af alle grise får klippet halen af. Det svarer til 82.000 om dagen.
  • 98 pct. af alle hangrise kastreres. I Danmark foregår kastration uden bedøvelse men med efterfølgende smertelindring. Mere end 40.000 om dagen, og én hvert andet sekund. Over 15 millioner om året.
  • Mere end hver sjette so gennemfører ikke det planlagte produktionsliv men aflives eller findes død i stalden.
  • Dagligt dør ca. 24.000 pattegrise, primært af kulde, tørst eller ved at blive klemt af soen.
  • Pattegrise tages fra deres mor længe før deres immunforsvar og fordøjelse er klar til det. Det giver diarré, hvilket kræver store mængder antibiotika at behandle.
  • En tredjedel af slagtesvinene og halvdelen af søerne når at udvikle mavesår, inden de kommer til slagteriet. Desuden dør en del af akut blødende mavesår.