Deres levesteder bliver reduceret, og deres fødekæder forstyrres. Vi risikerer endda, at nogle arter helt forsvinder. En øget respekt og forståelse for livet i naturen har stor betydning for gode dyreliv og for biodiversiteten – og har været en del af Dyrenes Beskyttelse fra begyndelsen.
”Stræng Vinter – Fodernød! Vi maa alle tænke paa Smaafuglene”.
Allerede i et medlemsblad i 1918 blev Dyrenes Beskyttelses medlemmer opfordret til at huske at fodre vilde fugle om vinteren. Fuglene er nu sammen med mange andre vilde dyr en stor del af foreningens vilde fokus. Her er tre områder, hvor Dyrenes Beskyttelse gennem 150 år har kæmpet for at bevare respekten for dyrelivet i naturen.
I år er jubilæumsår for foreningen Dyrenes Beskyttelse og de tusindvis af støtter, medlemmer og frivillige, der i årevis har knoklet for dyrene. Men det er også jubilæum for udviklingen i synet på dyrevelfærd, og hvad vi kan være bekendt at kalde for et godt dyreliv. Det er dyrenes og dyrebeskytternes jubilæum.
Men hvordan ser 150 års arbejde for dyrene konkret ud? Hvilke kampe har været størst og vigtigst for dyrene – men måske hårdest for foreningen? I 2025 bringer vi en række artikler, hvor vi ser tilbage på de mange års sejre på dyrenes vegne og ildsjælene bag - og bruger det til at kigge frem mod de næste 150 års kamp for dyrevelfærden.
Alle artikler i serien er oprindelig bragt i Dyrenes Beskyttelses medlemsblad.
Skamskydning førte til jagtlov
I de tidlige år satte foreningen ind over for de såkaldte søndagsjægere, der var så dårlige til at skyde, at de skamskød fugle og andre dyr. Sammen med jægere og ornitologer kæmpede Dyrenes Beskyttelse gennem flere år for, at Danmark skulle få en jagtlov. Det lykkedes i 1922, hvor krav om jagttegn blev indført. I 1967 blev jagtloven strammet, så en jagtprøve blev en betingelse for at kunne have jagttegn.
Vildtplejestationer
I 1977 udmøntede foreningens fokus på vilde dyr sig i den første plejecentral for vilde fugle. Den blev etableret ved Ringkøbing i Vestjylland af to lærere. Dyrenes Beskyttelse og Dansk Ornitologisk Forening gav støtte til den, og i de efterfølgende år åbnede flere plejestationer. I 1999 blev de til Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer. Både antal og placering har varieret gennem årene, og i 2025 er der 29 vildtplejestationer.
På vildtplejestationerne tager frivillige sig af vilde dyr, der har brug for hjælp – fra pindsvin og egern til knopsvaner og tårnfalke. Målet er altid, at dyrene skal forblive vilde og genudsættes i det fri.
