Alle har et ansvar for at bidrage til at reducere Danmarks klimatryk - også landbruget. Det må dog aldrig være dyrene, der betaler prisen. Det kan være tilfældet med brugen af Bovaer til køer. Men der findes et alternativ.
I Danmark er det målet at nedbringe landets CO₂-udledning med 70 procent inden 2030. Og da landbrugssektoren er den største udleder af drivhusgasser herhjemme, har politikerne tidligere besluttet, at løsningen blandt andet kan være et klimafix ved navn Bovaer. Forhåbningen er at reducere landbrugets samlede udledninger med 1,8 millioner ton i 2030. Bovaer har været mirakelmidlet, der alene skulle kunne reducere 400.000 ton CO₂.
Siden januar 2025 har det derfor været et lovkrav, at alle danske konventionelle producenter med over 50 malkekøer tilsætter stoffet i køernes foder minimum 80 dage om året. Noget tyder dog på, at køerne risikerer at bøde for den løsning.
Læs også: Efter danske erfaringer med Bovaer vil EU have ny vurdering
Sygdom og kollaps
Dyrenes Beskyttelse har fra begyndelsen været kritisk over for Bovaer, fordi stoffet ifølge danske dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet ikke er blevet ordentligt undersøgt for dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Derfor var det også nedslående nyheder, da landmænd i efteråret begyndte at rapportere om køer, der mistede appetitten, blev syge og i værste fald kollapsede og døde.
- Det er bekymrende, men desværre ikke helt overraskende, at der opstår problemer, når man forsøger at ændre så radikalt på koens naturlige fordøjelsessystem, siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse. Hun fortsætter:
- Og vores bekymring er ikke blevet mindre, efter at stoffet er taget i brug i den virkelige verden. Det er urimeligt, at man fra politisk side fastholder kravet. Vi er nødt til at trække i håndbremsen.
Efterfølgende har Fødevarestyrelsen præciseret kravet om at fodre med Bovaer, og landmændene har nu fået vide muligheder for at undtage deres køer fra kravet. Umiddelbart ser det ud til, at det efterlader et stort hul i landbrugets klimaregnskab.
Vi skal ikke lave om på koen
Dyrenes Beskyttelse støtter en ambitiøs klimaindsats. Men den skal ikke indeholde løsninger, der lader dyrene betale prisen. Spørgsmålet er derfor, hvordan erhvervet skal leve op til klimareduktionerne uden Bovaer.
- Køer er ikke produktionsenheder. De er levende dyr med egne behov, og deres velfærd må aldrig reduceres til en fodnote i et klimaregnskab. Vi skal ikke lave om på koen, men ændre systemet rundt om den. Og dyrene skal bidrage positivt til øko- og fødevaresystemet, siger Sophie Hastrup Christensen.
Færre dyr - mere græs
Koen er fra naturens side skabt til at æde græs, bevæge sig frit og leve store dele af sit liv udendørs. Køer på græs kan være en alternativ løsning til at reducere landbrugets klimatryk, uden at vi behøver ændre på koens fordøjelsessystem. Et hollandsk studie viser, at køer på græs kan udlede op mod 30 procent mindre metan end køer, der står på stald - cirka den samme klimareduktion, som man har forsøgt at opnå i et laboratorium med fodertilsætningsstoffer som Bovaer.
Læs også: Trist tendens bag forårshit: To ud af tre køer kommer ikke på græs
Det kan blandt andet hænge sammen med koens vom. Når den omsætter frisk, kort græs, sker der en naturlig proces, som både kan reducere metanudledningen og gavne koens sundhed og velfærd.
- At sætte flere køer på græs er en naturlig løsning på metanreduktionerne, som samtidig vil betyde færre køer i landbruget. Det er vi nødt til at erkende, for at klimaløsninger og dyrevelfærd kan gå hånd i hånd. Med færre dyr får vi en mere bæredygtig førevareproduktion med bedre dyreliv og færre drivhusgasudledninger, afslutter Sophie Hastrup Christensen.
