Danskerne er vilde med at se, når malkekøerne kommer på græs. Desværre er det kun knap 30 procent af køerne, der får fornøjelsen. Dyrenes Beskyttelse frygter, at nye tiltag fremover vil holde endnu flere køer i staldene
Det plejer at være noget af et tilløbsstykke, når de økologiske køer kommer på græs landet over. Og intet tyder på, at det ikke også vil være tilfældet, når køerne i år slippes ud til Økodag den 12. april.
Det er i den forbindelse værd at huske på, at det desværre kun er en tredjedel af danske malkekøer, der får glæden af græs under klovene.
Antallet af malkekøer på græs er nemlig faldet fra cirka 75 procent til knap 30 procent på 20 år, viser tal fra blandt andre Danmarks Statistik. Helt konkret havde 395.000 malkekøer ikke adgang til græs i 2020, hvor den seneste Landbrugstælling blev foretaget, og det ærgrer Dyrenes Beskyttelse.
- Vi har god grund til glæde os over at se køerne komme på græs. Derfor er det også en markant forringelse af danske malkekøers liv, når så mange af dem aldrig kommer ud af staldene og under åben himmel, siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent ved Dyrenes Beskyttelse.
Læs også: Sådan har køerne det på Gram Slot
Græsmarken er koens bedste ven
Køer trives bedst, hvis de har mulighed for at komme på græs. Græsning er en del af køers naturlige miljø, og det er her, de har god plads til at søge føde, tygge drøv og ellers leve livet, som en ko har lyst til, sammen med sine artsfæller. En ko på marken menes at gå mellem 2,5 til 6 kilometer om dagen, mens artsfællen i en løsdriftsstald bevæger sig mellem 600-800 meter om dagen.
Græsmarken er et eftergiveligt underlag, hvor køerne kan bevæge sig naturligt og nemmere lægge og rejse sig, hvorimod staldens gulv er hårdere, pladsen mere trang og køernes bevægelsesmønster mindre naturligt. Det gør en forskel for køerne.
- Der er desværre alt for mange halte køer i de danske malkekvægsbesætninger. Det er smertefuldt for dyrene og en væsentlig årsag til, at de aflives. Undersøgelser har vist, at køers klovsundhed generelt er bedre i de perioder, hvor de kommer ud på en god græsmark, forklarer Sophie Hastrup Christensen.
Når udledning af drivhusgasser fra landbruget skal nedbringes, skal vi ikke lave om på koen, men ændre systemet rundt om den.
Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.
Koen yder mere og mere mælk
Udviklingen i landbruget er gået i en retning, hvor koen skal yde mere og mere. De seneste 25 år er malkekoen blevet udviklet til at levere cirka 50 procent mere mælk. I dag yder en dansk malkeko i gennemsnit næsten 12.000 liter mælk om året, viser tal fra Viking Data- og Ydelsesservice.
Samtidig bliver nye klimatech-fixes introduceret for at få køerne til at passe ind i et stadig mere intensivt system, der risikerer at presse dyrene endnu mere. Et eksempel på det er lovkravet om det metanreducerende fodertilsætningsstof Bovaer til konventionelle malkekøer. Det kemiske stof er et bud på et klimavirkemiddel til at nå Danmarks mål om at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030.
Læs også: Det mener Dyrenes Beskyttelse om Bovaer
Foruden at mange malkekøer er blevet syge og kollapser af stoffet, tvinges køerne også af lovkravet til at blive inde i stalden i den periode, hvor de får Bovaer. Og udsigten til græs rykker derved længere og længere væk.
- Køer er ikke produktionsenheder. De er levende dyr med egne behov, og deres velfærd må aldrig reduceres til en fodnote i et klimaregnskab. Når udledning af drivhusgasser fra landbruget skal nedbringes, skal vi ikke lave om på koen, men ændre systemet rundt om den. Et system, hvor dyrene bidrager positivt til øko- og fødevaresystemet, siger Sophie Hastrup Christensen.
Økologi og græssende køer er godt for klimaet
Koen er fra naturens side af skabt til at æde græs, bevæge sig frit og leve store dele af deres liv udendørs. En mere ekstensiv og økologisk husdyrproduktion kan være en alternativ løsning på at reducere landbrugets klimatryk uden, man skal til at ændre på koens fordøjelsessystem.
Omlægger en landmand sin mælkeproduktion til økologi, kan landmandens klimaaftryk blive lavere. Ifølge en rapport fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil en omlægning betyde færre dyr og mere afgræsning, som bl.a. vil medføre lavere foderintensitet og mindre importeret foder. Tallene tyder på, at en økologisk omlægning med færre dyr og større areal pr. dyr kan føre til op mod 31 procent lavere klimaaftryk.
Derudover viser et hollandsk studie, at køer på græs kan udlede op mod 30 procent mindre metan end køer, der står på stald. Det menes bl.a. at hænge sammen med, hvordan koens vom fungerer, når den omsætter frisk, kort græs. Det er en naturlig proces, der både kan reducere metanudledningen og samtidig gavne koens sundhed og velfærd.
Det er Dyrenes Beskyttelses mål at sikre god dyrevelfærd. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at en mere ekstensiv produktion og græsning kan levere cirka den samme klimareduktion, som man forsøger at række ud efter i et laboratorium med et kemisk fodertilsætningsstof som Bovaer. I Dyrenes Beskyttelse vil vi sende mange flere køer på græs, fordi det både tager hensyn til dyr, natur og klima.
