Et stenkast fra Store Vildmose i Nordjylland ligger gården Sønderlund. Her går grisene ude hele året og er med til at dyrke jorden. Kom med på gårdbesøg og hør Keld Jonstrup fortælle, hvad der overrasker folk mest, når de møder hans grise.
Sammen med sin hustru, Kirsten Jonstrup, driver Keld Jonstrup – også kendt som Den Glade Bondemand på sociale medier - et lille, men velbesøgt landbrug med høns, køer, ænder og grise. Dyrene er de samme racer og krydsninger, som findes i industrilandbruget, men her er ingen betongulve, ingen næseringe og ingen fikseringsbøjler til søerne.
- Vores vision her på gården er at vise folk, hvor meget vi kan lære af dyrene, når bare vi giver dem lov til at være dyr. Grisene går på friland hele året rundt og gøder jorden, så vi kan få de bedste grøntsager i vejboden, og smågrisene går hos deres mor, indtil hun ikke giver mælk mere.
Læs også: Dyrenes mærke begyndte med frilandsgrisen og det røde segl
Én orne, fem søer og en helt masse mudder
Går du forbi kostalden, hvor en af køerne i disse dage ligger og slikker sin nyfødte kalv, kommer du til det store mudderparadis, hvor gårdens grise går rundt. Har du tilmed lidt kålblade og nogle gulerødder med fra køkkenhaven - ja, så går der ikke længe før ornen Steen, og de fem søer, Lillegris, Sorte, Griseline, Plet og Sofie, kommer hen til dig med vippende ører og logrende haler.
- Steen går herude og holder øje med gården sammen med vores fem søer. Alle vores grise er meget madglade og æder alt lige fra græskar til rodukrudt. Grisene bliver jo store, når de får lov til at leve et langt liv, og så skal der noget indenbords, siger Keld Jonstrup.
Og føde er der nok af på gården. Grisene spiser det frugt og grønt, som det lokale supermarked ikke længere kan sælge og alt det hø, som køerne ikke æder, får de lov at tygge i. Hvis ikke de æder det, ruller de sig i høet og sådan bliver det til kompost, der kan bruges i køkkenhaven.
Læs også: Bedre dyrevelfærd i landbruget er vigtigt for hver anden vælger
Grise har vidt forskellige personligheder
Ved første øjekast er det svært at se, hvordan Steen, Plet og de andre grise på Sønderlund har noget tilfælles med de grise, der lever hele livet indendørs i industrilandbruget. Grisene hos Keld Jonstrup går rundt og roder i jorden med trynen, søler sig i mudder og bevæger sig frit rundt i samlet flok. Men grisene er de samme – det er de omgivelser, de får, der gør forskellen.
– Når du har grise på friland, ser du, hvordan flokken bruger lyde og kropssprog til at kommunikere med hinanden, og hvor omhyggelig soen er, når hun bygger rede til sine unger. Herude i det fri lægger man også mærke til, hvor forskellige grisene er. Nogle kommer først til fodring, mens andre tager det mere roligt, siger Keld Jonstrup og fortsætter:
- Vi ville se meget mere af grisenes personlighed og naturlige adfærd, hvis de fik lov til at leve ude under åben himmel, hvor de hører til.
Læs også: Myten om verdens bedste dyrevelfærd tåler ikke et besøg i de danske grisestalde
Øjenkontakt med en gris
På Sønderlund kommer der udover kunderne også skoleklasser og børnefamilier forbi for at hilse på dyrene. For mange besøgende er det første gang, de møder en gris uden for en bog eller en skærm.
– Vi har mange gæster, der aldrig har set en gris i virkeligheden. Det, der overrasker folk mest, er næsten altid størrelsen på grisen. En fuldvoksen orne som Steen kan veje over femhundrede kilo, og søerne er sørme heller ikke små. Men sådan ser de jo ud, når de får lov til at blive ældre, siger Keld Jonstrup.
Netop det at komme ud og se dyrene i levende live, er ifølge ham det allervigtigste, hvis man vil ændre folks syn på grisene og de andre dyr i landbruget.
– Når folk kommer herud og får øjenkontakt med en gris, er de alle sammen enige om, at den ikke hører til på et betongulv, men ude i det fri. Men én ting er at være enig i, at grisene fortjener bedre forhold – noget andet er, hvad vi gør ved det, siger Keld Jonstrup.
Læs også: Soen er alt andet end en møgso
Det starter med os selv
For Keld Jonstrup handler bedre dyrevelfærd i høj grad om tillid. Tillid til den, der har dyrene. Tillid til stedet og til den måde, dyrene har levet på.
– Folk skal have en god oplevelse både med øjne og mund. Heldigvis hænger de to ting uløseligt sammen. Når du går op i kvalitet og tager dig tid til dyrene, skal kunderne nok komme, siger han.
Grisene på Sønderlund lever et roligt liv. Jorden er blød under trynen, mens Steen og søerne går og venter på, at der falder et græskar eller en gulerod ned fra Keld Jonstrups hånd. Og måske er det netop dér, vi kan lære noget. Når det kommer til at rette opmærksomheden mod det, der er foran os.
- Muligheden for at skabe et bedre liv for grisene er lige foran næsen på os. Det kræver, at vi tænker os om og giver dyrene plads i produktionen. Det betyder nogle gange, at vi må løbe nogle ekstra meter, men det betaler sig, når kunderne kommer ud og oplever, hvor godt grisene har det, siger Keld Jonstrup.
Læs også: Hvad ved du om grisen?
