Hårde betongulve, rutinemæssig halekupering og fiksering er hverdag for millioner af grise i Danmark. Alligevel lever fortællingen om, at Danmark har verdens bedste dyrevelfærd – uden dokumentation.
Halekupering som standardpraksis
Mens danskerne i mange tilfælde ser over Øresund mod nabolandene, når forhold som skole, sundhed og miljø skal sammenlignes, så går turen østpå, når det gælder dyrevelfærden. Her ligger Danmark markant efter lande som Norge, Sverige og Finland. I Norge og Sverige halekuperes under fem procent af grisene, og i Finland er det helt forbudt. I Danmark er billedet et andet: I 2018 blev 98 procent af pattegrisene halekuperet – kun overgået af Rumænien, hvor samtlige grise fik kuperet halen. Halekupering fremstilles som et hensyn til dyrene, men bruges i praksis til at håndtere konsekvenserne af et produktionssystem, der presser grisene, der grundet manglende plads og rodemateriale bliver stresset og bider hinanden i halerne.
Ingen ekstraordinære krav til plads og transport
Når det gælder plads og beskæftigelse, lever mange danske grise under forhold, som flere andre lande for længst har løftet sig over. De danske krav til plads lægger sig på EU’s minimum: 0,65 m² til en gris på 100 kilo. Flere lande – blandt andet Sverige, Tyskland og Holland – har hævet grænsen. Forskellene viser sig også på transportområdet. I EU – og dermed også Danmark - må grise transporteres i op til 24 timer. I Norge er grænsen otte timer – og i Schweiz seks.
Fastlåst under fødsel
Et andet område, hvor Danmark stiller lavere krav end førende lande inden for dyrevelfærd, er brugen af fiksering. I Danmark må søer være fastlåst i op til fem uger, mens de føder og dier. Praksissen blev forbudt i Sverige allerede før 1990 og er i dag også forbudt i flere andre europæiske lande. Fiksering begrundes ofte med hensynet til pattegrisene, men behovet for at spænde soen fast er en konsekvens af staldsystemer og avl, der presser både so og kuldstørrelser.
Alligevel er det fortsat effektivitet, der styrer dansk svineproduktion. Danmark har verdens højeste antal grise pr. indbygger, og søerne er avlet til i gennemsnit at få 18,2 pattegrise pr. kuld. I lande som Schweiz, Finland og Sverige har man valgt en anden retning – med færre pattegrise pr. kuld og markant lavere dødelighed.
Alt i alt tegner der sig et klart billede: For grisene i Danmark ligger lovgivning og praksis i bund – ikke i toppen.
