Rigsrevisionens kritik af kontrollen med svineproduktionen står langt fra alene. Få overblikket over det voksende kor af kritikere af den industrielle svineproduktion og den svage beskyttelse af grisene.
I en ny beretning fra Rigsrevisionen får myndighedernes kontrol med grisenes velfærd hård kritik for at være både for slap, for ujævn og for let at omgå. Dermed føjer statens egen vagthund sig til et voksende kor af kritikere af den industrielle svineproduktion i Danmark.
De seneste to år er der sideløbende med en stigende medieinteresse dukket kritik op fra en række vigtige institutioner. Her er de vigtigste.
Dyrlægerne: Grisene presses på pladsen
I staldene ser dyrlægerne konsekvenserne af den intensive produktion på nært hold. Og ved udgangen af 2024 råber Den Danske Dyrlægeforening vagt i gevær. I en artikel i Dansk Veterinærtidsskrift beskriver formanden for foreningens faggruppe for grise, John Haugegaard, en hverdag, hvor produktionen presses ud over grænsen for, hvad systemet og dyrene kan bære.
Han peger på en produktion, der på 15 år er vokset med 30 procent, uden at staldene er fulgt med. Resultatet er overbelægning, tidligere fravænning af pattegrise, hyppig omblanding af grise og et sygdomspres, der kræver omfattende medicinering.
”Vi producerer simpelthen for mange grise på for lidt plads,” siger John Haugegaard.
”Vi har i mange år gået og sagt, at dansk dyrevelfærd er den bedste i verden, men det passer simpelthen ikke længere.”
Dyrlægerne beskriver, hvordan grise blandes igen og igen gennem livet, hvordan søer får langt flere grise, end de kan passe, og hvordan praktiske løsninger som ammesøer og ”guldbajere” til stressede søer bliver symptombehandling i et system, der er skruet for hårdt sammen.
Det Dyreetiske Råd: Forholdene er uacceptable
Da Det Dyreetiske Råd i 2025 offentliggjorde sin udtalelse om svineproduktionen, blev tonen skærpet markant. Rådet er nedsat af Fødevareministeriet og skal rådgive politikerne om dyreetiske spørgsmål. I vurderingen af svineproduktionen er konklusionerne krystalklare.
Rådet peger på skadelig avl på søerne, fiksering i farebøjler, minimal plads til slagtesvin og brug af halekupering som plaster på dårlige staldforhold. Det er forhold, som i dag er helt centrale i den danske produktion, men som Rådet mener ikke kan forsvares.
I rapportens konklusion hedder det blandt andet:
”Det Dyreetiske Råd mener ikke, at fiksering af farende søer er acceptabelt, da de fikserede søer bl.a. forhindres i redebygningsadfærd og i at kunne bevæge sig på en naturlig måde.”
”Rådet vurderer desuden, at velfærden for slagtesvin er svær at tilgodese med de gældende minimumskrav til areal og berigelse, hvilket ikke er acceptabelt.”
Rådet understreger, at produktionen skal tilpasses dyrene, ikke omvendt, og at hverken markedet eller erhvervet selv har formået at rette op på problemerne gennem årtier.
Læs også: Det Dyreetiske Råds udtalelse peger på massivt svigt af dyrene i svineproduktionen
Etisk Råd: Produktionen truer både dyr og mennesker
I efteråret 2025 melder Etisk Råd sig i koret ak kritikere med en rapport om antibiotikaforbruget i landbruget. Her sætter rådet fokus på, hvordan den intensive animalske produktion – og især svineproduktionen – driver et meget højt forbrug af antibiotika, som er farligt for både dyr og mennesker.
Samtlige 15 medlemmer peger på, at der er behov for en grundlæggende omlægning af den animalske produktion, hvis vi skal undgå en fremtid med infektioner, der ikke kan behandles.
Rådet konkluderer, at antibiotika i dag bruges som en fast del af produktionssystemet, fordi dyrene holdes for tæt, avles ekstremt, fravænnes for tidligt og lever i staldsystemer, der øger sygdomspresset.
”Der er behov for en ny tilgang i indsatsen for at nedbringe brugen af antibiotika i det danske landbrug,” lyder det i rapporten, hvor Etisk Råd anbefaler en omlægning af den industrielle produktion, fordi den er farlig for både mennesker og dyr.
Læs også: Etisk Råd melder sig i koret: Syg og livsfarlig svineproduktion skal lægges om
