En omlægning af industrilandbruget er nødvendig for at reducere forbruget af antibiotika og undgå resistente bakterier og infektioner, der ikke kan behandles, lyder det fra Etisk Råd. Dyrenes Beskyttelse peger på to krav til svineproduktionen, der kan kickstarte udviklingen.
Der er behov for en ny tilgang i indsatsen for at nedbringe brugen af antibiotika i det danske landbrug. Sådan lyder det i en ny rapport fra Etisk Råd, hvori samtlige 15 medlemmer af rådet peger på en lang række kritisable og uetiske aspekter i den danske, animalske produktionsform. Rådet anbefaler en omlægning af den industrielle produktion, da den er farlig for både mennesker og dyr. En konklusion, der bakkes op af Dyrenes Beskyttelse.
-Antibiotika er blevet et af de afgørende produktionsmidler i landbruget, fordi man bruger det til at kompensere for alt for lidt plads, alt for lidt tid til at passe dyrene, ekstrem avl, og at de små grise tages meget tidligt fra moren, siger dyrlæge og ph.d. Birgitte Iversen Damm.
Sagen er, at landbruget står for langt over halvdelen af forbruget af antibiotika herhjemme – 87 tons årligt – hvoraf det meste bruges i svinestaldene. Men det store forbrug af antibiotika til grise skyldes langt fra tilfældige sygdomsudbrud. Avl mod stadig større kuld af pattegrise, for tidlig fravænning af smågrise fra søerne, umoderne staldsystemer og lange transporttider driver behovet for at brug af antibiotika, og bør udfases hurtigst muligt for at bringe antibiotikaforbruget ned. For det store antibiotikaforbrug bidrager til udviklingen af antibiotikaresistens til fare for dyr og mennesker.
De kritiserede forhold i den industrielle svineproduktion har Dyrenes Beskyttelse i årevis arbejdet for at ændre. Derfor glæder det dyreværnsorganisationen, at Etisk Råd sætter fokus på det store forbrug af antibiotika og nødvendigheden af at mindske brugen gennem en drastisk reduktion af antallet af dyr i produktionen og forbedringer af forholdene for de resterende.
Der produceres stik imod dyrenes natur og behov, og det bliver dyrene syge af. Men i virkeligheden er det produktionen, der er syg og har været det i så lang tid, at den sætter virkningen af antibiotika og dermed også menneskers helbred i fare
Birgitte Iversen Damm, dyrlæge og chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse
-En betydelig del af landbrugets samlede antibiotikaforbrug går til at forebygge og behandle sygdom, der opstår som konsekvens af de dårlige forhold for dyrene. Det er både oplagt og helt nødvendigt at mindske antibiotikaforbruget ved en omlægning af landbruget, hvor man tager fat om roden på problemet i stedet for at fortsætte med at symptombehandle på et sygt system, siger Birgitte Iversen Damm og uddyber:
-Det Etiske Råd skal have tak for at kalde en spade for en spade. Der produceres stik imod dyrenes natur og behov, og det bliver dyrene syge af. Men i virkeligheden er det produktionen, der er syg og har været det i så lang tid, at den sætter virkningen af antibiotika og dermed også menneskers helbred i fare.
Sæt gang i omstillingen – sæt avlsmål og totalforbyd halekupering
Etisk Råd anbefaler, at Danmark skal gå foran med en grundlæggende omlægning af den intensive animalske produktionsform. Ellers risikerer vi en yderligere forværring af antibiotikaresistensen blandt mennesker, der vil ødelægge muligheden for at behandle selv ubetydelige infektioner og medføre dødsfald i stort omfang.
For at sætte gang i den omstilling foreslår Dyrenes Beskyttelse to konkrete og rimelige lovkrav, som kan skabe bedre forhold for grisene og mindske antibiotikaforbruget. For det første at der indføres avlsmål for søerne, så de ikke føder flere grise, end de selv kan passe. For det andet et reelt totalforbud mod halekupering. Begge krav kan indfases øjeblikkeligt for at kickstarte den omstilling, Etisk Råd efterlyser.
Dyrenes Beskyttelse peger på at grise med hele haler har brug for mere plads og halm, og det vil ikke kun hjælpe på dyrenes velfærd, det vil også hjælpe på dyrenes sundhed og dermed bringe antibiotikaforbruget ned. Og rutinemæssige halekupering har sådan set været ulovligt i mere end 30 år, men tillades med en dispensation, så 95 procent af danske grise af den grund stadig bliver halekuperet.
Ændrede avlsmål for søerne også vil afhjælpe den historisk høje dødelighed blandt pattegrise. Så dyreværnsorganisationen ser forslagene som rimelige og realiserbare.
-Ministeren må nu tage sagen i egen hånd og hjælpe svineproducenterne på vej. Omkostningerne ved den nuværende produktion er forfærdelige liv for dyrene, stalde som kun få danskere vil arbejde i og en produktion som holdes sammen af ved at klippe halerne af grise og behandle med antibiotika. Alt sammen sker bag lukkede stalddøre. Men dørene er ikke lukkede for antibiotikaresistensen, så der er meget på spil for os alle sammen, siger Birgitte Iversen Damm.
For få måneder udgav også det Dyreetiske Råd en udtalelse, hvor det pegede på uacceptable forhold og behovet for markante ændringer i den konventionelle svineproduktion herhjemme gennem både strengere lovgivning og bedre håndhævelse på området, ligesom Dansk Dyrlægeforening også kritiserer forholdene i de danske stalde og kalder på forandring.
