Politikerne fik afslag – Landbrug & Fødevarer fik adgang. Aktindsigt rejser alvorlige spørgsmål om regeringens håndtering af det veterinære beredskab. Det fremgår af Dyrenes Beskyttelses aktindsigter i forløbet.
Da oppositionspolitikerne den 29. august mødte op i et tophemmeligt og aflytningssikret rum på Christiansborg, var det for endelig at få indsigt i de veterinære beredskabsplaner – altså de planer, der skal sikre håndtering, aflivning og bortskaffelse af tusindvis af dyr, hvis Danmark rammes af en smitsom sygdom, et hackerangreb eller en anden krisesituation.
Men de oplysninger, som ifølge fødevareminister Jacob Jensen (V) og minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V), var så fortrolige, at de ikke kunne deles med Folketingets partier, viste sig at være de samme, som Landbrug & Fødevarer allerede havde fået vist til et almindeligt Teams-møde flere måneder tidligere. Det skriver Politiken på baggrund af blandt andet Dyrenes Beskyttelses aktindsigter i forløbet.
Aktindsigterne viser, at lobbyorganisationen fik adgang til Fødevarestyrelsens præsentation den 5. maj, mens Folketingets partier først fik lov at se det samme materiale ved det fortrolige møde den 29. august.
Vinder af Årets Dyreven 2024, Mathilde Walter Clark, har fulgt sagen om de mørklagte veterinære beredskabsplaner i snart et års tid. Forløbet med at få svar på spørgsmålene om, hvad der skal ske med håndteringen, aflivningen og bortskaffelsen af de mange millioner af dyr, hvis vi rammes af endnu en pandemi, et hackerangreb eller en anden krisesituation, har efterhånden udviklet sig til en føljeton i Altinget.
Det kan du læse mere om her.
Flere oppositionspolitikere, heriblandt Enhedslistens Peder Hvelplund og Alternativets Sascha Faxe, kalder forløbet både vildledende og uhørt.
– Vi fik ingen følsomme data. Det var udelukkende oplysninger på et meget abstrakt plan, siger Peder Hvelplund til Politiken og tilføjer, at han frygter, at mørklægningen dækker over, at der slet ikke findes detaljerede planer for, hvordan man håndterer en masseaflivning af dyr. Og i forlængelse heraf har Enhedslisten og Alternativet nu kaldt ministeren i samråd.
Hos Dyrenes Beskyttelse vækker forløbet alvorlig bekymring.
- Det er skræmmende, at håndteringen af verdens største dyrehold målt per indbygger ikke kan forklares på en måde, så borgere og politikere kan føle sig trygge ved, at der er styr på det, hvis for eksempel en pandemi eller et stort strøm- eller vandnedbrud skulle ramme. Nationens sikkerhed optager os alle sammen, men dyrene bliver igen sat bagerst i bussen, når det bruges som argument for total mørklægning, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Hun peger på, at Danmark med sine over 200 millioner producerede dyr årligt har et særligt ansvar for at have et åbent, velfungerende og troværdigt beredskab.
- Når staten ikke kan redegøre for, hvordan man konkret vil beskytte og bortskaffe dyr i en krisesituation, sender det et signal om, at dyrene igen står sidst i køen, når beredskabet svigter. Det bør ingen regering kunne acceptere, siger Britta Riis.
Læs også: Skal Danmark fortsætte minkavl? Sådan lever den vandglade eneboer i naturen
Dyrenes Beskyttelse understreger, at et solidt og gennemsigtigt veterinært beredskab både handler om dyrevelfærd – men også om tillid, folkesundhed og samfundssikkerhed.
Organisationen opfordrer regeringen til at offentliggøre de overordnede rammer for beredskabet, så både borgere og beslutningstagere kan få indsigt i, om myndighederne og landbruget er rustet til at håndtere en krise, uden at dyrevelfærden og det øvrige samfund bliver kompromitteret.
Samtidig bør de store udfordringer med beredskabet være endnu en grund til at reducere størrelsen af vores animalske landbrug.
- Vores landbrug, som det ser ud i dag, udgør en sikkerhedsrisiko på grund af omfanget af dyr. For Danmark vil det kræve enorme ressourcer i en krisesituation, og alene af den grund er det nødvendigt med færre dyr i staldene.
