Flere landmænd beretter om køer med symptomer på forgiftning, efter de er begyndt at få Bovaer. Derfor krævede Alternativet og Enhedslisten et straksforbud mod Bovaer-kravet på et samråd. Men ministeren vil først genoverveje kravet i forsommeren, når man ved mere om sammenhængen mellem Bovaer og de syge dyr.
Der blev krævet et straksforbud mod kravet om brug af Bovaer fra Alternativet og Enhedslisten, da ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, var indkaldt til samråd den 17. december. Men regeringen vil fastholde kravet og udskyde beslutningen til, at der forelægger nærmere undersøgelser af årsagssammenhængen mellem Bovaer og efterårets mange syge køer. De foreløbige resultater af undersøgelsen vil forelægge i maj måned. Dyrenes Beskyttelse mener, at vi skal følge et forsigtighedsprincip, når vi har med dyr at gøre.
- I første omgang skulle kravet om Bovaer aldrig have været indført, da der hele tiden har været uvished om dyrevelfærden. Nu er vi nødt til at trække i håndbremsen og stoppe kravet, siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.
Meget tyder på Bovaer som årsag
SEGES Innovation har, på baggrund af landmændenes oplevelser, indsamlet tal fra erhvervet via en spørgeskemaundersøgelse. Her viser tallene, at en lang række landmænd har oplevet problemer og symptomer på forgiftning efter den 1. oktober, hvor det var krævet at påbegynde Bovaer.
Jacob Jensen kaldte på samrådet de danske landmænd for nogle af verdens absolut bedste. Ifølge ministeren er erhvervet villige til at ville arbejde med innovative og teknologiske løsninger – hvilket også tæller klimavirkemidler som Bovaer. Flere af de landmænd, der oplever problemer, siger, at den eneste forskel i fodringen er det tilsatte kemiske stof. Og SEGES konkluderer i undersøgelsen, ”… at problematikkerne er generelle og ikke kan afgrænses til specifikke segmenter i dansk mælkeproduktion.”
Nye tal fra SEGES Innovation viser pr. 17. november, at 644 mælkeproducenter har meldt ind med deres erfaringer om brugen af Bovaer i en spørgeskemaundersøgelse.
402 landmænd er først påbegyndt fodring med Bovaer efter den 1. oktober. Af dem har 75% oplevet et fald i mælkeydelsen.
419 landmænd har oplevet et fald i foderoptagelsen hos køerne. I disse tilfælde oplever 79% fordøjelses- og stofskiftesygdomme – som blandt andet er symptomer på forgiftning hos køerne.
Som reaktion på mistrivslen hos køerne stopper landmændene med at blande Bovaer i foderet. 75% af de landmænd, der er stoppet, fortæller, at køernes problemer ophører.
Meget tyder på Bovaer som årsagen til køernes symptomer på forgiftning, men undersøgelsen fra SEGES kan ikke præcisere hvorfor, køerne oplever mistrivsel. Og derfor er Dyrenes Beskyttelse ikke blevet mindre bekymrede efter, fodertilsætningsstoffet er taget i brug i staldene.
- Køernes naturlige fordøjelse af græs og plantematerialer er ret komplekst, og nu vil man med et kemisk stof ændre koens motor for, at den udleder mindre metan. Vi bør i stedet kaste energien efter mere naturlige måder at mindske landbrugets udledning af drivhusgasser. Koen fortjener et godt liv på marken, hvor den indgår i økosystemet omkring den, siger Sophie Hastrup Christensen.
S-minister: Bovaer er en overgangsordning
På samrådet blev ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, spurgt ind til et udsagn fra årets kvægkongres i februar, hvor han havde sagt, at Bovaer var en overgangsordning. Dette bekræftede han på samrådet.
Ifølge ministeren er målet en bæredygtig fødevareproduktion, hvor slutmålet er, at vi bruger naturlige produkter, og ”Bovaer er ikke et naturligt produkt”, understregede han. Græs er et af de virkemidler, vi har beskæftiget os for lidt med, forklarede han.
Og køer på græs er en rigtig god ide. For hvis vi skal nå en bæredygtig fødevareproduktion med god dyrevelfærd, skal flere køer ud af staldene og sendes på græs.
En undersøgelse fra Aarhus Universitet skal afdække det metanreducerende fodertilsætningsstofs betydning for dyrevelfærden. Den forventes at have resultater klar i 2028/29.
