Makak-aber er pressede i naturen. I Indonesien satte en lokal dyreværnsgruppe alt ind for at få en gruppe aber genforenet med deres flok i en naturpark, efter de var sat i bure på grund af påståede konflikter med besøgende gæster. Dyrenes Beskyttelse støtter indsatsen for aberne
Trods store flokke ved turistattraktioner regnes den langhalede makakabe nu for en truet dyreart. Det skyldes de trusler, som aberne står over for – særligt i deres naturlige omgivelser. At aberne er pressede og misforståede viser et drama i en naturpark i Indonesien med al tydelighed.
En 100 hektar mangroveskov, tæt på hovedstaden Jakarta er hjemsted for en population af makak-aber - og en stadig mere populært picnic-destination for lokale. Men manglende beskyttelse af aberne, ubegrænset brug af skoven og misforståelser har ført til konflikter mellem de besøgende og skovens primater. Og i starten af februar greb parkpersonalet til radikale metoder.
En gruppe unge makakaber blev fanget og sat i bure i skoven. Primatolog Rick Woods oplevede, hvordan de unge aber skreg inde i burene, mens andre frie familiemedlemmer forsøgte på at komme ind til dem. Parkpersonalet forklarede, at makakaberne var blevet aggressive og skulle flyttes af hensyn til offentlighedens sikkerhed. Dagen efter – den 8. februar - blev burene flyttet til skovafdelingens faciliteter. Det fik Rick Woods til at råbe op.
- Jeg var bekymret for abernes velfærd. De havde hverken mad eller vand, og to babyer i flokken blev ikke ammet, da deres mødre var fanget. De små kunne hurtigt udvikle helbredsproblemer, siger Rick Woods, der har fulgt flokken tæt i to år.
Aberne havde ikke være voldelige
Primatologen tog fat i dyreværnsorganisationen Jakarta Animal Aid Network, der mødte op hos parkadministrationen med flere af deres dyrlæger. Det viste sig, at aberne ikke havde været aggressive mod besøgende, men at de unge aber havde leget i et nyplantet mangroveområde, hvor de havde trukket mange planteskud op. Ledelsen lyttede dog til dyrlægernes argumenter og gik med til en langsigtet plan og hurtig frigivelse af dyrene.
Kort efter steriliserede dyrlæger fra dyreværnsorganisationen to voksne aber. En hun havde - sandsynligvis på grund af stress - haft en abort i buret. De unge aber var for unge til sterilisering, men blev mærket med chip. Dagen efter blev aberne sat fri i deres naturområde.
- Det var et smukt syn, da de andre flokmedlemmer kom for at hilse på de frigivne aber, siger Femke den Haas, stifter af Jakarta Animal Aid Network.
Havde organisationen ikke grebet ind, var aberne sat ud et tilfældigt sted, hvor de måske ikke kunne overleve eller i værste fald var endt i hænderne på firmaer, der eksporterer aber som forsøgsdyr. Dyrlægerne vil følge op med yderligere sterilisering af aberne og sætter informationstavler op i parken om makakaberne og behovet for at beskytte dem. Denne indsat har Dyrene Beskyttelse været med til at finansiere.
- Vi er taknemmelige for støtten til denne vigtige mission og ser frem til at arbejde mere sammen i fremtiden, siger Femke den Haas.
Læs mere om Dyrenes Beskyttelses støtte til bedre beskyttelse af verdens mest udnyttede abe her
Støtter overvågning af makakaber
Dyrenes Beskyttelse støtter the Long-Tailed Macaque Project - et nyt initiativ, der søger at forstå status og human-makak-grænseflader for den langhalede makak gennem populationstællinger, undersøgelser af handlen med aber, adfærdsobservationer og etnografisk forskning. Projektet er et samarbejde med forskere, institutioner og NGO'er fra mange dele af verden, især langhalede makak-habitat-lande.
Projektet optællinger har bidraget til, at makakaberne fik status som truet dyreart i 2022.
Den danske forsker Malene Friis Hansen, står bag projektet. Hun er ph.d. er post doc. ved Københavns Universitet og forskningsassistent ved Oxford Brookes University.
Sådan starter konflikter med aberne
Halvdelen af konflikterne med makak-aberne er startet af de besøgende, viser Primatolog Rick Woods optællinger. Mange af konflikterne kunne desuden undgås ved, at besøgende holdt større afstand til aberne.