Ni grønne organisationer: Danmark bør bruge EU-formandskabet til at gentænke landbrugsstøtten

Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen, Dyrenes Beskyttelse, World Animal Protection, Danmarks Biavlerforening og Dansk Ornitologisk Forening har i fællesskab afleveret et sæt anbefalinger til, hvordan fremtidens landbrugsstøtte bør indrettes. 

Anbefalingerne tager afsæt i en vision om en landbrugspolitik, der understøtter et bæredygtigt og helhedsorienteret agroøkologisk fødevaresystem – med respekt for de planetære grænser og med fokus på ansvarlig produktion og forbrug fra jord til bord.

Fælles penge - fælles goder

Et centralt element i anbefalingerne er en gradvis udfasning af den direkte indkomststøtte, som i dag udgør hovedparten af EU’s landbrugsbudget. I stedet foreslås det, at støtten målrettes samfundsgoder som klimatiltag, rent drikkevand, et sundt vandmiljø, mere natur og biodiversitet samt forbedret dyrevelfærd. Konkret foreslås det, at den direkte indkomststøtte senest i 2034 maksimalt må udgøre 30 % af det samlede støttebudget. 

Det glæder forperson i Økologisk Landsforening Michael Kjerkegaard, at der er enighed om at ændre landbrugsstøtten, så den i stedet for at være en flad indkomststøtte skal bruges til at finansiere fælles goder med tilknytning til landbrugsdrift og forvaltning af det åbne land: 

”Landbrugsstøtten spiller en vigtig rolle for, hvordan vores landbrug ser ud. Hvis landbruget skal besvare de store udfordringer, vi som samfund står overfor, hvor landbruget spiller en rolle, og vi skal udnytte alt det, økologien kan bidrage med, så skal støtten indrettes på en ny måde,” siger Michael Kjerkegaard. 

Også i Danmarks Naturfredningsforening ser man et stort potentiale i at bruge EU-formandskabet til at ændre kursen for europæisk landbrugspolitik: 

“Med Aftale om et Grønt Danmark har vi taget stilling til, hvilke arealer der skal tages ud af drift til gavn for natur, miljø og klima. Men hvis vi samtidig ændrer landbrugsstøtten, så kan vi i langt højere grad understøtte en reel transition, der fremtidssikrer den danske landbrugsproduktion,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. 

Organisationerne er enige om, at dyrevelfærd skal skrives ind som et selvstændigt mål for EU’s landbrugsstøtte. Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse, siger:

”Danmark er et af de lande i verden med allerflest dyr i produktion. Det giver os en særlig rolle og et særligt ansvar. Over det seneste år har vi set eksempler på en decideret velfærdskrise i den industrielle produktion af dyr, og det er Danmarks opgave som formandsland at sætte en ambitiøs og langt mere bæredygtig retning for EU’s landbrugsstøtte, der særskilt belønner landmanden for høj dyrevelfærd, klima og natur.”

Et bæredygtigt fødevaresystem inden for planetens grænser vil forudsætte en højere prioritering af mad til mennesker frem for foder til dyr. Rune-Christoffer, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening siger: 

"EU's landbrugspolitik bør fremme sunde og bæredygtige fødevaresystemer, og derfor bør støtten udformes på en måde, der gør plantebaseret produktion til en god forretning." 

Penge til det plantebaserede 

Derudover rummer anbefalingerne blandt andet forslag om: 

• At alternative fødevareværdikæder, herunder plantebaserede produkter, understøttes med samme styrke og forudsigelighed, som den animalske produktion hidtil har modtaget 
• At koblet støtte til husdyrhold og markedsføring af kød- og mejeriprodukter kun bør opretholdes, hvis der samtidig stilles krav om god dyrevelfærd 
• At der fortsat gives mulighed for at målrette støtte til permanente ekstensiveringsordninger, som fremmer natur og biodiversitet.

Landbrugsstøtten er en af de stærkeste politiske drivkræfter bag, hvordan det europæiske fødevaresystem ser ud. Det er nu, vi har muligheden for at gentænke den – og vi forventer, at Danmark bruger sit EU-formandskab til at vise grønt lederskab.