Pressemeddelelse, 16. april 2020

Øget kontrol af svinetransporter bør fortsætte

Grisene har fået bedre velfærd efter politikerne har øget kontrollen med svinetransporter i en periode. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen nu, at kontroltrykket gøres permanent. Dyrenes Beskyttelse bakker op om forslaget.

Image of Britta  Riis
Britta Riis ,
Direktør
Del artiklen på:
Grise på lange dyretransporter
"Nu skærper man så kontrollen, men i virkeligheden er kontrollen jo blot bragt op på det niveau, hvor den hele tiden burde have været for at sikre dyrene et minimum af velfærd på de opslidende transporter. Jeg håber meget, at vores politikere kan se det fornuftige i at gøre tiltagene permanente"
- Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

De seneste år har Dyrenes Beskyttelse været med til at afsløre, at kontrollen med danske svinetransporter har sejlet i årevis. Det er vel at mærke i en periode, hvor antallet af griseeksporter er vokset markant, og sidste år eksporterede danske landmænd knap 15 mio. levende grise. Et flertal i Folketinget besluttede derfor at skrue kraftigt op for kontroltrykket i andet halvår af 2019, og fødevareminister Mogens Jensen forlængede den skærpede kontrol ind i 2020. Og det har virket, viser en evaluering, som Fødevarestyrelsen netop har offentliggjort.

”Der er sket tiltrængte forbedringer for dyrenes velfærd som følge af, at man fra politisk hånd valgte at skærpe kontrollen. Jeg hæfter mig især ved, at dyrlægerne påpeger, at regelefterlevelsen er blevet bedre, og at chaufførerne i højere grad på egen hånd sikrer, at forholdene er i orden. Der er sket en adfærdsændring, og det er meget positivt,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, som dog også påpeger, at alt ikke blot er vendt til det bedre med et trylleslag.

”Samtidig viser evalueringen også, at der bliver sanktioneret i hver femte kontrol, så der er stadig mange, der bliver fanget i ikke at overholde reglerne. Derfor kan vi kun fuldt ud bakke op, når styrelsen lægger op til, at det øgede kontrolniveau fortsættes fremadrettet,” siger hun.

Det øgede kontroltryk omfatter en lang række tiltag, bl.a. er antallet af indladningskontroller, dvs. hvor en embedsdyrlæge kontrollerer forholdene på den lastbil, der skal transportere grisene ud af landet, steget fra under 100 om året til op mod 3000. Det svarer til ca. 10 % af alle svinetransporter, hvor det tidligere var under 0,5 %. Dyrlægerne har desuden fået bedre tid til at kontrollere grisene for skader og sygdom, og styrelsen har tildelt flere ressourcer til at kontrollere de logbøger for ruten, som chaufførerne indsender.

”Dyr skal slet ikke transporteres verden rundt i lastbiler, og jeg synes det er nedslående, at man herhjemme har ladet en hel industri vokse op omkring et meget lavt kontroltryk. Danmark er blevet det land i EU, der eksporterer suverænt flest smågrise. Nu skærper man så kontrollen, men i virkeligheden er kontrollen jo blot bragt op på det niveau, hvor den hele tiden burde have været for at sikre dyrene et minimum af velfærd på de opslidende transporter. Jeg håber meget, at vores politikere kan se det fornuftige i at gøre tiltagene permanente,” siger Britta Riis.

Stop brutale dyretransporter

Hver en underskrift tæller - vær med i kampen mod dyretransporter.  

Skriv under her

Ingen højdekrav for smågrise

En del af den aftale, som den daværende regering indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i 2018 om kontrol med dyretransporter, indebar, at der skulle udarbejdes højdekrav for grise under 40 kg. Men her halvandet år senere er der stadig ingen højdekrav for den dyregruppe, der eksporteres flest af herhjemme. 

”Det er fint, at man nu er gået i dialog med Aarhus Universitet om at få undersøgt, hvilke behov grise i den vægtklasse har. Men danske svineproducenter eksporterer over 14 mio. levende smågrise årligt. Det betyder, at der ikke er nogen højdekrav for langt størstedelen af de eksporterede grise, og det er jeg ærligt talt dybt foruroliget over,” siger Britta Riis. 

Hvis der ikke er tilstrækkelig frihøjde over dyrene, vil der være begrænset mulighed for ventilation, hvilket i værste fald medfører kvælning af dyrene. Hertil kommer øget risiko for blandt andet overophedning. 

”Når myndighederne ikke kan fastsætte højdekrav med henvisning til, at der ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag, så betyder det, at man sender millioner af dyr ud af landet læsset på lastbiler uden at have styr på, om dyrevelfærden er sikret,” siger Britta Riis. 

Det bliver i dag overladt til den enkelte dyrlæge at foretage en veterinærfaglig vurdering i de tilfælde, hvor lastbilen kontrolleres. 

”Man kan stille spørgsmålstegn ved, på hvilket grundlag dyrlægen skal gøre det, når det forskningsmæssige grundlag for sådan en vurdering ikke eksisterer. Så bliver det rent skøn. Og det er ikke tilfredsstillende,” påpeger hun.