Siden Dyrenes Beskyttelse i 2011 lancerede vagtcentralen 1812 for dyr i nød, har det været en bragende succes, og telefonlinjen har nu rundet 1 million opkald fra bekymrede borgere.
Du kan fx ringe til 1812 hvis:
- Du finder et dyr med tydeligt tegn på sygdom eller skade
- Du har mistanke om vanrøgt af hus- eller landbrugsdyr
- Du har mistanke om uansvarligt ejerskab af kæledyr
- Du har påkørt et dyr, som overlever ulykken
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 er døgnbemandet alle ugens dage, og hjælpen til ejerløse dyr betales af Dyrenes Beskyttelse.
Fugle eller firben, katte eller køer, hjorte eller heste. Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 er der for alle dyr i nød, og det er noget, danskerne har taget til sig. Siden det firecifrede telefonnummer officielt gik i luften d. 17. august 2011, har telefonerne slet ikke været stille. Det er blevet til over 1 million opkald om alt lige fra påkørte hjorte og svaner med fiskekroge i næbbet til anmeldelser af hvalpefabrikker og grovere sager om vanrøgt og mishandling af dyr.
”Lanceringen af vores vagtcentral har været en milepæl for dyreværnsarbejdet i Danmark. Hvor man før skulle ringe til forskellige myndigheder alt afhængig af, om det drejede sig om en syg sæl, en påkørt ræv eller vanrøgt af en hund, så fik danskerne pludselig som nogle af de første i verden ét telefonnummer, man kunne ringe til på alle tidspunkter af døgnet om dyr i nød. Og vi har haft travlt lige fra første dag. Sidste år modtog vi mere end 124.000 opkald, hvilket var ny rekord,” siger Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse driver landets største dyreværnsberedskab, som udover vagtcentralen 1812 også består af blandt andet internater, vildtplejestationer, frivillige kredsformænd og dyrereddere, dyreambulancer. Derudover samarbejder Dyrenes Beskyttelse med politiet, Falck, Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen, schweisshundeførere, træklatrere og mange andre for at give dyr i nød den rette hjælp.
Artiklen fortsætter under grafikken
Sådan er 1812 finansieret
Dyrenes Beskyttelse, som er en frivillig forening finansieret af private donationer, afholder selv størstedelen af organisationens udgifter til dyreformidling og dyreredning, hvilket sidste år løb op i 61,6 mio. kr. Dyrevelfærdsorganisationen modtager dog tilskud på finansloven til drift af vagtcentralen. De sidste tre år har det ligget i størrelsesordenen 6-8 mio. kr. årligt. I det seneste forslag til finanslov for 2021, som regeringen har fremlagt, er der afsat 2 mio. kr. til drift af vagtcentralen.
En særdeles travl sommer
Mens antallet af henvendelser til vagtcentralen 1812 er steget støt gennem årene, er der særligt ét mønster, som går igen: når resten af Danmark holder ferie, er der travlhed på telefonerne, og sommeren i år har ikke været nogen undtagelse.
”Sommeren er en travl periode, fordi der helt overordnet set er mange flere vilde dyr i naturen. Der er både de fugle, som i andre perioder trækker sydpå, og ikke mindst de mange tusindvis af dyreunger. Samtidig holder vi typisk mere fri om sommeren og tilbringer tid i naturen, hvor man kan møde nødstedte, vilde dyr. Heldigvis handler de fleste, når de ser et dyr i nød, ved at ringe til os, og vores dygtige medarbejdere i vagtcentralen kan hjælpe dem videre med råd, vejledning og hjælp på stedet,” siger Yvonne Johansen.
I maj, juni, juli og august blev der registreret 64.070 opkald sammenlignet med årets fire første måneder, hvor der var 28.851 opkald. Det er mere end en fordobling. Man kan altså i dén grad tale om, at sommeren er højsæson i Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.
Langt størstedelen af sagerne hen over sommeren handlede om de vilde dyr, og her ligger især henvendelser om vilde fugle højt, men der er også mange bekymrede danskere, der ringer ind om hjorte, ræve og svaner.