Peter Kvetny er en af de 58 procent af danske mænd, der går op i dyrevelfærd, når de går i supermarkedet. Men han savner færre mærker at forholde sig til, da de forskellige niveauer komplicerer beslutningen ved køledisken.
Mere end hver anden mand går op i dyrevelfærd. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar har lavet for Dyrenes Beskyttelse om danskernes forhold til dyrevelfærd. Her svarer 58 procent af mændene, at dyrevelfærd er vigtigt for dem, når de køber fødevarer.
Peter Kvetny på 58 år bor i Storkøbenhavn og har tre børn. For ham spiller dyrevelfærd en stor rolle, når han køber fødevarer:
”Jeg synes, vi skal opføre os respektfuldt over for vores dyr. Derfor har det rigtig stor betydning for mig, at der har været dyrevelfærd involveret, når jeg handler kød, fortæller Peter Kvetny.”
Dyrevelfærd er lettere at forholde sig til end klima
Men mængden af kød på middagsbordet er blevet reduceret kraftigt de seneste år i Peter Kvetnys familie. Det øgede fokus på dyrevelfærd og kødets påvirkning af klimaet har gjort, at de ikke kun tænker på dyrevelfærd i animalske produkter, men også spiser kød færre dage om ugen.
”Især de senere år har det været vigtigt for mig at supplere op med mere grønt. Vi køber for eksempel hakket oksekød blandet op med grøntsager. Så vi spiser mindre kød uden rigtig at lægge mærke til det. Men jeg kan dog ikke erstatte kødet med produkter, der forsøger at ligne kød. Jeg synes ikke, de smager af kød, og så har de heller ikke samme proteiner og vitaminer, som jeg gerne vil bevare i min mad,” siger Peter Kvetny.
I Peter Kvetnys familie, bestående af tre større børn der alle bekymrer sig om klima og dyrevelfærd, spiser de kød og fisk cirka fem gange om ugen. For Peter er det lettest at forholde sig til dyrevelfærd, da det er mere håndgribeligt end klimaet:
”Jeg synes, det er mere håndgribeligt at forholde sig til det enkelte dyrs velfærd. Det er et konkret individs velfærd, jeg kan gøre bedre ved at købe ét produkt frem for et andet. Det er egentlig meget simpelt, hvorimod det er kompliceret at vide, om et produkt har en negativ effekt på klimaet, da mange flere faktorer spiller ind.”
Jeg synes, det er svært at gradbøje liv. I min optik har en ko lige så meget ret til et godt liv, som vi har, så derfor bliver indkøbsturen lettere for mig, hvis jeg blot skal kigge efter Dyrenes Beskyttelses mærke i køledisken.
Dyrenes Beskyttelse har størst troværdighed
I Kantar undersøgelsen blev deltagerne spurgt, om de kunne genkende fire forskellige dyrevelfærdsmærker. Her svarede hele 97 procent af deltagerne, at de kender det røde Ø-mærke, og på en andenplads med 59 procent af deltagerne var Dyrenes Beskyttelses mærke ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.
Peter Kvetny køber helst danske fødevarer og hovedsageligt produkter mærket med det røde Ø-mærke. Men lige netop på animalske produkter går han efter dem, der er mærket med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”:
"Mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” har en stor troværdighed for mig, fordi jeg har en opfattelse af, at Dyrenes Beskyttelse ikke bliver finansieret af virksomheder i fødevarebranchen. Så når Dyrenes Beskyttelse vælger at sætte et mærke på noget kød, så er jeg overbevist om, at dyrene har haft den bedst mulige velfærd.”
Som forbruger mener Peter Kvetny, at det skal være nemt at gennemskue mærkerne på produkterne i køledisken. Ellers frygter han, at mange vil kigge efter prisen i stedet.
Netop fordi Dyrenes Beskyttelse ikke har flere forskellige niveauer i deres mærke, synes Peter Kvetny, at det er nemmere og mere håndgribeligt at gå efter det røde dyrevelfærdsmærke med den lille røde prik end at sætte sig ind i de forskellige niveauer i de andre dyrevelfærdsmærker.
”Jeg synes, det er svært at gradbøje liv. I min optik har en ko lige så meget ret til et godt liv, som vi har, så derfor bliver indkøbsturen lettere for mig, hvis jeg blot skal kigge efter Dyrenes Beskyttelses mærke i køledisken,” afslutter Peter Kvetny med en kommentar om, at det ville være en stor hjælp for forbrugerne, hvis der kun fandtes ét mærke for dyrevelfærd.