Den nye regering lægger op til konkrete ændringer i staldene inden for en fast tidsfrist. Stop for ekstrem avl, stop for halekupering og krav om mere plads og rodemateriale er præcis dét, Dyrenes Beskyttelse har efterlyst. Ambitionerne i regeringsgrundlaget kan blive begyndelsen på et landbrug i bedre balance med dyr og natur.
Da danskerne gjorde valget til et svinevalg med demonstrationer og borgerforslag, var kravet enkelt: Mindre snak, mere handling for grisene. Med regeringsgrundlagets her og nu-tiltag og en grisefirepart er der for første gang udsigt til, at de krav bliver omsat til konkrete forbedringer ude i staldene.
“For første gang ser vi en regering, der ønsker at tage livtag med kernen af problemerne i svinestaldene. Derfor skal der lyde ros til Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Moderaterne, Enhedslisten og Alternativet. Vi taler ikke længere om svævende ambitioner, men om helt konkrete tiltag: Stop for ekstrem avl, stop for rutinemæssig halekupering, senere fravænning og krav om mere plads og reelt rodemateriale. Det er præcis dér, grisens hverdag afgøres. Samtidig er tidsrammen for grisefireparten på et halvt år helt afgørende. Vi har set alt for mange løfter fordampe i årelange processer, som ingen forskel gjorde for grisene. Nu har vi et grundlag, der sætter en stopper for svineindustriens fabriks-produktion og sætter en deadline for halekupering og ekstrem avl i henholdsvis 2030 og 2035. Det er et reelt opgør med status quo. Retningen er rigtig, og nu glæder vi os til at se forandringerne ude i staldene,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Nu har vi et grundlag, der sætter en stopper for svineindustriens fabriks-produktion og sætter en deadline for halekupering og ekstrem avl i henholdsvis 2030 og 2035. Det er et reelt opgør med status quo. Retningen er rigtig, og nu glæder vi os til at se forandringerne ude i staldene.
Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
Visioner for fremtidens landbrug i balance med dyr og natur
Ud over grisefireparten ser Dyrenes Beskyttelse stærke takter i de langsigtede visioner for et landbrug, hvor dyrevelfærd og natur tænkes sammen, og hvor landbrugsstøtten som noget nyt skal bruges til at belønne dem, der faktisk tager ansvar.
“Hvis vi skal være stolte af dansk landbrug igen, kræver det et landbrug, hvor dyr, natur og klima trækkes i samme retning. Her er det positivt, at regeringsgrundlaget både taler om mere natur, bedre beskyttelse af havmiljøet, strammere rammer for sprøjtegifte og en klogere brug af landbrugsstøtten, så pengene går til dem, der leverer dyrevelfærd og biodiversitet. Det er et nødvendigt skifte væk fra en industriel svineproduktion og over mod kvalitet, ansvarlighed og robusthed. Det regeringsgrundlag, vi ser nu, er det mest lovende for både dyrevelfærd og natur, vi har haft på bordet nogensinde. Nu bliver opgaven at omsætte ordene til lovgivning, kontrol og konkrete forandringer i både staldene og landskabet,” siger Britta Riis.
De seneste 30 år har budt på 15 arbejdsgrupper, der alle har forladt sig på frivillige aftaler og hensigtserklæringer fra erhvervet. Derfor mener Dyrenes Beskyttelse også, at det er på sin plads, at der nu sættes frister for konkret handling.
“Hverken diskussionen eller tiltagene i regeringsgrundlaget er nye. Erhvervet har haft årtier til at omstille sig, og tempoet har været alt for lavt. Opgaven er klar og tydelig: Overhold loven. Giv grisene mere plads, skab en sundere avl og grise, der kan leve et liv i bedre balance med naturen. Den energi, der bruges på at lede efter smuthuller, burde bruges på at få produktionen bragt derhen,” siger Britta Riis.